Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Franciscus Van De Wijgert brækkede ryggen, da han væltede ned fra ladet af en lastbil i en gaffeltruck. En dom fra Vestre Landsret slår fast, at hans tidligere arbejdsgiver var ansvarlig for ulykken.

54-årige Franciscus Van De Wijgert er glad for, at hans tidligere arbejdsgiver er gjort ansvarlig for hans arbejdsulykke og udsigten til en stor erstatning. - Men jeg ville hellere have haft mit gode helbred, siger han.
Lars Salomonsen

En operation. Masser af genoptræning og arbejdsprøvninger.

Hollandskfødte Franciscus Van De Wijgert har været igennem det hele, og den 54-årige 3F’er må stadig en tur i sin massagestol i hjemmet i Padborg og tage tre-fem panodiler hver dag for at holde smerterne efter en arbejdslykke i 2015 ud.

Ved ulykken væltede han over en meter ned fra ladet af en lastbiltrailer i en 2,5 tons tung gaffeltruck.

- Jeg brækkede ryggen to steder, slog hovedet og var helt væk. Da jeg kom til mig selv, var der en tililende bilist, der havde set ulykken, som sagde, at jeg skulle blive liggende, da der var blevet ringet efter en ambulance, siger Franciscus Van De Wijgert.

- Hvis jeg ikke havde haft en sikkerhedssele på og brugt styrtbøljen, var det gået helt galt, siger han.

Faldt ud over siden

Ulykken skete i Aarhus, hvor Franciscus Van De Wijgert skulle aflevere et læs træ. Hos modtageren var der ikke nogen til at læsse af, så Franciscus Van De Wijgert ringede til sin daværende arbejdsgiver, Per Damgaard Transport i Padborg, og fik besked på selv at gøre det.

Franciscus Van De Wijgert må hver dag en tur i sin massagestol og tage piller for at holde rygsmerterne ud.
Franciscus Van De Wijgert må hver dag en tur i sin massagestol og tage piller for at holde rygsmerterne ud. FOTO: Lars Salomonsen

Aflæsningen skulle ske ved hjælp af en gaffeltruck, der stod forrest på ladet og via hydraulik og sine gafler kunne komme op og ned fra ladet, mens man sad i den.

Franciscus Van De Wijgert lukkede den forreste side af ladet på lastbilen op. Satte sig til rette i gaffeltrucken og gjorde sig klar til at få den ud over siden og ned på jorden, da det gik galt.

Den forbipasserende bilist har forklaret, at hun så gaffeltrucken bakke langsomt ud over kanten på ladet og ryge ned på jorden, hvor den gav et hop.

Ingen advarede om problemer

Hverken Franciscus Van De Wijgerts arbejdsgiver eller en kollega, der få dage forinden havde kørt i lastbilen, havde fortalt ham, at der var problemer med gaffeltrucken forrest på ladet.

- Det er simpelthen for sløset. Ulykken skete en mandag, og fredagen forinden havde en kollega arbejdet med gaffeltrucken, hvor den var begyndt at hænge skævt ud over siden, siger Franciscus Van De Wijgert.

- Min kollega var blevet bange, havde kørt den ind på ladet igen og havde fået hjælp til at rette den op med nogle paller. Men den var åbenbart ikke hægtet ordentlig fast til låsemekanismen, siger han.

Ifølge Franciscus Van De Wijgert var hans eneste oplæring i at bruge gaffeltrucken et lille kursus en lørdag i 2013. Her viste en kollega, hvordan den blev betjent. 

- Der prøvede jeg at tage en tur ned fra ladet og op igen i den. Det var det. Anden gang, jeg brugte gaffeltrucken, var, da ulykken skete, siger han.

Juridisk tovtrækkeri

Den alvorlige arbejdsulykke førte til et smertefuldt forløb for Franciscus Van De Wijgert og et langvarigt juridisk tovtrækkeri om, hvem der var ansvarlig for den.

Den brækkede ryg har ført til en operation og masser af genoptræning for Franciscus Van De Wijgert, der i dag har fået et fleksjob.
Den brækkede ryg har ført til en operation og masser af genoptræning for Franciscus Van De Wijgert, der i dag har fået et fleksjob. FOTO: Lars Salomonsen

Franciscus Van De Wijgerts tidligere arbejdsgiver, Per Damgaard Transport i Padborg, mente, at det var hans egen skyld.

Men Vestre Landsret har for nylig slået fast, at Per Damgaard Transport var ansvarlig for ulykken ved hverken at have tilrettelagt Franciscus Van De Wijgerts arbejdsopgaver sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved ikke at have sørget for, at han fik den nødvendige oplæring og instruktion i at bruge gaffeltrucken – og ved ikke at have ført det fornødne tilsyn med arbejdet. 

Dommen er en stadfæstelse af en tidligere afgørelse ved Retten i Sønderborg 25. september 2019 og betyder, at Franciscus Van De Wijgert kan se frem til en millionerstatning. Det præcise beløb ønsker han ikke offentliggjort.

- Jeg er glad for, at der endelig er blevet placeret et ansvar for ulykken. Men jeg ville hellere have haft mit gode helbred, siger Franciscus Van De Wijgert, der i dag er ansat i et fleksjob, hvor han 7-16 timer om ugen kører varer ud for et økologisk mejeri.

Lang sej kamp

Advokat David Østervig, Juridisk Sekretariat i 3F, der har ført sagen for Franciscus Van De Wijgert, er glad for, at fagforbundet har kunnet hjælpe ham med at få erstatning.

- Det har været en lang, sej kamp at nå hertil, siger David Østervig.

- Sagen viser med al tydelighed, at selvom vi ikke entydigt kan fastslå, hvad der er årsag til en ulykke, så er det stadig arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at de ansatte arbejder under forsvarlige forhold. Uanset, hvor længe man har arbejdet hos den pågældende arbejdsgiver, siger han.

Hverken Per Damgaard Transport i Padborg eller Codan Forsikring, der har repræsenteret firmaet i retten, ønsker at kommentere sagen og dens udfald.