2019 bliver året, hvor et rekord-stort antal virksomheder drejer nøglen om i bygge- og anlægsbranchen.

Som det ser ud lige nu, er konkurstallet nemlig på vej til at blive det højeste, vi har set, i flere år.

I årets første ni måneder har der været 734 byggekonkurser - det er en stigning på 9,5 procent i forhold til 2018, og ifølge Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg, kan man godt forvente, at det stiger året ud.

- Mit bud er, at vi vil se mere af det samme resten af året, så konkursantallet i byggeriet i 2019 vil formentlig ramme all-time-high og blive firecifret for første gang siden 2010, siger han.

Mange IVS’er

En stor del af de virksomheder, som går konkurs, er såkaldte enkrones-virksomheder, eller IVS’er. Det vil sige iværksætterselskaber, der kun skulle have en krone i startkapital.

Det betyder, at det er få mennesker, der reelt set bliver ramt af konkurserne. De fleste af dem har meget få eller ingen folk ansat. Det siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, den faglige samarbejdsorganisation for arbejdere i bygge- og anlægsbranchen.

- Det høje antal konkurser er ikke et problem for byggebranchen generelt set, men desværre kan det jo være en katastrofe for dem, det går ud over. Det heldige i den her sag er, at mange af de firmaer, der går konkurs, ikke er store firmaer, siger han.

Det kan Dansk Byggeris cheføkonom erklære sig enig i:

- Det kan virke lidt paradoksalt, at konkurserne stiger efter fem-seks år, hvor det er kørt godt i branchen. Der er mange konkurser, men færre medarbejdere bliver berørt af 2019-konkurserne end af 2018-konkurserne, siger Bo Sandberg.

Men selvom det ser skidt ud i forhold til antallet af konkurser, ser det bedre ud, når man ser på antallet af berørte.

Bo Sandberg understreger, at der i årets tre første kvartaler er 30 procent færre medarbejdere, der er blevet berørt af bygge- og anlægsbranchens konkurser sammenlignet med sidste år - og det kommer årets sidste måneder ikke til at ændre fundamentalt på.

Useriøse aktører

Årsagen til de mange konkurser er ifølge Bo Sandberg, at der er mange virksomheder på markedet, der ikke burde være der.

- Det er aldrig rart med konkurser, og jeg vil også sige, at konkursantallet ligger for højt. Men det er nok også et udtryk for, at der er for mange useriøse aktører på markedet, siger han.

Det er BAT-kartellets Gunde Odgaard enig i. Han mener, der er en ret simpel måde, man kunne forhindre flere af konkurserne fremadrettet.

- Mange konkurser kunne sikkert undgås, hvis virksomhederne havde en god bogholder. Det er typisk, når der sker momsafregning, at vi ser konkurserne. Der ser de, at det ikke kan hænge sammen mere, siger han.

Konkurser koster i statskassen

Tom Vile Jensen, direktør i brancheorganisationen for danske revisorer, FSR, er enig i kritikken af enkrones-virksomhederne. Selvom konkurserne ikke på nogen måde kan tolkes som en krise i byggebranchen, mener han stadig, at der er konsekvenser involveret, da det har været alt for let at oprette eget selskab.

- Man har fået nogle ejere ind, der sandsynligvis ikke skulle have startet en virksomhed. Det synes vi selvfølgelig er et problem. Det har været for let at starte en virksomhed, og konkurserne koster jo staten penge. Heldigvis er omfanget ikke så slemt, som man kunne have forventet, siger han.

I april 2019 blev muligheden for at oprette en af de såkaldte enkroners-virksomheder afskaffet, men Tom Vile Jensen mener ikke, de mange konkurser kan bindes op på det - endnu.

- Jeg tror ikke, det er det, vi ser en effekt af endnu. Det er min klare opfattelse, at det er effekten af de firmaer, som blev oprettet i 2015-2018, vi ser lige nu. Vi kommer først til at kunne se effekten af afskaffelsen af enkrones-virksomhederne om tidligst et halvt år, siger han.