Et af de helt centrale punkter i den overenskomst, der i går blev indgået mellem CO-industri og Dansk Industri, var et markant løft af den såkaldte fritvalgskonto.

I dag skal arbejdsgiverne betale fire procent af de ansattes løn ind på kontoen, men med den nye aftale bliver det beløb forhøjet til syv procent i løbet af de tre år, som aftalen løber.

De penge kan de ansatte bruge på ekstra løn, mere i pension eller flere fridage. Det skriver A4 Arbejdsliv.

BAT-kartellet er samarbejdsorgan for syv fagforeninger inden for byggeri og anlæg med blandt andre 3F, som er den ene part i de overenskomstforhandlinger, der i øjeblikket foregår for 80.000 medarbejdere inden for byggeriet.

Og her ser man også muligheder for at bruge løftet af fritvalgskontoen til at nærme sig en løsning på den helt afgørende knast i byggeriets forhandlinger: Et løft af mindstebetalingssatsen i byggebranchen, der i dag ligger på knap 127 kroner i timen.

Helt konkret vil man i BAT-kartellet veksle en del af den værdi, som løftet af fritvalgskontoen repræsenterer i kroner og øre, til et særligt tillæg, der skal målrettes de byggeriarbejdere, hvis løn kun lige akkurat ligger inden for overenskomstens rammer.

Det fortæller sekretariatschef i BAT-kartellet, Gunde Odgaard, til A4 Arbejdsliv.

- Det vil ikke være et direkte løft af mindstelønnen, men det vil hjælpe de ansatte, der i dag er fanget med en timeløn, der er alt for lav i forhold til, hvad deres kollegaer får, siger Gunde Odgaard.

Ifølge 3F ligger de fleste danske håndværkeres reelle timeløn langt over mindstebetalingen på 126 kroner.

Derfor mener fagforeningen, at virksomheder kan bruge mindstesatsen til at underbetale udenlandske ansatte, samtidig med at de overholder overenskomsten.

I praksis vil det nye tillæg betyde, at en ansat på en byggeplads, som i dag tjener mindstesatsen på godt 126 kroner i timen, fremover vil få suppleret sin løn med op til 20 kroner i timen.

Tillægget vil gælde for alle ansatte, hvis løn ligger i intervallet mellem 126 og 146 kroner i timen.

Sekretariatschef Gunde Odgaard peger på, at det tillæg, som fagbevægelsen foreslår, kan få betydning for de op imod 12 procent af de ansatte i byggeriet, der ifølge Dansk Arbejdsgiverforening har et personligt tillæg på mindre end 20 kroner i timen. Det svarer til omkring 9.600 ansatte.

Ifølge Gunde Odgaard vil det nye tillæg ikke føre til øgede omkostninger for langt størstedelen af virksomhederne, da deres ansatte allerede har en løn, der ligger væsentligt over mindstebetalingen i byggeriet.

- Dem, der kommer til at betale for det her, er alle skiderikkerne, som vi kører faglige sager mod. Dem, som ikke vil lade deres folk forhandle løn, og hvor folk får en fyreseddel, hvis de ikke accepterer mindstebetalingen, siger sekretariatschefen.

Ifølge Søren Kaj Andersen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, er der ikke noget usædvanligt i, hvis BAT-kartellet nu forsøger at bruge det økonomiske løft af fritvalgskontoen til at løse udfordringen med det, de ser som en alt for lav mindstebetalingssats.

- Det har altid været sådan, at der er mulighed for så at sige at oversætte industriens resultater til noget andet med samme værdi, siger Søren Kaj Andersen.

- Den helt store udfordring er nu, om fagbevægelsen kan få arbejdsgiverne til at købe præmissen om, at det er en god idé at lave et tillæg, der i praksis vil hæve mindstelønnen ganske betragteligt. Og det tror jeg, at de får svært ved, vurderer han.

Dansk Byggeri vil ikke kommentere på de igangværende overenskomstforhandlinger.