Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Politiet stoppede lastbil, hvor systemet til køre-hvile-tider gentagne gange var sat ud af kraft. I 3F oplever man flere sager med udlændinge.

Den bulgarske chauffør havde på en af turene kørt over 670 kilometer, uden at systemet til registrering af køre-hvile-tid var slået til.
Arkiv / Liselotte Sabroe / billedbureauet Ritzau Scanpix

En bulgarsk lastbilchauffør har kørt i mere end 19 timer på et døgn. Det opdagede Midt- og Vestsjællands Politi, da de onsdag stoppede en lastbil ved afkørslen fra motorvejen i Greve syd for København.

Betjentene afslørede også andre overtrædelser. Derfor står chaufføren og hans vognmand nu til en bøde på samlet over 200.000 kroner ifølge politiets døgnrapport.

Lastbilen er tilbageholdt som sikkerhed for, at bøden bliver betalt. Politiet vil også kræve, at chaufføren fradømmes retten til at køre i Danmark i seks måneder.

Forhandlingssekretær Kim René Busch fra 3F’s Transportgruppe har ingen officiel statistik, der viser, om udenlandske chauffører begår flere eller færre overtrædelser end danske kollegaer. Men han vurderer, at nærmest hver anden sag drejer sig om udlændinge.

- Og der kører trods alt langt flere danske chauffører på de danske veje end udenlandske. Også selvom vi nogle gange kan synes, at der er mange udlændinge, siger Kim René Busch.

En opgørelse viser, at politiet i fjor fangede flere udenlandske lastbiler for ulovligheder.

11 køreture, uden at sladrehank var tændt

Det var den særlige afdeling Tungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi, der stoppede den bulgarske lastbil. Den 52-årige chauffør havde straks problemer med at fremvise, hvad betjentene bad om.

En gennemgang af den såkaldte takograf til at registrere køre-hvile-tider viste alvorlige overtrædelser. Der var kørt 11 gange inden for de sidste 28 dage, uden at den var slået til.

Den ene af de ture var på mere end 670 kilometer, viser beregninger. Her var hviletiden gevaldigt overskredet. Den havde kun været på tre timer, hvor den skulle have været mindst ni timer, fortæller politiet.

Dermed havde chaufføren kørt i 19 timer. Grænsen er ifølge politiet 10 timer.

Betjente får færten af snyd

Hvis udenlandske chauffører optræder uheldigt i statistikkerne, kan Kim René Busch godt pege på årsager. Mange af dem tjener ikke for meget og arbejder på akkord.

- Derfor kæmper de for at køre så mange kilometer som muligt. Nogle af dem kan derfor måske fristes til at tro, at det nok går at være lidt kreativ, tænker Kim René Busch og fortsætter:

- Heldigvis har vi et dygtigt politi, der ofte får færten af, at noget er galt. Når de så stopper en lastbil, finder betjentene fejl på fejl.

Beskyttelse mod udnyttelse

Kim René Busch siger, at reglerne om køre-hvile-tid er indført blandt andet for at beskytte chauffører mod at blive misbrugt af arbejdsgiverne:

- Men bestemmelserne skyldes selvfølgelig også, at det er farligt, hvis en træt og søvnig chauffør styrer 40-50 ton ud ad landevejen. Du ser de ulykker, hvor lastbiler pludseligt kører ud over vejkanten eller tværs gennem en rundkørsel.

- Mange chauffører vil måske sige, at deres kørselsadfærd er upåvirket efter også op mod 19 timers kørsel. Men reaktionstiden bliver kortere, advarer Kim René Busch.

Mere kontrol på vej

Der er udsigt til mere kontrol med lastbilerne. Det skyldes EU’s nye vejpakke.

- Der er afsat penge til mere kontrol. Det er godt, siger Kim René Busch.

Den bulgarske chauffør kan foreløbig formentlig køre videre i Danmark. Han mister først førerretten, hvis han bliver dømt i retten. Midt- og Vestsjællands Politi kan ikke oplyse, hvor hurtigt han stilles for en dommer. Chaufføren er ikke anholdt.