Gå til hovedindhold

Bruno Yde har fået mange verbale tæsk fra både skolekammerater og kolleger, der drillede ham med hans læseproblemer. I dag er han ordblindeambassadør i 3F og bruger de triste minder fra fortiden som en håndsrækning til andre ordblinde medlemmer.

Selv efter et helt liv som ordblind, kan det stadig være svært at bryde med tabuet, siger Bruno Yde.

Ordene står ikke i kø hos den 49-årige 3F’er Bruno Yde, når han taler. I første omgang nøjes han med at svare “ja”, da han bliver spurgt, om han altid har haft svært ved at læse og stave. 

Selv efter et helt liv som ordblind, kan det stadig være svært at bryde med tabuet, erkender han.

Tungen kommer dog hurtigt på gled, da snakken falder på Bruno Ydes titel som ordblindeambassadør for 3F Roskildeegnen.

- For mange er det stadig et tabu at være ordblind. Især inden for håndværksfagene. Der kan tonen til tider blive rigtig grov. Derfor er det også vigtigt, at vi prøver at få den gruppe i tale. For ingen bør gå og tumle med bogstaverne så længe, som jeg gjorde, fortæller Bruno Yde, der til daglig arbejder som ejendomsfunktionær.

Han er selv blevet drillet og mobbet på grund af sine læsevanskeligheder. Både i skolen og på arbejdet.

Triste oplevelser i bagagen

I fem år har Bruno Yde som ambassadør delt sine erfaringer og oplevelser som ordblind med andre 3F’ere.

Sammen med kammeraten og ordblindeambassadøren Jørgen Hansen tager Bruno Yde ud til forskellige forsamlinger. De fandt hinanden gennem deres fælles ambassadørarbejde for 3F. 

Jørgen Hansen står altid klar med støtte, når Bruno Yde fortæller historien om, hvordan han i folkeskolen blev låst inde i et aflukket klasselokale, fordi læreren havde opgivet ham.

- Jeg fortæller de her ting, fordi jeg ved, at mange ordblinde har nogle lignende triste oplevelser med i bagagen. Så jeg håber, at der er færre, der føler sig alene med de dårlige minder, når jeg står frem med min historie, siger han.

Som ambassadør har han både besøgt kommuner, 3F-afdelinger og virksomheder for at skabe en dialog om ordblindhed og opfordre dem med læsevanskeligheder til at tage imod læse- og stavekurser.

Men selvom Bruno Yde har turneret rundt med sine oplevelser i flere år, er det stadig ikke helt let for ham at stå på scenen og fortælle om alt det sårbare. 

- Jeg får stadig sommerfugle i maven, og jeg kan blive vanvittigt nervøs. Men jeg gør det, fordi det er en vigtig sag, og fordi det motiverer andre. Og så har jeg heldigvis også Jørgen og de andre ordblindeambassadører til at støtte mig på scenen, forklarer han.

Afvist af kommunen

De ordblindes sag er blevet et hjertebarn for Bruno Yde. Men det har ikke altid fyldt så meget i hans bevidsthed. 

Der skulle en afvisning fra kommunen, der ikke ville give økonomisk støtte til hans læsehjælpemidler, til at kickstarte hans engagement.

- Jeg skrev til lokalpolitikere, og jeg skrev læserbreve til aviserne. Jeg efterspurgte handling og hjælp til både mig selv og andre, der stod i samme situation.

Efter afslaget henvendte han sig til sin lokale 3F-afdeling, der sørgede for, at han fik hjælpemidlerne og ordblindeundervisning.

- Jeg havde faktisk opgivet at lære at læse. Jeg ville bare have hjælpemidlerne, for jeg orkede ikke mere undervisning og skole. Men jeg blev heldigvis overbevist, siger Bruno Yde.

Tegninger på indkøbslisten 

Før Bruno Yde begyndte på ordblindeundervisningen, kunne han ikke skrive sin egen indkøbsliste. Han måtte i stedet tegne de dagligvarer, han manglede.

Det behøver han ikke længere. Nu er han i gang med sit fjerde ordblindehold og skal snart rykke videre til nyt territorium: Engelsk sprog og grammatik.

Det er de kilometerlange spring i sin egen læseudvikling, som Bruno Yde også bruger som motivation for de ordblinde medlemmer, der overvejer at tilmelde sig et undervisningsforløb.  

- “Hvis han kan, så kan jeg også!” Det tror jeg, at folk tænker, når de hører mig fortælle. Og det er præcis den følelse, vi som ambassadører gerne vil vække i folk. Det var den følelse, som jeg også selv manglede, fortæller han. 

Ikke en del af planen

En stor del af Bruno Ydes fritid er viet til hans ugentlige ordblindeundervisning og ambassadørarbejde. Lige nu arbejder han på at få arrangeret en debat med de lokale politikere om den kommunale ordblindeindsats sammen med Jørgen Hansen. 

Målet er at få mere end tomme ord og varm luft på bordet, forklarer han.

Til trods for at Bruno Yde ofte har en finger med i de fleste arrangementer om ordblindhed i hans afdeling, så var det i starten ikke en del af planen, at han skulle ende som ordblindeambassadør. 

- Det var til en af de første undervisningsgange, at jeg blev spurgt. Der var jeg ikke helt sikker på, om det var noget for mig. Men jeg er glad for, at jeg sagde ja, fortæller han.

- Jeg har indset, hvor fantastisk det er at få banket døren ind til nogle, som måske ikke ville være kommet op ad stolen uden hjælp.