Danske virksomheder ændrer taktik, når de skal betale renter for at have penge stående i banken. De bruger en del af deres indestående på at investere i flere arbejdspladser og nyt produktionsudstyr. Det fortæller Nationalbanken i en ny undersøgelse.

Et eksempel er Anlægsgartnerne H. Hoffmann i Risskov ved Aarhus. Da banken varslede negative renter, undersøgte direktør Henrik Hoffmann, om han skulle skifte bank. Men de andre banker var også på vej med negative renter.

Derfor har virksomheden brugt nogle af sine penge på at købe nye gravemaskiner og andre maskiner. En ombygning af virksomhedens bygninger er også betalt kontant.

- Nu overvejer vi, om vi skal investere i at uddanne medarbejdere. Vi har svært ved at få anlægsgartnere, men så kan vi måske ansætte fra andre brancher og bruge nogle penge på at oplære dem, siger Henrik Hoffmann.

Mange brancher trækker penge ud af banken og investerer

Undersøgelsen fra Nationalbanken omfatter perioden fra 2014 til 2018, altså før corona. Den viser, at virksomheder ramt af negative renter har øget beskæftigelsen med i snit tre procent mere end de firmaer, der ikke havde negative renter.

- Vi har ikke et samlet tal for, hvor mange ekstra de har ansat, fortæller chefrådgiver Kim Abildgren fra Nationalbanken.

Han har været med til at gennemføre undersøgelsen.

Det sker bredt inden for en række brancher, at firmaer trækker penge ud af banken og investerer dem i nyt udstyr og nye arbejdspladser. Det gælder i industrien, i serviceerhverv og andre steder. Det viser undersøgelsen.

- Mindre arbejdspladser øger beskæftigelsen forholdsvis mere. De større virksomheder er i højere grad tilbøjelige til at investere i maskiner, fortæller Kim Abildgren.

Problemet vokser bare

Direktør Tommy Telt har også stået med problemet med negative renter. Han synes, det er svineri, at han skal betale for at have midler stående i banken. Nu har han brugt nogle af pengene på at købe nogle skibscontainere, som han lejer ud til for eksempel butikker til ekstra lagerplads.

- Det går fint, og det ser ud til, at vi kommer til at tjene penge på det. Men så ryger der igen penge i banken, som vi skal betale negative renter af, kritiserer Tommy Telt.

Han driver en forretning med udlejning af service og telte fra både Nørresundby og Risskov. I mange år investerede han alt, hvad han tjente, i virksomheden. Men de sidste par år er der kommet penge på kontoen, som han pludselig måtte betale negative renter af.

Køber maskiner i stedet for at lease

Anlægsgartner Henrik Hoffmann siger, at han er nødt til at have nogle penge klar i banken til momsbetalinger og andre store udgifter. Han skal også have en reserve, hvis kunder ikke betaler til tiden, så der ikke opstår hul i økonomien.

- Men vi har på grund af de negative renter valgt at købe de nye maskiner kontant i stedet for at lease eller tage et lån, som der skal afdrages på. Ombygningen af maskinhuset har vi i første omgang også betalt kontant. Så kan vi eventuelt senere tage et realkreditlån, fortæller han.

Anlægsgartnerne H. Hoffmann beskæftiger knap 30 personer. Firmaet mærker, at kommuner og andre offentlige instanser bruger penge på at holde gang i hjulene under corona.

- Derfor mangler vi dygtige folk. Det kan også være nogle, der er fyrede i andre brancher, og som har håndelag. Så kan vi investere i at uddanne dem, siger Henrik Hoffmann.

Til gavn for samfundsøkonomien

Rentesatserne har været lave i længere tid. Samtidig er der stadig inflation, som udhuler, hvad virksomheder eller andre skylder.

- Men der sker tilsyneladende noget specielt, når virksomheder ligefrem skal have penge op af lommen for deres indestående i banken. Muligvis er det noget psykologisk, der spiller ind, siger Kim Abildgren.

- Først prøver de at skifte bank. Så tilbagebetaler de måske gæld. Det kan være, de prøver at købe obligationer, aktier eller andre værdipapirer for pengene. Men renten på obligationer er også lav.

Kim Abildgren kan godt forestille sig, at det føles værre for en virksomhed, når renten går fra nul procent til minus 0,75 procent, end da den gik fra plus 0,75 procent til nul procent.

- Det stimulerer økonomien i samfundet, når virksomhederne køber nyt produktionsudstyr eller opretter nye arbejdspladser, siger Kim Abildgren.