Ansatte i fiskeri, vindmøllebranchen og andre steder i industrien holder vejret i disse dage. Ender de aktuelle forhandlinger i et hårdt Brexit, kan det få alvorlig betydning for de godt 40.000 danske jobs, der er bundet op på direkte eksport til Storbritannien.

Erik Bjørsted, cheføkonom i AE, peger på, at mange er udsatte, fordi de arbejder i virksomheder, der handler med Storbritannien: 

- Eksporterhverv står i forreste række til at blive ramt af Brexit.

Det drejer sig for eksempel om vindmølleindustrien, der har en stor eksport til Storbritannien med over 20 procent af den samlede danske vindmølleeksport.

- Brexit er ikke lige, hvad vi har brug for. Det går ikke særlig godt i Tyskland og Sverige, som er vores andre store markeder. Og med ulmende handelskrig mellem USA og Kina kunne vi sagtens undvære Brexit, siger han. 

Ny deadline

Ved en folkeafstemning 23. juni 2016 stemte 51,9 procent af briterne ja til at forlade EU. Det blev døbt “Brexit”. Undervejs har briterne skubbet datoen for Brexit flere gange. 

I sidste uge nåede den britiske premierminister, Boris Johnson, enighed med EU om en revideret skilsmisseaftale.

Selvom han tirsdag fik parlamentet til at acceptere denne aftale, er det stadig uvist, hvornår og hvordan briterne kan forlade EU. Meget tyder dog på, at den aktuelle deadline 31. oktober ikke bliver overholdt.

Virksomheder er nervøse

Ifølge Ulla Lyk-Jensen, seniorchefkonsulent i DI, er virksomhederne nervøse for de store forandringer, der kommer ved Brexit. Især, hvis det ender med, at Storbritannien forlader EU uden en aftale.

- De er bekymrede for ny told, og hvad det vil medføre af papirarbejde og forsinkelser. Det bekymrer også, at nye britiske regler med tiden kan gøre det sværere for dem at sælge deres varer til Storbritannien. Hvor virksomhederne i dag bare kører en produktlinje i hele EU på grund af det indre marked, vil de frem over skulle tage højde for, om britisk lovgivning afviger fra EU’s. Brexit koster tid og penge samt kræver mange kompetencer, siger hun.

Ifølge regeringens seneste økonomiske redegørelse kan Brexit koste 9.000 arbejdspladser herhjemme. Det drejer især om industri, service og handel/transport.

Storbritannien er et af de vigtigste markeder for danske virksomheder. Det er det fjerdestørste eksportmarked, kun overgået af Tyskland, Sverige og USA.

Grisekød til Kina

Når man taler om handel med Storbritannien, er det ofte den danske baconeksport, der bliver bragt i fokus. Og hos Landbrug & Fødevarer forventer cheføkonom Frank Øland, at den danske eksport af kød, mælk, korn og andre landbrugsprodukter til Storbritannien kan falde med omkring én milliard fra de nuværende 12 milliarder kroner.

Men han frygter ikke massefyringer på slagterier, landbrug og mejerier:

- I forhold til tab af arbejdspladser er der ikke så meget at komme efter. Vi har rigtigt gode muligheder for at afsætte vores produkter andre steder, for eksempel i Kina, siger Frank Øland.

Modsat en stor og tung vindmølle er det langt lettere at eksportere pølser og bacon til andre verdensdele.  

Frank Øland peger også på, at de tariffer - altså toldsatser - som Storbritannien aktuelt har meldt ud, er en del mindre, end de var for tre år siden.

- Vi sover meget mere roligt om natten nu, siger han.

Fiskere uden fisk

Fiskerne i Nordsøen og arbejderne på fiskefabrikkerne i Hanstholm, Thyborøn og Skagen har i længere tid frygtet Brexit.

Hvis de ikke længere må fiske i britisk farvand, kan de miste over halvdelen af deres fangstgrundlag og 2.000 jobs i det nordjyske.

Her har EU’s Brexit-forhandler, Michel Barnier, besøgt Thyborøn og erklæret, at han vil gøre, hvad han kan, for at sikre fortsat adgang til britisk farvand for fiskerne.

- Vi skal prioritere en ny fiskeriaftale, som skal give adgang til det britiske farvand for europæiske fiskere, sagde Michel Barnier i sidste uge.

Kilometerlange køer

Også transportsektoren frygter for konsekvenserne af Brexit.

Hvis briterne forlader EU på den hårde måde, kan det betyde massive problemer med mistede ordrer og kilometerlange køer, hvor chaufførerne må vente uden faciliteter.