Mere fair fordeling af penge er nødvendig, hvis service skal være den samme i hele Danmark, mener borgmestre.
En høj andel af ældre, mange folk på overførselsindkomster og dyre anbringelser af børn gør det svært at få enderne til at hænge sammen uden besparelser år efter år.
Sådan lyder det fra Steffen Jensen (S), der er borgmester i Halsnæs Kommune i den nordlige del af Sjælland. Kommunen har lidt over 30.000 indbyggere.
Halsnæs er på listen over de 20 kommuner i Danmark, der har færrest penge i kassen.
- Vi har været gennem et år, hvor vi har åbnet budgettet tre gange og skal spare omkring 100 millioner kroner, så nu begynder det at se bedre ud.
- Men vi kan ikke levere samme service længere. Lige nu betyder det blandt andet, at vi ikke har samme antal pædagoger i vores daginstitutioner, som vi ser andre steder, siger Steffen Jensen.
Presset økonomi
I Odsherred, der også er blandt de kommuner med færrest penge i kommunekassen, lyder samme toner. Kommunen ligger i Nordvestsjælland og har omkring 33.000 indbyggere.
- Vi har en rigtig stor ældrebefolkning i Odsherred, og det betyder højere udgifter til ældre og sundhed, siger borgmester Thomas Adelskov (S).
- Derudover oplever vi, at borgere fra hovedstadsområdet, der er på kontanthjælp eller førtidspension, flytter hertil, fordi her er billigere at bo, og det presser vores økonomi.
- Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan spare i det kommende år. Det kommer vi ikke udenom, siger han.
Ikke samme service
Både Thomas Adelskov og Steffen Jensen mener, at deres kommuner får for få penge i den kommunale udligningsordning til at kunne levere samme service som borgere i kommuner med god økonomi.
Sidste år opgav regeringen at gennemføre en reform af udligningsordningen, der fordeler penge mellem kommunerne.
Der er utilfredshed med ordningen blandt mange kommuner, som enten mener, at de får for lidt eller afgiver for mange penge.
- Vi er underfinansieret i forhold til de omkostninger, vi har.
- Hvis vi skal have en bedre økonomi og kunne levere det serviceniveau, som borgerne forventer, og der også forventes politisk, så kræver det en bedre fordeling, siger Thomas Adelskov.
/ritzau/
