Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

12 måneder uden sygedagpenge var 12 for meget, har Landsretten sagt i en dom angående den arbejdsskadede Else Warming, hvor Ankestyrelsen "glemte" at drage hende ind i egen sag. Nu ændrer Ankestyrelsen praksis.

I dag er Else Warming overgået til seniorførtidspension, men armene driller stadig. Når hun vinterbader, kan hun dog springe et sæt piller over.
Privat

Vestre Landsret har netop afgjort, at 3F’eren Else Warming har ret til 12 måneders sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, som hun blev snydt for tilbage i 2018 og 2019, fordi hun ikke blev partshørt.

Når en kommune for eksempel skriver til en borger, at “nu vil vi stoppe sygedagpengene af dén og dén grund”, skal borgeren have mulighed for at fortælle sin version af sagen, inddrages og høres. Og dét hedder partshøring.

Nu har en Landsretsdom så slået fast, at en offentlig myndighed – i dette tilfælde Ankestyrelsen – ikke bare kan træffe en afgørelse i en borgers sag, uden at der er sket sådan en partshøring. Det koster. Og Ankestyrelsen vil derfor fremover ændre praksis, har styrelsen nu meldt ud.

Både fagforeningerne FOA og 3F har igennem flere år kritiseret, at de offentlige myndigheder i deres øjne har set gennem fingre med manglende partshøringer og andre sagsbehandlingsfejl. 

Skade i armen

Den nu 64-årige Else Warming sags begynder helt tilbage i maj 2013, hvor hun med egne ord “falder ind ad døren” til Fredericia Sygehus, hvor hun arbejder for ISS, og kommer til skade med sin venstre arm.

Hun går kun sygemeldt nogle få dage, for lægerne forklejner umiddelbart skaden. Men Else Warming, der er uddannet serviceassistent og har 25 års arbejde med rengøring bag sig, bliver ved med at tabe ting og kan ikke holde på noget med venstre hånd. Så det ender alligevel med to operationer i hånden.

- Jeg er hurtigt tilbage i job, men jeg kan jo ikke det samme med armen som før. Så ender jeg med at overbelaste højre arm også, for jeg har jo altid været en lille arbejdshest, fortæller Else Warming.   

Skaden og overbelastningen ender med en sygemelding i december 2017, og i februar 2018 bliver hun desuden sagt op fra sit arbejde.

Stop for sygedagpenge

I juni 2018 beslutter Fredericia Kommune at stoppe Else Warmings sygedagpenge. Nu mener kommunen, at hun kan arbejde, hvilket kommunen beskriver i en partshøring.

Else Warming er uenig, og på hendes vegne sender 3F et modsvar til partshøringen.

- For jeg var jo stadig syg. Jeg kunne ikke tage tøj på, jeg kunne hverken cykle eller køre bil, og jeg kunne ikke dreje min krop, fortæller Else Warming. 

- Og det tærer altså på psyken og ens kræfter, når man rent faktisk gerne vil arbejde. “Jeg kunne bare tage mig sammen”, sagde de til mig i kommunen, og så begynder du at tænke på, om du egentlig duer til noget, siger hun.

Kommunen holder dog fast i, at hun ikke skal have sygedagpenge, og 3F klager, blandt andet med henvisning til, at Else Warming også stadig er ved at blive udredt for sin skade i venstre arm og overbelastningen i højre.

Her hopper kæden af

Sagen ryger videre til Ankestyrelsen, og nu bliver det teknisk: 20. december 2018 ændrer Ankestyrelsen Fredericia Kommunes afgørelse. Else Warming er fortsat ude af stand til at arbejde, konkluderer Ankestyrelsen.

Men hun er bare ikke berettiget til sygedagpenge, lyder den overraskende konklusion også. Årsagen er, at “hun ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen”.

Det er så hér, kæden hopper af for Ankestyrelsen. For når Ankestyrelsen går ind og træffer en ny afgørelse og vurderer, at der ikke er forlængelsesmuligheder, bør Ankestyrelsen også indhente nye oplysninger og partshøre Else Warming. Og det har Ankestyrelsen ikke gjort.

På baggrund af dét er Ankestyrelsens afgørelse ugyldig, konkluderer Landsretsdommen. Og det gør i sidste ende også, at fratagelsen af Else Warmings sygedagpenge er ugyldig.

Glæder sig over dom

Den politisk ansvarlige i 3F, Tina Christensen, glæder sig over, at der nu er kommet en dom, som siger, at parthøringen er en vigtig del af borgernes retssikkerhed.

- En partshøring er med til at sikre, at borgeren får mulighed for at kommentere på de oplysninger, der er i sagen, og som ligger til grund for en kommende afgørelse. Samtidigt sikrer partshøringen, at myndighederne får alle relevante oplysninger i en sag, før de træffer en afgørelse, siger Tina Christensen.

Dommen får da også betydning for sager fremover, lyder det allerede nu fra Ankestyrelsen.

- Vi vil fremover partshøre, når vi træffer en afgørelse på et andet retligt grundlag, end det kommunen har truffet afgørelse efter, skriver Ankestyrelsen i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F.

Og dommen har også fået den konsekvens, at Ankestyrelsen vil gå tilbage i tiden:

- Vi går nu i gang med at gennemgå sager, hvor landsrettens dom kan have haft betydning, for at vurdere om de skal genoptages, skriver Ankestyrelsen til Fagbladet 3F.

Læs her hele Ankestyrelsens svar til Fagbladet 3F.

Fortalte bare sandheden

Da sygedagpengene i 2018 blev taget væk fra Else Warming, overgik hun til den lavere jobafklaringsydelse, og så var der ikke længere meget at rutte med, da hendes mand er folkepensionist. 

Men det mest opslidende var at føle sig trådt på gennem flere år, siger hun i dag. Derfor var der heller ingen tvivl i hendes sind om at køre sagen helt til domstolene.

- At sidde i Landsretten og tale om sin sag var faktisk en god oplevelse. Jeg fortalte jo bare sandheden. Hvis min sag kan hjælpe med til, at andre kan få ret – at andre tør stå frem og tale deres sag i stedet for at tage det, som kommunerne siger, for gode vare – så er jeg glad, siger Else Warming.

I dag er Else Warming overgået til seniorførtidspension, men armene driller stadig. Det bliver til adskillige smertestillende piller hver dag, men hun har også lært sig teknikker og øvelser, der holder smerterne lidt i ave.

- Jeg vinterbader alle de morgener, jeg kan. Så får jeg endorfiner rundt i kroppen, og de dage kan jeg springe et sæt piller over, siger Else Warming.