Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Beboere i Kalkærparken i Højbjerg oplevede at komme hjem til indbrud og pivåbne og ulåste døre, mens der blev fjernet asbest-lofter i deres lejligheder. Boligforeningen Alboa måtte hyre et vagtfirma til at kontrollere, om håndværkerne låste efter sig.

En beboer i Kalkærparken så sig nødsaget til at købe et alarmsystem. En anden havde indbrud. Mange er kommet hjem til ulåste eller åbne døre, og alle har de boet i deres lejligheder under asbest-saneringen. Fra venstre mod højre: Gitte Friis, Kristine Thomsen, Stefanie Friis, Christina Holst og hendes datter og Peter Ymer Nielsen og hans to børn.
Niels Åge Skovbo

Stefanie Friis kom flere gange hjem til en pivåben eller ulåst dør, mens hende og samleveren Kristine Thomsens lejlighed i Kalkærparken i Højbjerg blev renoveret, og der blev fjernet asbest-lofter.

- Håndværkerne var gået. Uden at have låst efter sig, siger hun.

I sommeren 2020 kunne Stefanie Friis endnu en gang konstatere, at håndværkerne ikke havde låst døren til lejligheden og se, at der havde været indbrud.

- Tyven eller tyvene havde taget 3.000 kroner i kontanter, nogle Georg Jensen-lysestager og seks-syv andre effekter og brugskunst, siger Stefanie Friis.

Boligforening og entreprenør afviste af hjælpe

Indbruddet blev anmeldt, og Stefanie Friis rettede henvendelse til både boligforeningen Alboa og hovedentreprenøren på renoveringen, Enemærke & Petersen.

Stefanie Friis havde indbrud, fordi håndværkerne ikke havde låst døren.
Stefanie Friis havde indbrud, fordi håndværkerne ikke havde låst døren. FOTO: Niels Åge Skovbo

- Men ingen af dem ville ikke hjælpe, og det er jo svært at bevise, hvor mange penge du har haft liggende, siger Stefanie Friis.

- Sagen endte med at koste mig 5.000 kroner. De 3.000 kroner, som blev stjålet, plus 2.000 kroner i selvrisiko på min forsikring, siger hun.

Beboer købte alarmsystem

Hendes mor, Gitte Friis, der også bor i Kalkærparken, oplevede også, at håndværkerne kom og gik, som det passede dem, og ikke låste efter sig.

Gitte Friis købte et alarmsystem.
Gitte Friis købte et alarmsystem. FOTO: Niels Åge Skovbo

- Jeg har aldrig givet tilladelse til, at de bare kunne gå ind og ud af mit hjem, uden at jeg blev varslet om det. Det er min lejlighed og mig, der betaler for at bo her, siger Gitte Friis.

Hun endte med at købe et alarmsystem, så hun kunne blive advaret om, hvornår håndværkerne låste sig ind, hvis hun ikke var hjemme.

- Men boligforeningens byggerådgiver truede mig med, at min lejlighed ikke ville blive renoveret, hvis jeg satte alarmsystemet op, siger Gitte Friis.

Hund stak af

Peter Ymer Nielsen er flere gange kommet hjem til, at der stod håndværkere i familiens lejlighed. Uden, at det var varslet på forhånd.

Andre gange oplevede han, at døren ind til lejligheden ikke var låst eller stod åben.

- Den ene gang var vores hund løbet væk, så vi måtte ud at lede efter den, siger han.

Havde ikke styr på nøgler

Beboer Bettina Guldager Andersen er heller ikke imponeret over håndværkerne.

- Jeg er flere gange kommet hjem, hvor døren til min lejlighed ikke var låst, da de var gået. En gang stod døren pivåben med en nøgle i, siger hun.

Bettina Guldager Andersen bad om at få skiftet låsen ind til sin lejlighed ud.
Bettina Guldager Andersen bad om at få skiftet låsen ind til sin lejlighed ud. FOTO: Niels Åge Skovbo

Bettina Guldager Andersen tog nøglen og mødte op på et af de ugentlige møder, hvor beboerne i Kalkærparken kunne stille spørgsmål til boligforeningen og hovedentreprenøren Enemærke & Petersen.

- På mødet spurgte jeg dem, hvor mange nøgler de havde til min lejlighed? Svaret var, at der var i alt fire nøgler til min lejlighed, og at de havde de to. Det, sagde jeg, var meget mærkeligt, da jeg selv havde tre nøgler, siger Bettina Guldager Andersen.

- Jeg ved ikke, om de ulovligt har kopieret min nøgle. Men det var i hvert fald nok til, at jeg bad om at få skiftet låsen ud, siger hun.

Hyrede vagtfirma

Efter kritik fra beboerne i Kalkærparken hyrede boligforeningen Alboa et vagtfirma til at køre rundt og sikre, at dørene ind til lejlighederne var låst efter fyraften.

Det øgede ifølge Gitte Friis dog ikke trygheden.

- Det var jo ikke til at vide, hvornår og hvor længe, at håndværkerne var i vores lejligheder. Hvis de kom klokken 10 om formiddagen og gik klokken 11, kunne dørene i princippet stå ulåste i fem timer, før vagten kom, siger hun.

Entreprenør fik besked på at stramme op

Ifølge boligforeningen Alboas direktør, Peter Hebroe, fik hovedentreprenøren Enemærke & Petersen under renoveringen flere gange besked på at stramme op og sikre, at beboerne blev varslet om, hvornår håndværkerne kom. Samt besked på at sikre, at dørene ind til lejlighederne var låste, når håndværkerne gik.

- Som en ekstra foranstaltning hyrede vi i en periode et vagtfirma til at lave en rundering klokken 16 for at kontrollere, at dørene var låste. Regningen for det blev sendt til hovedentreprenøren, siger Peter Hebroe.

- Men det var ikke sådan, at vi af den grund troede, at den hellige grav var velforvaret. Det siger sig selv, at man ikke går fra en ulåst dør. Det er blevet indskærpet over for entreprenøren på adskillige byggemøder, men sagen er ikke bedre end de håndværkere, der er på den, siger boligforeningens direktør.

Peter Hebroe oplyser, at han ikke kender de enkelte sager i detajler, men beklager indbruddet i Stefanie Friis’ lejlighed.

- Det burde ikke kunne ske, siger han.

Fåmælt entreprenør

Fagbladet 3F har forsøgt at få et interview med Thomas Krogh, der er forretningsområdedirektør for Enemærke & Petersens afdelinger i Aarhus og Aalborg, om beboernes oplevelser og kritik af asbest-renoveringen. 

Det har ikke været muligt, men i en skriftlig udtalelse fra entreprenørvirksomheden siger Thomas Krogh:

“Vi er lige nu i gang med at undersøge sagen nærmere ift. dokumentation for procedurer og arbejdsmiljø mv. Det gør vi i samarbejde med de instanser, der har været involveret i miljøsaneringen. Undersøgelsen er i gang, og vi har derfor pt. ikke mulighed for at udtale os yderligere om sagen.”