Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Pensionsudspillet med lavere tilbagetrækningsalder for nedslidte bliver Socialdemokratiet store slagnummer i valgkampen. Og det er en hård presbold mod DF, der kan have svært ved at sige nej til bedre pensionsvilkår, skriver Rasmus Jønsson.

Joachim Rode

Socialdemokratiets nye forslag til pensionsreform rammer på flere måder plet. Mette Frederiksen og Co. vil nu gå til valg på at indføre et helt nyt princip for folkepensionen. Det handler om, at hvis du har været på arbejdsmarkedet i mange år, skal du kunne trække dig tilbage før dem, der ikke har arbejdet så mange år.

Dermed er det slut med udelukkende at kigge på, hvornår folk er født, når der skal gives pension. I stedet skal pensionstidspunktet også være styret af, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.

Rammer et stort behov

Socialdemokratiet – der stadig mangler at præsentere de helt konkrete detaljer i forslaget – lover at deres udspil vil gælde allerede for næste år, hvis de vinder valget. Indholdsmæssigt rammer pensionsreformen ned et sted, hvor der virkelig er brug for politisk handling. På det seneste har flere undersøgelser vist, at rigtig mange mennesker går på arbejde med smerter fra nedslidning.

Samtidig frygter mange danskere også for fremtiden, når det handler om tilbagetrækning, ligesom der også er store uklarheder om de forskellige pensionsordninger og regler. Men fra Christiansborg har der indtil nu ikke været mange signaler, når det handler om at tage disse problemer alvorligt. Derfor rammer Socialdemokratiet et stort behov med deres forslag til pensionsreform, for mange lønmodtagere har længe efterspurgt politisk handling.

Paradigmeskifte

Og også grundprincipperne i reformen er der musik i. For det, at det ikke længere er dåbsattesten, der skal være styrende for pensionsalderen, men de år, man har tilbragt på arbejdsmarkedet, er et paradigmeskift i måden at tænke pension på. Et paradigmeskift, der dufter af visionær S-politik, hvilket vil falde i god jord både hos mange røde vælgere og det socialdemokratiske bagland.

Der vil uden tvivl komme en del politisk diskussion om den nye S-reform. Men set fra et Socialdemokratisk perspektiv vil det kun være fint at få perioden frem mod valget til at handle om lønmodtagernes forhold og velfærd. Det er en dagsorden, der er en masse energi i og som vil kunne markere tydelige forskelle mellem blokkene.

Presser DF

S-udspillet sætter også Dansk Folkeparti under pres. For Kristian Thulesen Dahl kan let komme til at sprænge bukserne på udspillet. Det ene ben har han plantet solidt i Løkke, Samuelsen og Papes projekt. Men hvad vil han gøre ved det andet? Tulle vil sikkert gøre, som han plejer, når det handler om velfærdspolitikken. Dvil sige forsøge at plante det i den røde lejr og spille rollen som manden, der kan trække Løkke-regeringen i den rigtige retning.

Men kan Tulles ben holde til endnu engang at skulle strække sig så langt? Kommer det efterhånden ikke til at se lidt dumt ud, at DF bakker op om Socialdemokratiets velfærdspolitik, men samtidig peger på de borgerlige, der vil i en anden retning?

Hvad gør Løkke?

Spændende bliver det også, hvordan Lars Løkke håndterer S-udspillet. Det er ikke politik, der er dyrket i nogle af de borgerlige partiers baghave. Omvendt kan det være farligt for Løkke at smadre for meget løs på reformtankerne, som har stor genklang hos mange lønmodtagere. For Løkke vil jo gerne iscenesætte Venstre som det nye arbejderparti.

Statsministeren kan også se i målinger, at Socialdemokratiets udspil rammer et sted med stor energi, og da han samtidig ved, at folketingsvalg altid er meget tætte, skal Løkke passe på at være for arrogant over for pensionsreformen.

Så på mange måder rammer Socialdemokratiet plet med det nye udspil, og sikkert er det, at nedslidning og pension for alvor er ved at blive et hovednummer i den kommende valgkamp!