Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Flere tusinde lønmodtagere risikerer en fyreseddel mandag, efter at den sidste lønkompensationsaftale, der har holdt hånden under mange corona-ramte job, udløber lørdag. Ny survey fra 3F tyder på, at hver tredje risikerer at mistet jobbet.

Mange risikerer at miste deres job, når lønkompensationsordningen udløber lørdag. - Ikke alle kommer tilbage til deres arbejdsplads nu, det er helt sikkert, siger cheføkonom. For flere brancher er stadig hårdt kriseramte.
Michael Bothager/MIBO/Ritzau Scanpix

Mandag 31. august kan blive en sort dag på mange arbejdspladser. Her risikerer mange lønmodtagere at få at vide, at de skal søge et andet arbejde.

Lørdag udløber nemlig den sidste store lønkompensationsaftale, der har betalt en del af lønnen til ansatte, som virksomhederne har måttet sende hjem på grund af corona-krisen. Dermed kan virksomhederne nå at opsige medarbejderne på mandag, dagen før tirsdag 1. september.

Ifølge officielle tal er der nu cirka 20.000 lønmodtagere tilbage, der er omfattet af lønkompensation. Men tallet er underdrevet, fordi styrelsen stadig behandler ansøgninger om kompensation – og fordi virksomhederne kan sende deres ansøgninger om støtte helt frem til et godt stykke ind i september.

- Vi forventer, at tallet vil stige til over 30.000, men det er et meget forsigtigt skøn, siger cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer.

Dansk Industris skøn har i øvrigt ligget på cirka 33.000 midt i august.

Hvert tredje job kan være i fare

3F har i denne uge fået svar fra 1.700 tillidsrepræsentanter om deres vurdering af, hvad der kommer til at ske. Tillidsrepræsentanterne – der tilsammen dækker over 1.000 virksomheder – skønner, at hver tredje af dem, der går hjemme dækket af lønkompensation, vil ende med at blive sagt op.

Holder DI’s og Dansk Erhvervs skøn, kan det derfor blive helt op mod 10.000, der risikerer at blive sagt op i løbet af kort tid.

Dermed er 3F’s tillidsvalgte blevet lidt mere pessimistiske, end de var for tre måneder siden, da 3F stillede samme spørgsmål. Dengang mente tillidsrepræsentanterne, at hver femte risikerede at blive fyret, da den daværende lønkompensationsordning udløb. Det gjaldt den ordning, der udløb 8. juli.

Mere bekymret nu

Samlet set har over 31.000 virksomheder indtil nu fået lønkompensation for i alt 263.000 job, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Langt de fleste af de lønmodtagere, der har været sendt hjem med lønkompensation, er kommet i arbejde igen. Ledigheden ér steget. Men meget mindre.

Alligevel er Tore Stramer fra Dansk Erhverv mere bekymret nu:

- Ikke alle kommer tilbage til deres arbejdsplads nu. Det er helt sikkert. De virksomheder, som har holdt fast i lønkompensation, mærker stadig krisen. Det er luftfart, hotel og restauration, transport, rejsebureauer. Der gør corona-krisen stadig ondt, mener han.

- Derfor vil ledigheden helt sikkert stige i efteråret. Og som det ser ud nu, så kommer mange mennesker til at lede efter et nyt arbejde i en anden branche. Men det er svært at sætte tal på, siger Tore Stramer og fortsætter:

- Men drejer det sig om 30.000 mennesker, så er det mange i min bog. Og det vil udfordre den fremgang, vi ellers har set på arbejdsmarkedet.

Nødberedskab

I 3F København, der blandt andet har mange medlemmer på hoteller og restauranter, har de seneste 14 dage været travle.

- Vi forsøger at forberede os, så godt vi kan. Desværre holder mange af virksomhederne kortene tæt ind til kroppen og inddrager ikke medarbejdere og tillidsfolk i, hvad der skal ske. Med få undtagelser. Så det er begrænset, hvad vi har af konkrete meldinger. Så det er svært at sige, hvor det lander, siger a-kasseleder i afdelingen, Søren Becher.

Det er dog lykkedes afdelingen at lave aftaler om arbejdsfordeling og uddannelse et par steder.

En del af de virksomheder, der har fået størst lønkompensation, ligger i Københavnsområdet. Det er blandt andet virksomheder i lufthavnen, Scandic Hotel, Tivoli med mere.

Søren Becher fra a-kassen fortæller, at da krisen ramte i marts, steg ledigheden i 3F København fra cirka 1.500 til cirka 2.500 personer.

- Vi forventer, at mellem 500 og 1.000 medlemmer kan blive opsagt på mandag. Så lander de hos os efter måske 14 dage, alt efter hvor langt opsigelsesvarsel de har, siger Søren Becher.

Ifølge Søren Becher har 3F’s a-kasser aftalt et nødberedskab, så de afdelinger, der ikke får mange nye ledige, kan hjælpe de afdelinger, hvor ledigheden ventes at stige. Det gælder særligt 3F København, 3F Kastrup og 3F Københavns Chauffører.

Nedenfor ses en liste over de 20 virksomheder, der indtil nu har fået mest lønkompensation. Tal er i millioner.