Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Tre stærke kandidater har lagt billet ind på posten som ny forbundssekretær. Den blev ledig, da Henning Overgaard blev valgt som ny forbundsformand i 3F.

Peter Bøgh Kjærulff, Lene Krabbe Dahl og Per Chrone Jespersen stiller op som forbundssekretær.

Der er to poster som forbundssekretær i 3F. Den ene af dem har været ledig siden april 2022.

Men ikke ret meget længere. For tirsdag skal kongressen i Aalborg vælge ny forbundssekretær, mens den anden – Søren Heisel – genopstiller til sin post og forventes at blive genvalgt.

Den ledige plads opstod, da den daværende forbundssekretær – Henning Overgaard - blev valgt som formand for forbundet på en ekstraordinær kongres i foråret.  

Derfor blev det besluttet at vente med at vælge hans efterfølger indtil den ordinære kongres.

Indtil det sidste er der spænding om, hvem det bliver, for hele tre kandidater har meldt sig klar til at tage over.

Det er Peter Bøgh Kjærulff, 35, som i dag er leder af byggeteamet i 3F Frederiksborg og tidligere formand for 3F Ungdom.

Næste kandidat er Per Chrone Jespersen, 52, sekretariatsleder i forbundet, som tidligere var formand for 3F Østfyn.

Og endelig er det Lene Krabbe Dahl, 59, næstformand i offentlig gruppe i 3F Aalborg, som tidligere er faglig sekretær i afdelingen.

Unge i centrum

Selvom de tre kandidater har forskellig baggrund og erfaringer, så er der dog også ting, de er enige om. Nemlig at gøre en større indsats for at tiltrække unge.

Peter Bøgh Kjærulff er uddannet tømrer. En af de ting, han vil arbejde for, hvis han bliver valgt, er, at forbundet skal være mere til stede hos nuværende og kommende medlemmer.

- Folk har flyttet sig længere væk fra os, fordi de bruger mere tid på familie og fritid. Derfor skal vi rykke tættere på dem. Kort sagt: Vi skal i langt højere grad ud, hvor medlemmerne er, sagde han til Fagbladet tidligere på måneden.

Peter Bøgh Kjærulff mener, at forbundet skal kæmpe for medlemmerne gennem alle livets faser.

Også Per Chrone Jespersen har et øje på de unge. Han mener, at den største udfordring for forbundet er at få vendt medlemsudviklingen.

- Vi skal i gang med en kursændring, hvor fællesskabet er stærkere, og hvor vi eksperimenterer med nye måder at organisere på. Vi skal særligt have øje på de unge og på, hvordan vi kan tilpasse os dem. For det er vores problem, hvis de ikke forstår os.

Det sagde han til Fagbladet, da kandidaterne blev præsenteret dér.

Alle skal have tilbuddet

Lene Krabbe Dahl mener, at 3F skal fokusere på organisering.

- Der skal ikke gå ét menneske på vores arbejdspladser, uden at have fået tilbuddet om at være medlem i Danmarks stærkeste fællesskab, sagde Lene Krabbe Dahl i Fagbladet.

Her pointerede hun også, at hun vil have de unge i tale.

- Vi skal samarbejde aktivt med dem, så de ikke skal klare det selv, for vi kan forskellige ting, sagde hun i bladet.

Ti minutters taler

Før selve valget foregår, får de tre kandidater hver ti minutter til at præsentere sig selv og deres mærkesager overfor forsamlingen nede i salen, der skal vælge en af dem.

I øvrigt kan der teoretisk set være kandidater, som melder sig i sidste øjeblik.

Valgene til forbundets ledelse finder sted tirsdag 27. september om eftermiddagen.