Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Black Friday betyder i dag også strejker og protester verden over mod dårlige arbejdsforhold. Ifølge en ekspert er det med god grund, at mange vælger at gå på gaderne netop i dag.

I Danmark har 3F i dagens anledning holdt en demonstration mod Nemlig.com og Intervare i morgentrafikken ved Nørreport Station.
Linda Johansen

Mens mange leder efter slagtilbud på alt fra vaskemaskiner og høretelefoner til neglelak og bukser, kæmper de ansatte, der sørger for, at kunderne reelt får varerne, en kamp for ordentlige vilkår.

Fredag er det nemlig Black Friday. En tilbudsdag, der er har udviklet sig til en lille kampdag for arbejdernes rettigheder i hele verden.

For eksempel i Sydafrika, hvor fagforeningen for butiksansatte SACCAWU har lanceret en strejke mod flere butikskæder ejet af virksomheden Massmart.

I Australien har Fedex-chauffører truet med at forlade arbejdet fredag, og i mere end 20 lande verden over vil der være strejker og protester mod Amazon.

I Danmark har 3F i dagens anledning holdt en demonstration mod Nemlig.com og Intervare i morgentrafikken ved Nørreport Station.

LÆS OGSÅ: 3F-formand til Nemlig.com: Coop viser, at overenskomst ikke ødelægger netbutikker

Stor interesse gør den oplagt for fagbevægelsen

De mange aktioner verden over kommer i anledning af, hvad der er blevet en af de største handelsdage. Fænomenet, der startede i USA, har spredt sig til hele kloden og er i bund og grund en dag, med ekstra mange tilbud.

Og ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning er det netop på grund af dagens størrelse, at der er mange aktioner verden over.

- Den store interesse, blandt andet fra medierne, gør Black Friday interessant for eksempelvis fagbevægelsen.

Medarbejdere kan stikke en kæp i hjulet

Den store handelsdag er vigtig for mange virksomheder. Det giver ifølge Laust Høgedahl medarbejdere mulighed for at stikke en kæp i hjulet, når det gør allermest ondt.

- Arbejdsnedlæggelser kan have store konsekvenser for arbejdsgiverne, da det er en dag, det bare skal køre, siger Laust Høgedahl.

Derfor vurderer han også, at aktioner på netop Black Friday kan have en større effekt end andre dage. Da virksomheder, der bruger mange penge på markedsføring af Black Friday, lægger op til at sælge mere.

- Hvis medarbejderne kan nedlægge arbejdet på en dag, hvor arbejdsgiverne forventer ekstra profit, vil det have større effekt.

Han understreger dog også, at der ikke er forsket i arbejdsnedlæggelser på Black Friday, så det er svært at sige noget med sikkerhed.

Problematiske brancher i fokus

En af de virksomheder, der bliver ramt af flest aktioner, er Amazon. Make Amazon Pay, der er en koalition af organisationer og foreninger, har arrangeret aktioner i mere end 20 lande. Der spænder fra arbejdsnedlæggelser og strejker til demonstrationer og protester.

Og ifølge Laust Høgedahl er det ikke uden grund, at det netop er en virksomhed som Amazon, der er i fokus.

Amazon er nemlig en virksomhed, hvor problemer med arbejdsforholdene allerede har været fremme, og der har været konflikter mellem de ansatte og virksomheden.

- I de virksomheder, hvor man allerede har en kamp med arbejdsgiverne, bliver Black Friday mere interessant, da det giver en platform til at skabe opmærksomhed, siger Laust Høgedahl.

LÆS OGSÅ: Amazon til chauffører: Lad dig overvåge af kunstig intelligens eller bliv fyret

Spørger man Laust Høgedahl, om vi kommer til at se flere strejker og demonstrationer på Black Friday i fremtiden, så er han ret sikker.

- Det kan sagtens blive en dag, hvor fagbevægelsen rundt omkring i verden laver aktioner.