Asger WesthBjarne Høpner har oplevet lidt af hvert i de fire årtier, hvor han har deltaget i fagbevægelsens kongresser. I år er den afgående formand for 3F København dirigent på 3F's kongres i Aalborg for fjerde og sidste gang, inden at han til efteråret går på pension.
Timevis af taler, utallige sange, råben og skrigen. Det er ikke småting, som Bjarne Høpner har lagt ører til på de foreløbig 11 kongresser i fagbevægelsen, som han har deltaget i siden 1983.
Bjarne Høpner runder den 12. af slagsen, når 3F 21.-26. september holder kongres i Aalborg, og har gennem årene oplevet lidt af hvert. Især i SiD-dagene gik bølgerne ofte højt, når det daværende fagforbunds delegerede gik på talerstolen.
- Det var ikke for små børn eller sarte sjæle. Man fik tit repeteret nogle af sprogets værste gloser på kongressen. Der blev ikke lagt fingre imellem, men talt meget højt og direkte med bandeord og beskyldninger, siger Bjarne Høpner, der er formand for 3F København.
Han husker, hvordan SiD’s kongresser i 1980’erne var et helvede for ikke-rygerne, fordi det dengang var tilladt at pulse løs indendøre. Og hvordan alle derfor nærmest havde strithår, fordi udsugningen konstant kørte på fuld tryk.
Fra 14 til 5 dage
- Dengang varede en kongres 14 dage, og man behandlede 200-300 lovforslag. Så man var godt brugt, når man kom hjem. I dag holder vi jo kun en “baby-kongres” på fem dage, hvor der bliver behandlet 42-43 lovforslag. Men en kongres bliver altså heller ikke mere kvalificeret af at vare længe, siger Bjarne Høpner.
Han har oplevet flertallet på en kongres blive sat på plads. Det skete for eksempel, da Hardy Hansen var formand for SiD, og det blev besluttet at hæve antallet af delegerede til over 1.700.
- Hardy Hansen sagde: “Det er I altså nødt til at lave om. Der er simpelt ingen steder i København, hvor der er plads til, at vi kan være så mange mennesker,” siger Bjarne Høpner.
ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET
Måtte hives ned
Han mindes også dramatikken, da Poul Erik Skov Christensen efter et kampvalg mod Willy Strube på en kongres i 1995 blev valgt som ny forbundsformand for SiD. Og dengang han stod i foyeren i Falkoner Centret på Frederiksberg og spekulerede på, om han var på kongres eller havnet som statist i en B-film.
- Der var en, som stod og legede med dinosauerer på talerstolen for at illustrere, at fagbevægelsen var de sidste dinosauerer. Der var mange sjove og mærkelige episoder dengang. Nogle gange fik folk sagt noget værre vrøvl eller tabte besindelsen, så de måtte hives ned fra talerstolen, siger han..
- Det er helt anderledes i dag. Det har det været på alle de kongresser, som jeg har været med til i 3F. Man kan stadig godt være uenige, men man taler til og om hinanden med respekt. Vi skal diskutere emner. Ikke personer, siger Bjarne Høpner.
En tillidserklæring
I år deltager 729 delegerede på 3F’s kongres i Aalborg. Det er den femte ordinære kongres og delegeretmøde i Danmarks største fagforbund og fjerde gang i træk, at Bjarne Høpner som dirigent skal styre slagets gang.
- Jeg er meget beæret over at få lov til at være dirigent på kongressen. Det er en dejlig udfordring og en tillidserklæring, siger Bjarne Høpner.
Det kræver også sin mand eller kvinde at være dirigent.
- Du kan ikke sidde og drømme dig hen et andet sted. Du er nødt til at være godt forberedt på, hvad der eventuelt kan ske og hele tiden lytte efter, hvad der bliver sagt, siger han.
Engagerede delegerede
Når 3F’s formand Per Christensen på den kommende kongres har aflagt sin beretning, har de delegerede først 10 minutter - og senere endnu fem minutter - til at kommentere beretningen.
- 10 minutter er meget lang til at udtrykke sig i, og det hænder, at der kommer nogle alternative beretninger, når folk bliver grebet af stemningen. Noget af det sværeste som dirigent er at få folk til at stoppe og overholde deres taletid, siger Bjarne Høpner.
- Jeg tager det som et udtryk for, at deltagerne på kongressen er meget engagerede. Men nogle gange er du nødt til at sige: “Nu er det nok”, siger han.
National dagsorden
Bjarne Høpners hustru, Ellen K. Lykkegård, der er formand for Den Offentlige Gruppe i 3F, genopstiller ikke, og på kongressens sidste dag, torsdag 26. september, er Bjarne Høpner med sine 65,5 år teknisk set folkepensionist. Han siger dog først farvel til det fagpolitiske arbejde, når 3F København på en generalforsamling 21. oktober har valgt en ny formand.
- Jeg vil savne det, men jeg har udtjent min værnepligt. Det har været en god tid, og jeg har mødt en masse interessante mennesker. Men nu venter der en ny epoke i mit liv, siger Bjarne Høpner, der mener, at 3F har meget at være stolte af.
Han peger på slikfusker-sagen, Padborg-sagen, Metro-byggeriet, kampen mod løndumping, social ulighed og et sundt arbejdsmiljø som emner, hvor 3F åbenlyst har sat en national dagsorden.
- Vi er den største demokratiske bevægelse herhjemme, og vi tager emnerne for de svageste borgere op. Jeg kunne godt tænke mig, at den danske befolkning nogen gange tænkte over, hvordan samfundet ville se ud uden 3F, siger Bjarne Høpner.
