Morten HalskovTEMA
Dødsulykker.dk
Fisker Karl Jørn Thygesen omkom i 2018 på sit arbejde. Nu skal hans enke have erstatning for tab af forsørger efter arbejdsulykken, har Retten i Holstebro afgjort.
Midt i marts 2018 tog fisker Karl Jørn Thygesen på arbejde på havet og vendte aldrig hjem i live.
Hans enke, Bente Thygesen, har fortsat ikke fået erstatning for tab af forsørger. Men hun har krav på cirka 1,2 millioner kroner i erstatning. Det har Retten i Holstebro afgjort forleden.
- Jeg føler, at dommeren gav os fuld medhold. Jeg er tilfreds med afgørelsen, siger Bente Thygesen.
- Jeg føler, at min mand er blevet svinet lidt til af modparten i retssagen. Modparten mener jo faktisk, at min mand selv var skyld i ulykken, fordi han med 40 års erfaring som fisker burde vide, at han ikke skulle stå, hvor han gjorde, da ulykken skete. Det er ikke fair. Og det synes jeg, at dommeren har givet min mand oprejsning for, siger enken.
Ramt af klump
Karl Jørn Thygesen var fisker i over 40 år. Heraf 14 år om bord på fiskeskibet Aaltje Postma, der er bygget i år 2000 og hører hjemme i Thyborøn. Som hovmester tog han sig af køkkentjansen, men han deltog også i fiskeriet og havde styrevagter om bord på det 37 meter lange skib, der normalt sejler med seks besætningsmedlemmer i fem til syv dage ad gangen.
15. marts 2018 klokken 11.05 befandt fiskeskibet sig i norsk farvand i Nordsøen, hvor besætningen var i gang med at sætte trawl for at kunne fange fladfisk. Skipperen ville flytte skibets store klump, der skulle holde trawlet nede på bunden under fiskeriet, et par meter ved hjælp af nogle håndtag i styrehuset.
Men klumpen røg helt ind på skibets dæk bagerst på skibet. Her ramte den Karl Jørn Thygesen, der stod på sin vante arbejdsposition og ventede på, at klumpen skulle kobles til trawlet. Hovmesteren blev klemt mellem klumpen og en trawltromle, viser Den Maritime Havarikommissions rapport om søulykken.
Med sine hænder stemte fiskeren imod klumpen for at komme fri. Men i samme øjeblik blev skibet i blæsevejret ramt af en bølge, så han fik endnu et tryk af klumpen, som vejede 1,2 ton.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Skibets skipper slækkede hurtigt på wiren til klumpen. Derefter kom Karl Jørn Thygesen fri, og han gik ned på dækket og lagde sig ned. Han gav tegn til skipperen i styrehuset om, at han skulle tilkalde en helikopter. Kollegaer skyndte sig hen for at se til hovmesteren, som viste, at han havde stærke smerter i brystet og maven. Han lå uroligt, fordi han gerne ville have sit olietøj af.
Besætningen klippede hans bluse op, og umiddelbart efter kommunikerede hovmesteren til dem, at han blev dårlig. Besætningen lagde ham i aflåst sideleje og vendte ham tilbage efter få sekunder. Da besætningen vendte hovmesteren tilbage på ryggen, havde han mistet bevidstheden, og de kunne ikke finde hans puls. Kollegaerne gik straks i gang med at give livreddende førstehjælp.
Fiskeskipperen sendte på ny bud efter en redningshelikopter. Mere end to timer efter ulykken nåede helikopteren frem til skibet, men på det tidspunkt var hovmesteren livløs. Og redningsfolkene kunne ikke redde hans liv. Karl Jørn Thygesen døde på skibet af sine kvæstelser.
- Det var ikke det udfald, jeg havde forventet af den dag. Jeg snakkede med ham kun en time inden ulykken, hvor han spurgte, om jeg kunne komme og hente ham om aftenen, når de kom ind med skibet. Så da jeg fik en opringning om eftermiddagen, forventede jeg, at det var ham, der ville fortælle, hvornår de var inde. Det var det så ikke. Det var barskt, siger enke Bente Thygesen.
Fisker Karl Jørn Thygesen blev 59 år. Ud over sin hustru efterlod han sig fire voksne børn.
(Artiklen fortsætter under billedet)
3F: Sagen burde ikke være endt i retten
Bente Thygesen er skuffet over, at sagen skulle afgøres ved retten.
- Det er ikke at stå ved sit ansvar. Jeg mener helt klart, at arbejdsgiveren har ansvaret for ulykken. Han valgte at sejle og fiske videre, selvom det farligste redskab ombord var defekt. Og det var ham, der rykkede lidt for hårdt i håndtagene, så klumpen røg op på dækket og hen bag sikkerhedsforanstaltningerne, hvor min mand stod. Chefen havde heller ikke sagt, at min mand skulle stå et andet sted, siger enken.
- Jeg synes også, at forsikringsselskabet skulle have en røvfuld. De kører på, at der skulle være tale om et hændeligt uheld, for så er selskabet ikke forpligtiget til at betale en erstatning. De virker som om, at de forsøger at lukrere på, at der sidder efterladte tilbage, der ingen penge har. Jeg synes ikke, at det er fair den måde, modparten i sagen har behandlet os og min mand på, siger Bente Thygesen.
Hun har haft 3F til at føre sagen for sig, fordi hendes afdøde mand var medlem af fagforbundet.
- Det er en ulykkelig sag, som i min optik slet ikke burde været endt i en retssag. Og det er endnu mere ulykkeligt, at ulykken så nemt kunne have været undgået. Forud for ulykken havde arbejdsgiveren blandt andet fjernet en gummiters på wiren, som kunne have forhindret ulykken. Den blev påsat igen efter ulykken, men havde den ikke været fjernet, så var denne ulykkelige situation ikke opstået, siger advokat David Østervig, der er ansat i 3F’s juridiske afdeling og har ført sagen.
- Jeg er dog trods alt glad for, at enken ikke skal stå alene i kampen mod et stort forsikringsselskab, men at vi i 3F kan hjælpe hende, siger han.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Skibsreder: Et hændeligt uheld
Fiskeskibet med det hollandske navn Aaltje Postma er ejet af Tamme Bolt, der også er dets skipper. Det var ham, der via et tovspil styrede klumpen, som ramte Karl Jørn Thygesen.
- Det var et forfærdeligt uheld. Et hændeligt uheld, der skete på et øjeblik. Der var søgang, og der blev arbejdet på et farligt sted. Det var et meget uheldigt uheld, siger Tamme Bolt.
Om dommerens afgørelse siger skibsrederen:
- Det er vel, som det er. Det må jeg erkende eller finde mig i. En ægtefælle har tabt sin mand, og der er nogle børn, som har tabt deres far.
Synes du, at du har et ansvar for ulykken eller ej?
- Det må jeg have. Det har dommeren jo afgjort. De skriver, at jeg som skipper og redder har ansvaret for arbejdsforholdene ombord. Det må jeg forholde mig til, siger han.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Skibsreder: Trofast medarbejder
Tamme Bolt oplyser, at han heller ikke har ønsket, at sagen skulle for retten.
- Det er ikke kun en hård omgang for de efterladte. Det er også en hård omgang for mig og mine folk om bord. Det var en trofast medarbejder, som jeg har tabt. Én, som har fulgt mig i mange år. Nu kan vi heldigvis se fremad, siger skibsrederen.
Arbejdsgiveren forklarer, at det var hans forsikringsselskab, If Skadeforsikring, der var årsag til, at sagen endte ved retten. Det er rederens forsikringsselskab, som skal betale erstatningen til enke Bente Thygesen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
If: Vi har ikke taget stilling
Til kritikken fra Bente Thygesen skriver kommunikationschef hos If Skadeforsikring, Birgitte Ringbæk, i en e-mail til Fagbladet 3F:
- Det er en meget ulykkelig sag. En ulykkelig sag betyder dog ikke nødvendigvis, at nogen er erstatningspligtig, og det er det, retten skal finde frem til. Sagen blev anlagt i maj 2019, og afgørelsen blev udsat fra foråret på grund af rettens nedlukning i forbindelse med corona-epidemien. Vi forstår godt, at det opleves frustrerende, når sagerne trækker ud.
Kommunikationschefen gør opmærksom på, at If Skadeforsikring både før og efter anlægget af retssagen forsøgte at få en forligsmæssig løsning i sagen.
- Vi har endnu ikke taget stilling til, om vi accepterer dommerens tilkendegivelse af, at modparten får medhold. Vi afventer dommen og dens præmisser med henblik på en vurdering af, om vi accepterer eller anker, skriver Birgitte Ringbæk.
Ønsker at få sagen afsluttet
Bente Thygesens tilværelse har ændret sig efter hendes ægtemands død.
- Det er et helt nyt liv at skulle forholde sig til. Mit held er, at jeg har været vant til, at han var væk i en længere periode ad gangen, når han var ude at sejle. I det første halve år efter ulykken tænkte jeg, at han snart kommer hjem, siger enken.
- Det er blevet ensomt. Men jeg har nogle børn, der er gode til at hjælpe. Jeg har også børnebørn, som jeg kan være sammen med. Og nogle venner, der holder ved stadigvæk. Heldigvis. Livet går videre. Det skal det, siger Bente Thygesen.
