Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Anklageskrift viser, at Nicklas Bendtner er tiltalt for at sparke taxichauffør i hovedet, mens han lå ned. Chaufførens chef afviser, at det var selvforsvar fra Nicklas Bendtners side. Chaufføren er også tiltalt for vold.

Taxichaufførens chef Jan Britze afviser enhver forklaring om selvforsvar fra Nicklas Bendtners side.

Anklageskriftet viser nu, hvor voldsomt det gik for sig natten til 9. september i det indre København, hvor der var klammeri mellem fodboldspilleren Nicklas Bendter og en taxichauffør, der ifølge anklageskriftet blev sparket i hovedet.

Chaufføren fik dobbelt kæbebrud, og Jan Britze, der er chef for chaufføren, er bekymret for ham.

- Han er hårdt ramt og skal måske opereres igen. Han kan kun indtage føde med sugerør og skal have sat løse tænder fast. Jeg håber virkelig, at han kommer til at køre taxi igen. Jeg vil kæmpe for, at det her overfald ikke kommer til at ødelægge hans liv, siger vognmand Jan Britze.

Både Nicklas Bendtner og chaufføren er tiltalt i sagen efter den milde voldsparagraf. I paragraffen står, at den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel op til tre år.

Chef: Det var et overfald

Jan Britze har som en af de få set overvågningsvideo inde fra og uden for taxien på tidspunktet for overfaldet. Han fastholder, at hans chauffør blev overfaldet af Nicklas Bendtner.

Han afviser enhver forklaring om, at det var selvforsvar fra Nicklas Bendtners side, som Bendtners kæreste gik offentligt ud med på det sociale medie Instagram efter overfaldet.

- Som jeg ser det, er overfaldet ikke foregået, som Nicklas Bendtners kæreste har beskrevet det i medierne. Når man ser optagelserne fra videoovervågningen, er der ikke tvivl om, hvad der er sket, og at han er blevet overfaldet, har han tidligere sagt til Fagbladet 3F.

- Mit synspunkt har ikke ændret sig. Bendtner har slået igennem, siger Jan Britze, der ikke vil udtale sig yderligere om skyldspørgsmålet før retssagen i Københavns Byret 2. november.

Men han slår fast, at mediestormen også har ramt chaufføren hårdt.

- Han har brug for ro til at blive helbredt. Jeg ser frem til at retssagen bliver overstået, og at vores chauffør og vi andre kan genoptage et normalt liv, siger han.

Sparket i hovedet af Bendtner

Ifølge anklageskriftet er Nicklas Bendtner tiltalt for at have tildelt chaufføren et knytnæveslag i ansigtet, som fik chaufføren til at falde om på gaden. Anklageskriftet beskriver derefter, hvordan Bendtner efterfølgende sparkede chaufføren i hovedet, mens han lå ned.

Chaufføren er tiltalt for at have kastet en ukendt genstand mod Bendtner og hans kæreste, fordi han ikke modtog betaling for taxaturen.

Ifølge anklageskriftet, som B.T. er kommet i besiddelse af, er Bendtner tiltalt for:

“At have tildelt taxichauffør 'A' et knytnæveslag i ansigtet, hvilket bevirkede, at 'A' faldt ned på gaden, hvorefter tiltalte sparkede 'A' i ansigtet, hvilket bevirkede, at 'A' pådrog sig flere buler og rifter i ansigtet samt et operationskrævende kæbebrud.”

Chaufførens advokat, Mette Grith Stage, siger til B.T, at chaufføren stadig nægter sig skyldig i, at han skulle have forsøgt at udøve vold. Og at der også vil komme et erstatningskrav mod Nicklas Bendtner fra chaufføren, der stadig er sygemeldt.