Da pandemien ramte, gik Danmark i stå. I hvert fald for de fleste.

Der var og er dog stadig nogen, der skal holde Danmark i gang, og derfor er gartneriarbejder og kirketjener Peter Tronhjem stadig på pinden. Corona-krisen har ikke sat en stopper for begravelser eller besøg på kirkegårdene. Derfor skal bedene stadig stå, og gravstederne skal passes.

De første par uger var Peter Tronhjem og kollegaerne sendt hjem som tilkaldevagter, men nu arbejder de fast igen.

- Vi er så privilegerede, at vi arbejder udenfor. Vi holder stadig den afstand til hinanden, vi skal, men i det mindste har vi set hinanden stort set hver dag siden de første par uger af krisen. Det er dejligt stadig at kunne opfylde sine pligter over for de folk, der har brug for os. Specielt nu hvor vi er tilbage i fuld drift igen, siger Peter Tronhjem.

Gartneriarbejderen har været vant til, at de besøgende på kirkegården tit kommer hen til ham for at snakke, men det har folk holdt sig fra under pandemien, så han har ikke været bange for smittefare.

- Der var nogle, der skulle have anlagt et gravsted, som stod og så på, men vi behøvede ikke engang fortælle dem, at der skal være afstand fra dem til os. Det respekterer alle fuldt ud, uden at vi skal sige eller gøre noget som helst, siger Peter Tronhjem.

Hårde situationer

Selvom mange af deres arbejdsopgaver blev sværere eller helt umulige de første uger under corona-krisen, mener gartneriarbejderen nu, at de er ved at have indhentet alt det tabte, men på grund af coronaen, er der nogle opgaver, der er blevet meget hårdere.

- Begravelserne under de nye corona-forhold her er det klart sværeste, jeg nogensinde har været udsat for. At man kan se, at folk er i sorg og ikke kan få den nødvendige trøst af andre end dem, der lige er allertættest på dem. Det er helt galt. Det virker så forkert, siger Peter Tronhjem.

Kirkerne må stadig ikke have for mange mennesker under de hvælvede lofter, så på grund af forsamlingsforbuddet under krisen er der kun plads til 20 mennesker, da der skal være fire kvadratmeter pr. person. Det er i mange tilfælde ikke plads nok til, at alle kan være indendørs.

- Når man står og ser på sådan noget, så bliver man trist indvendig. Det er hårdt, og jeg ville ønske, det var anderledes. Forældres børn, som måske er voksne og bor et andet sted, kan ikke gå hen og give deres mor eller far et kram. Det er forfærdeligt. Vi håber, at det hele snart bliver normalt igen, siger Peter Tronhjem.