Helt almindelige bankkunder oplever for tiden skærpet opmærksomhed om deres transaktioner. Blandt andet i landets største bank, Danske Bank.

En mand fik indsat 50.000 kroner på sin konto fra en konto i en anden bank. Samme dag betalte han fra kontoen 60.000 kroner til en konto i en tredje bank.

Danske Bank spurgte, hvor pengene kom fra, og hvem de gik til? Kunden svarede, men pengeinstituttet var ikke tilfreds med hans forklaringer.

Derefter fyrede Danske Bank ham som kunde.

Han klagede til Det finansielle ankenævn. Men her har Danske Bank for nylig fået medhold.

Hele ti sager allerede i år

Sagen er den nyeste i en stribe, hvor pengeinstitutter opsiger kunder, fordi de har fået mistanke om hvidvask. Alene i år har Det finansielle ankenævn truffet afgørelse i ti sager, hvor kunder er smidt ud af deres pengeinstitut.

- De opsagte kunder kan finde sig en ny bank. Men de må forvente, at det nye pengeinstitut vil stille nogenlunde de samme spørgsmål, siger kontorchef Heidi Ravnholt fra Finanstilsynet.

Sur over negative renter

Det er ikke mindst omgang med kontanter, der skaber mistanke hos bankerne. En kunde i Rønde Sparekasse blev så sur over negative renter på opsparing, at han hævede 200.000 kroner i kontanter.

Et halvt år senere ville han sætte de 200.000 kroner ind igen. Men banken nægtede at tage imod dem. Det gjorde de med den begrundelse, at de ikke havde så meget indsigt i mandens økonomi, at de kunne vide, hvor beløbet kom fra.

Den afgørelse har Det finansielle ankenævn også godkendt. Ankenævnet giver generelt pengeinstitutterne ret til selv at bestemme, hvilke oplysninger de kræver af kunderne.

Bankerne har frit løb

Det finansielle ankenævn fastslår også gang på gang, at bankerne selv bestemmer, om kunderne giver tilfredsstillende oplysninger. Hvis de mener at mangle informationer, så er det ok, at de opsiger folk.

- Det er ikke så sært, at bankerne har kig på kontanter. De udgør en betydelig risiko i forhold til hvidvask. Pengesedler er jo ikke sporbare på samme måde som overførsler mellem konti, siger Heidi Ravnholt.

Derfor spørger din bank om din økonomi og transaktioner

• Banker er ifølge både EU-regler og dansk lovgivning forpligtede til at have et godt kendskab til alle sine kunder og spørger derfor om blandt andet forventede indtægter og forventede kontante indsættelser.
• Hvis en kunde foretager transaktioner, der er usædvanlige for kunden, er banken forpligtet til at undersøge det.
• Derfor spørger de, hvad du skal bruge pengene til, hvis du for eksempel hæver et stort beløb.

Hvad sker der, hvis jeg ikke svarer banken?

• Hvis banken ikke kan indhente oplysningerne hos kunden selv, skal banken forsøge at skaffe informationerne på en anden måde.
• Hvis det heller ikke kan lade sig gøre, kan banken konkludere, at den ikke kender kunden godt nok.
• I sådanne tilfælde er banken forpligtet til at afbryde eller afvikle kundeforholdet, og i den forbindelse må banken ikke udføre yderligere transaktioner eller aktiviteter for kunden.

Kan du blive politianmeldt ved mistanke?

• Hvis bankens undersøgelse ikke kan afkræfte, at der er tale om en mistænkelig transaktion, er banken forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
• Hvidvasksekretariatet vurderer derefter, hvad der videre skal ske.
• Banken skal ikke tage stilling til, om kunden rent faktisk har begået ulovligheder. Underretningen er heller ikke en politianmeldelse, og man er ikke kriminel, bare fordi man optræder i en underretning.
• Banken har tavshedspligt omkring underretninger og må ikke fortælle kunden, at den har foretaget underretning om kunden.

Kilder: Blandt andet Finanstilsynet