Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Statens digitale vagthund, Center for Cybersikkerhed, vil kunne kigge med uden retskendelse med ny lov.

En lang række organisationer er fortsat ganske bekymrede over den magt, en ny lov vil give Center for Cybersikkerhed. (Genrefoto)
Foto: Damien Meyer/AFP

En ny lov, der tirsdag bliver førstebehandlet i Folketinget, skal give Center for Cybersikkerhed, CFCS, en lang række nye muligheder for at bekæmpe angreb på Danmarks digitale infrastruktur. Men loven giver dybe panderynker hos en lang række organisationer.

Blandt dem er erhvervsorganisationen Dansk Industri. For selv om nogle af de mest vidtrækkende forslag i loven er fjernet, vil den fortsat give statens it-vagthund mulighed for at tvinge virksomheder til at lade sig overvåge under den såkaldte Netsikkerhedstjeneste.

- Det er blevet bedre, men når det er sagt, så havde vi meget gerne set, at det var frivilligt for virksomheder at tilslutte sig ordningen. Tvangselementet er noget, vores medlemmer er meget, meget kede af, siger direktør i Dansk Industri Lars Frelle-Petersen og fortsætter:

- For virksomheder, der er aktive i udlandet, kan dette her give bekymringer hos partnere. Det kan være svært for dem at forklare, hvad en dansk efterretningstjeneste kan tvinge sig adgang til.

Dansk Industri bakkes op af Dansk Erhverv, der heller er glade for udsigten til CFCS's potentielt kommende beføjelser.

- Hvad der i dag er frivilligt vil med det nye forslag kunne blive obligatorisk. Og mens det ikke er alle selskaber, og der er en række restriktioner, så ændrer det ikke på, at vi finder det principielt betænkeligt, siger Janus Sandsgaard, fagchef for IT hos Dansk Erhverv.

Det er ikke kun erhvervslivet, der er betænkelige ved CFCS' potentielt kommende beføjelser.

Også hos Lægeforeningen, interesseforeningen for læger i Danmark, er man loren de mulige konsekvenser i den nye lov.

- Vi er meget optaget af, at personkredsen, der har adgang til personfølsomme data, er så lille som overhovedet mulig. Der er jo tale om dybt personlige oplysninger.

- It-sikkerhed er vigtigt, men jeg forstår ikke, hvorfor det skal indebære adgang til personfølsomme oplysninger for at løse den opgave, siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

Fra DR-byen understregede mediekoncernen i sit høringssvar til loven, at lovforslaget åbner en dør for, at CFCS kan tvinge sig til at kigge med.

- DR agerer offentlighedens vagthund ved at afdække kritisable forhold i samfundet.

- Det er derfor DR's vurdering, at det vil være særdeles problematisk for pressefriheden og kildebeskyttelsen, hvis CFCS efter lovændringen kan påbyde DR at tilslutte sig Netsikkerhedstjenesten, skrev DR.

/ritzau/