Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Unge kvinder fra især Asien bliver underbetalt, nedgjort og i visse tilfælde direkte udsat for overgreb i deres værtsfamilier, viser ny rapport fra Au Pair Network i Danmark.

Der følger meget mere med jobbet som au pair i Danmark end de fleste unge asiater, som tager jobbene, nok havde forestillet sig. Overgreb, underbetaling og overarbejde er normalt blandt au pairs i Danmark, viser ny rapport.
Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Underbetaling. Overarbejde. Overfusning. Og i visse tilfælde seksuelle overgreb.

Det er nogle af de konsekvenser, som unge kvinder fra Asien må tage med, når de tager job som au pairs i Danmark.

Det viser en ny rapport fra Au Pair Network i Danmark, som er en organisation, der hjælper og støtter au pairs her i landet.

- Au pairerne oplever alt fra, at familierne ikke vil betale, hvad de skal i lommepenge, at de ikke vil betale au pairens flybillet til Danmark, eller at familierne tilbageholder deres pas, til seksuel chikane, voldtægt, racistiske ytringer og trusler om at blive meldt til politiet, siger sektorformand i FOA, Pia Heidi Nielsen.

Det er FOA, Caritas og Kirkernes Integrations Tjeneste, der står bag Au Pair Network, der i de seneste år har samlet henvendelser fra au pairs i hele landet om deres forhold og forsøgt at hjælpe med de problemer, de møder.

LÆS OGSÅ: Ulovlig au pair-rengøring: Nordsjællandske familier får bøder for millioner

Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen faldt antallet af opholdstilladelser til au pairs fra 678 forrige år til 536 sidste år – og over en årrække har udviklingen peget i samme retning.

Alligevel stiger antallet af henvendelser om udnyttelse og overgreb fra au pairs i Danmark, som Au Pair Network får.

Ifølge rapporten var der sidste år 2.523 henvendelser fra au pairs om hjælp. Det er en stigning på ti procent i forhold til året før.

Langt de fleste henvender sig om manglende løn, overarbejde og flybilletter, der ikke bliver betalt.

I 15 tilfælde drejede henvendelserne sig direkte om seksuel chikane og voldtægt.

Flere danske familier har fået frataget retten til helt at have au pairs mere, fordi de har behandlet de unge kvinder dårligt.

Og ifølge Pia Heidi Nielsen kommer flere og flere au pairs i klemme i deres danske værtsfamilier.

- Mange bliver sat til at arbejde langt mere end de 30 timer ugentligt, de ifølge aftalen må – uden at få ekstra betaling for det og med opgaver, som ligger langt uden for en au pairs område. Så det er en lang række af problemer, de beder om hjælp til at håndtere, siger hun.

LÆS OGSÅ: Norge lukker au pair-ordning med øjeblikkelig virkning

Torsdag i næste uge skal Folketinget tage stilling til et beslutningsforslag om at afskaffe au pair-ordningen og i stedet indføre andre regler og rammer i en ny ordning, kaldet familiehjælper.

Her skal de udenlandske arbejdere aflønnes som andre på det danske arbejdsmarked, ligesom de får deres egen opholdstilladelse, der ikke er forbundet til en bestemt værtsfamilie.