Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det skal være slut med de usikre arbejdsvilkår for vikarer, korttidsansatte og folk på nultimerskontrakter. På et regeringstopmøde i næste uge lægger statsminister Mette Frederiksen op til reformer, der skal sikre pension, barsel og løn under sygdom til prekært ansatte.

Wolt-buddet Emil Lund blev lovet en timeløn på 160 kroner, men måtte tage til takke med 100 kroner. Han er en af de mange atypisk ansatte, som regeringen vil give bedre vilkår.
Niels Åge Skovbo

De ligger normalt i bunden af jobhierarkiet, men i næste uge kommer de på toppen af den politiske dagsorden.

Det drejer sig om de såkaldt atypiske ansatte: “Falske” selvstændige, vikarer, kortidsansatte, folk på nultimerskontrakter og freelancere, som ikke passer ind i den gængse lønmodtagerdefinition.

Ifølge Mandag Morgen har statsminister Mette Frederiksen nemlig sat atypisk ansattes arbejdsforhold øverst på dagsordenen, når der holdes regeringskonference i Fredericia tirsdag i næste uge.

Det handler om, at denne type af ansatte har langt mere usikre arbejdsvilkår end “normale” lønmodtagere.

Ikke bare ordentlige, men gode job

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forklarer problemet til Mandag Morgen:

- Der er mange danskere, der arbejder på denne måde. Det kan give god mening for rigtigt mange, og mange vil også gerne selv. Men det handler også om usikre indkomster, ingen eller ringe pensionsordninger, dårligere barselsvilkår, ingen ret til efteruddannelse, dårligere lønforhold og ringere dækning ved arbejdsskader, siger Peter Hummelgaard.

- Det er alle de ting, som har været kendetegnet ved det danske arbejdsmarked, og som har sikret, at lønmodtagere ikke bare har ordentlige, men gode job, siger Hummelgaard til Mandag Morgen.

Siden 2000 har omkring hver tredje på det danske arbejdsmarked ikke haft et almindeligt fuldtidsjob, men har netop arbejdet som atypisk ansat.

Og nu er tallet altså så højt, at regeringen vil sætte ind: På mødet i næste uge vil Mette Frederiksen give startsignal til et reformforløb, der skal ende med, at også den sidste tredjedel på arbejdsmarkedet får del i de sociale goder, der kendetegner folk med et fuldtidsjob, skriver Mandag Morgen.

Atypiske ansættelser i fokus

Fagbladet 3F har de seneste år haft stort fokus på atypiske ansættelser.

I en længere serie har Fagbladet 3F for eksempel afsløret problemer ved at være “selvstændigt” madbud hos platformsøkonomien Wolt.

Også i flere artikler om Nemlig.com har Fagbladet 3F beskrevet, hvordan mange udenlandske ansatte konsekvent bliver tilbudt deltidsansættelser og derfor er særligt udsat for at blive sendt hjem.

Der har også været fokus på, hvordan industrien har benyttet sig af mange vikarer, der ikke er blevet tilbudt samme vilkår som fastansatte. Det har resulteret i efter- og bodsbetalinger på millioner af kroner.

Og så har Fagbladet 3F også beskrevet, hvordan rengøringstjenesten Hilfr som den første digitale arbejdsplatform i 2018 tegnede overenskomst med 3F. Og hvordan Just Eat blev det første firma, som i år underskrev en landsoverenskomst for madudbringning, som Dansk Erhverv og 3F Transport har indgået.

Intet konkret udspil

Det er de løsninger – og ikke mindst udfordringer – der nu skal tages fat på på et overordnet plan. I første omgang på en regeringskonference.

Ifølge Mandag Morgen er regeringen dog ikke dér, hvor man har et konkret udspil.

Før sommerferien anbefalede Rådet for Deleøkonomi regeringen at gennemføre en ekstern kortlægning af retspraksis og få gjort det klart, hvorvidt de mange personer, der er tilknyttet arbejdsplatforme som Wolt, er selvstændigt erhvervsdrivende eller ej.

Og den anbefaling vil regeringen i hvert fald følge, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Mandag Morgen.

EU vil hjælpe platformsarbejdere

Hummelgaard henviser også til, at der i EU er en del initiativer på vej for at undgå alt for mange wild west-tilstande for atypiske ansættelser.

Både beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit og konkurrencekommissær Margrethe Vestager barsler med ny lovgivning på området.

Det handler om at få indblik i de algoritmer, som styrer arbejdsvilkårene for blandt andre Wolt-bude. Der er også planer om at ændre konkurrenceregler, så platformsarbejdere får mulighed for at organisere sig uden at blive anklaget for karteldannelse.

- Platformsøkonomi er kommet for at blive. Derfor bliver arbejdsforhold et kernespørgsmål at få gjort noget ved. Mangel på sygeforsikring, ingen løn under sygdom, ingen efteruddannelse, mangel på pension, meget lav timeløn. Timingen er god til at sikre ordnede forhold, inden det bliver en kæmpestor ting, har Margrethe Vestager sagt i et interview med Fagbladet 3F.

Hjælp til at organisere atypisk ansatte

Ifølge Mandag Morgen vil regeringen også lægge op til “et stort ideologisk slag” for at få flere til at melde sig ind i fagforeninger. Den vil blandt andet styrke forholdene for mange af de atypisk beskæftigede, der ikke arbejder i en fast fuldtidsstilling.

- Vi kan sørge for, at rammebetingelserne er i orden for et velorganiseret arbejdsmarked. På den måde kan politikerne påvirke, om man har en høj organiseringsgrad eller ikke har, siger Peter Hummelgaard til Mandag Morgen.

Af konkrete eksempler i regeringens værktøjskasse nævner han større fradrag på fagforeningskontingenter, tværfaglige a-kasser og portostøtte.