Mens der ikke er så mange som forventet, som rent faktisk er blevet Arne-pensionister i år, så har interessen for at få rettigheden været stor.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser nemlig, at 59.000 danskere har søgt om tidlig pension i år, og næsten 44.000 har fået at vide, at de kan få Arne-pension. Men til og med udgangen af august har kun knap 8.500 danskere taget imod Arne-pension.

Oprindeligt har politikerne bag aftalen regnet med, at 24.000 danskere i år kommer på tidlig pension.

Men selvom de 8.500 Arne-pensionister kun dækker et halvt år, er der stadig langt op til de 24.000. Og det kan der være flere forklaringer på.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er direktør Lars Andersen overbevist om, at det er den gode beskæftigelsessituation, som holder mange seniorer i arbejde.

- Tidlig pension handler også om at have et sikkerhedsnet og have muligheden for at stoppe, hvis det bliver nødvendigt. Jeg kan ikke se, at det skulle være et problem, at tidlig pension ikke bliver brugt af flere, siger Lars Andersen.

Lars Andersen vurderer også, at når der er brug for folk på arbejdspladserne, tager virksomhederne større hensyn til folk oppe i årene, og deres arbejdsvilkår bliver bedre.

En overset positiv effekt

De forklaringer er arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Ældresagen, Thomas Holberg, enig i.

- Når mange har søgt og endnu ikke bruger ordningen, så flugter det med, hvad vi ved om, at helbredet begynder at spille en rolle for mange oppe i årene. Også for mange, som egentlig gerne vil fortsætte med at arbejde, siger han.

- Hvis man er bekymret for, om man kan blive ved at holde til sit arbejde, kan Arne-pensionen være en udvej, man har i baghånden. Måske er det i virkeligheden en overset, positiv effekt, siger Thomas Holberg.

Han mener også, at den høje inflation med stigende priser kan være en årsag til, at seniorer tøver med at forlade arbejdsmarkedet og derved miste noget indkomst.

Ikke en guldgrube

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Henrik Møller kalder søgningen til Arne-pension for “pæn”.

- Jeg tror, det giver noget tryghed, at man kan stoppe, når man vil, eller når det passer ind, siger Henrik Møller.

- Men det er jo ikke en guldgrube for folk. Så jeg tror, at mange bliver i job, hvis der er mulighed for det. Og arbejdsmarkedet er jo brandvarmt lige nu, siger han.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er på samme side:

- Langt de fleste med et godt helbred vil jo gerne fortsætte så længe som muligt. Og heldigvis for det. Men vi gør os ikke til dommere over, hvordan det præcis skal mærkes på krop og sjæl, før nok er nok, lyder det i en kommentar fra ministeren til de nye tal.

Klap hesten

Ifølge aftalen om tidlig pension skulle der afsættes 2,3 milliarder kroner i år til danskere, der går på Arne-pension. Men selv om langt færre end ventet ender med Arne-pension i år, udløser det ikke en stor ekstra pose penge at rutte med i ordningen, vurderer man i AE.

Sparede millioner kan for eksempel ikke bruges på at udvide ordningen allerede nu, siger Lars Andersen.

- Man skal lige klappe hesten. Man skal lade ordningen indfase og vente, til der er en almindelig konjunktursituation. Først da kan man se, hvor mange der normalt vil bruge ordningen. Og vil dét niveau så være lavt, kan man vælge at lempe i ordningen. Men den er meget ny endnu, siger Lars Andersen.

Blandt andet 3F har argumenteret for, at man skal kunne gå på pension fire år før den normale pensionsalder fra 2030, hvor pensionsalderen stiger med et år.