Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I regnskabet for 2018 sætter Arla tal på det løfte om udbetaling til sine ejere, som mejeriet gav tidligere.

En udtørret kornmark nær Serritslev i Vendsyssel. Tørkens økonomiske konsekvenser for de danske landmænd var dog ikke helt så store som frygtet, viser rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Foto: Henning Bagger/Scanpix

2018 har ikke været noget let år for dansk landbrug, hvor sommerens tørke og udsving på fødevaremarkederne har presset økonomien. Arlas andelsejere - de mælkeproducenter, der sender deres mælk til mejeriet - får dog en ekstra udbetaling.

Det skriver Arla i sit årsregnskab, der er kommet onsdag.

- Som et landmandsejet mejeriselskab bekymrer vi os om vores andelshaveres ve og vel, og vi har set, hvordan mange af vores kolleger har lidt under den tørre sommer sidste år.

- Vi har nu en enestående mulighed for at hjælpe dem, uden at det påvirker koncernen negativt, og jeg er stolt af det forslag, vi har indstillet, skriver bestyrelsesformand i Arla, Jan Toft Nørgaard, i en pressemeddelelse.

Arlas ledelse foreslår en ekstraordinær udbetaling af overskuddet, der lyder på 2,2 milliarder kroner, til andelshaverne. Det skal ske via en ekstra udbetaling på 2,3 eurocent pr. liter mælk, der er leveret til Arla.

Ifølge de seneste estimater fra februar faldt det samlede danske landbrugs overskud før finansielle poster med 8,3 milliarder kroner til 1,7 milliarder kroner i 2018.

Udover tørken led landbruget under lavere priser for svinekød. Det kostede alene 3,6 milliarder kroner for svinebønderne, konkluderede forskere fra Københavns Universitet, der præsenterede estimatet.

Erhvervsøkonomisk chef ved videnscentret for landbrug (SEGES), Klaus Kaiser, kalder Arlas ekstraordinære udbetaling for et positivt tiltag.

- Det er et rigtigt godt tilskud. Mange mælkeproducenter oplevede en nedgang i deres indkomst i 2018 oven på sommerens voldsomme tørke.

- Rigtigt mange mælkeproducenter har det, vi kalder harmoni. Det betyder, at de selv dyrker det foder, de har brug for. Men når tørken så rammer foderproduktionen, så skal de ud og købe ekstra foder, siger Klaus Kaiser.

Generelt står det dog udmærket til for mælkeproducenterne, der er kommet sig siden krisen for et par år siden, hvor mælkekvoterne blev ophævet, og et stop for salg til Rusland sendte mælkeprisen markant ned.

- Situationen var forholdsvis god i 2018, når man kigger på mælkepriserne. De lå lige over, hvad vi betragter som normalt.

- Og de er også startet på et pænt niveau i 2019. Men tørken gravede dybe huller, og her er Arlas udbetaling med til at fylde hullerne op igen, siger Klaus Kaiser.

/ritzau/