Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Minister er utilfreds og vil have styrket kvaliteten af påbud og forbud. Arbejdstilsynet påpeger, at det kun er meget få afgørelser, der fører til klager.

Den væsentligste grund til, at Arbejdstilsynet selv ophæver sine egne afgørelser efter en klage, er, at de har mangler som for eksempel uklarhed.

Mange danske virksomheder får ret, når de klager over Arbejdstilsynet. Samlet er det mere end hvert andet påbud, forbud eller anden afgørelse, der ændres efter en klage.

Det viser en ny opgørelse. I gennemsnit kommer der en ny klage hver dag året rundt - i alt 368.

Mange gange ophæver Arbejdstilsynet selv straks deres egen afgørelse, når en arbejdsgiver klager. Det skete 170 gange i år - svarende til 45 procent af klagerne.

Andre gange går sagerne videre til Arbejdsmiljøklagenævnet. Her fik hver femte arbejdsgiver ret i 2017.

- Set under et har virksomheden altså fået en forkert afgørelse i mere end hver anden sag, der er klaget over. Det er et højt tal, og det er jeg utilfreds med, skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i en redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Færre omgørelser, flere ophævelser

Arbejdstilsynet ser selv på tallene på en anden måde. De gav i fjor virksomhederne over 19.000 påbud, forbud og andre dekreter. Dermed udgør de 368 klager under to procent af sagerne.

I opgørelsen af tallene peger Arbejdstilsynet også på, at Arbejdsmiljøklagenævnet over de senere år har omgjort stadig færre afgørelser. I 2014 dumpede tilsynet i hver tredje sag hos nævnet, nu er det kun i hver femte.

Men omvendt har der været en stigning i det antal sager, hvor Arbejdstilsynet straks selv giver klageren medhold og selv ophæver sin afgørelse. Det tal har over nogle år været faldende fra 41 til 36 procent, men hopper nu op til 45 procent.

Vigtigt med respekt

Arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, Ulla Sørensen, har dykket ned i tallene. Hun kan se, at Arbejdstilsynet i en række sager selv har annulleret sin første afgørelse, fordi der er kommet nye oplysninger i sagen.

- Hvis arbejdsgiveren fortæller nyt og mere i klagen, og det ændrer synet på arbejdsmiljøforholdene, så er det jo fint, at Arbejdstilsynet foretager en ny vurdering. Til gengæld er det mindre godt, at en række afgørelser rummer mangler, eller at der begås formelle fejl, siger Ulla Sørensen.

Hun tilføjer, at det er vigtigt, at der står respekt om Arbejdstilsynets afgørelser. Derfor er det afgørende, at afgørelserne er korrekte.