I seks uger efter resten af landet var lukket ned med risiko for corona-smitte, måtte håndværkere, lagerarbejdere, lastbilchauffører og landbrugsarbejdere arbejde videre uden sikkerhedsnet.

Det viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået hos Arbejdstilsynet.

Her fremgår det, at ingen af de tilsyn, som Arbejdstilsynet lavede mellem 13. marts og 27. april, udløste et eneste forbud, påbud eller strakspåbud for brud på corona-reglerne.

I samme periode kunne en række medier, heriblandt Fagbladet 3F, beskrive den ene arbejdsplads efter den anden, hvor corona-sikkerheden haltede gevaldigt.

LÆS OGSÅ: Corona-frygt: Ansatte i oprør på supersygehus-byggeri

Årsagen var dels, at store dele af Arbejdstilsynet var sendt hjem - men også, at de tilsynsførende fik besked på ikke at give strakspåbud for brud på corona-regler, når de så det.

- I de indledende faser af genåbningen har Arbejdstilsynet lagt vægt på vejledning og dialog med virksomhederne om at forebygge smitterisiko, medmindre der var tale om en betydelig fare, skriver Arbejdstilsynet til Fagbladet 3F.

Men trods budskabet om at reagere på “betydelig fare” udstedte Arbejdstilsynet ingen strakspåbud i seks uger, efter corona-virus lagde store dele af Danmark øde af frygt for sygdommen.

LÆS OGSÅ: Opråb fra chauffører: Uro i busserne på grund af corona-risiko

Og det møder kritik fra Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø ved SDU.

- Når vi snakker om corona-overtrædelser, er et strakspåbud det eneste rigtige at give. For det er et regelbrud, der skal rettes op på med det samme, siger han.

Peter Hasle kalder det for “for dramatisk” at sende stort set hele Arbejdstilsynet hjem i en situation, hvor der var brug for ekstra kontrol, men han påpeger, at hjemsendelsen af størstedelen af Arbejdstilsynet var en politisk beslutning.

- Det var oplagt og helt rimeligt at sende Arbejdstilsynet ud så hurtigt som muligt og kontrollere for corona-smitterisiko på arbejdspladserne. Det ville have været det logiske valg. En betydelig del af arbejdsstyrken var stadig på arbejde, og oveni kom risikoen for at blive smittet med corona-virus, siger han.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynet droppede 3.000 kontrolbesøg efter corona-udbrud

Samtidig har det været nødvendigt for Arbejdstilsynet at uddanne de tilsynsførende til at vurdere smitterisiko og sikre det juridiske grundlag for at afgive strakspåbud om smitterisiko.

Retningslinjer er klare: Corona-risiko skal give påbud

Arbejdstilsynets egne retningslinjer for tilsyn med corona-virus beskriver, hvordan en arbejdsgiver skal sanktioneres for at bryde reglerne:

“Du skal reagere med strakspåbud, hvis arbejdsgiveren ikke har truffet effektive foranstaltninger for at beskytte ansatte mod risikoen for smitte med ny corona-virus”, står der i retningslinjerne.

Men det var først i slutningen af april, at Arbejdstilsynet begyndte at arbejde ud fra retningslinjerne.

Det skete, efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tre dage forinden meldte ud, at regeringen nu ville sætte ind overfor corona-risiko på arbejdspladser. Som en del af den nye indsats begyndte Arbejdstilsynet at udstede strakspåbud ved brud på corona-regler.

- Ingen skal gå utrygge på arbejde, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Helt tømrersjak ramt af covid9: Martin døde

I de seks uger op til regeringens udmelding, udstedte Arbejdstilsynet kun få mundtlige og enkelte skriftlige vejledninger, viser aktindsigten, som Fagbladet 3F har fået. 

I et skriftlig svar bekræfter Arbejdstilsynet dette:

- Som led i regeringens syv initiativer for at hindre smitte udefra har Arbejdstilsynet fra 27. april 2020 skærpet sin håndhævelse, sådan at Arbejdstilsynet nu også giver et strakspåbud, hvis arbejdsgiveren ikke har truffet effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte med corona-virus.

LÆS OGSÅ: Amputeret myndighed: Arbejdstilsynet undgår indendørs kontrolbesøg

Modsat strakspåbud bruges vejledninger normalt kun, når overtrædelsen af reglerne ikke udgør nogen risiko for de ansatte. 

Arbejdstilsyn på lavt blus i tre måneder

På trods af, at stort set hele samfundet efterhånden er åbnet, har en tredjedel af de ansatte i Arbejdstilsynet været hjemsendt i næsten tre måneder.

Først fra næste mandag, 8. juni, forventes de sidste tilsynsførende at være tilbage på arbejde.

LÆS OGSÅ: Ny melding fra minister: Arbejdstilsynet åbner 8. juni

Ifølge Peter Hasle er der mange ting at lære fra corona-krisen. Også i forhold til Arbejdstilsynets rolle.

Han påpeger, at tiden efter nedlukningen af Danmark var en tid med stor forvirring, også for myndighederne, som skulle finde nye måder at arbejde på.

- Men det viser, at Danmark i det hele taget ikke har været klædt på til at kapere en pandemi. Alle vores beredskabsplaner har været for gamle, og ingen har tænkt over, at Arbejdstilsynet skulle være med i de planer, der blev lagt undervejs, siger han.

Politikere: Der kommer et efterspil

Karsten Hønge, SF’s beskæftigelsesordfører, har flere gange sammenlignet det at holde Arbejdstilsynet hjemme med at holde politiet hjemme af frygt for corona-virus.

Han lover, at der kommer et politisk efterspil.

- Når vi er ude på den anden side af denne her krise, skal vi have en skarp evaluering af, hvordan det kan lade sig gøre, at man lukker så vigtig en kontrolfunktion ned som Arbejdstilsynet, siger Karsten Hønge. 

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl er fortørnet over, at Arbejdstilsynet ikke skar igennem overfor arbejdspladser, hvor der var problemer med corona-sikkerheden.

- Arbejdstilsynet lå fuldstændig stille i seks uger. Det er horribelt, som det er foregået. Tænk på alt det, vi kunne have forebygget, hvis vi havde Arbejdstilsynet kørende som normalt, siger Christian Juhl.

Også Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, forventer, at sagen skal tages op i Folketinget.

- Det har altid været vores holdning, at Arbejdstilsynet ikke skulle lukkes ned, men være ude og kontrollere under corona-krisen, siger han.

Fagbladet 3F har af flere omgange forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om regeringens valg om at sende størstedelen af Arbejdstilsynet hjem under corona-krisen og de manglende sanktionsmuligheder for de tilsynsførende i de seks uger op til 27. april.

Men Beskæftigelsesministeriet henviser til Arbejdstilsynet.