To ghanesiske fiskere har i flere år arbejdet omkring 66 timer om ugen i Danmark. Det er en klar overskridelse af EU’s regler, der siger, at man maksimalt må arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit. Men ingen danske myndigheder fører tilsyn med 48-timersreglen.  

Det kom frem mandag i Folketinget, da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) var i samråd om sagen med de ghanesiske fiskere, der ikke har fået nogen form for godtgørelse, efter at de blev udsat for grov økonomisk udnyttelse i Thyborøn i Vestjylland.

Ekspert i menneskehandel til tvangsarbejde, lektor ved Aalborg Universitet Marlene Spanger, undrer sig over systemet.

- Der er et eller andet galt med systemet. Kontrollen her falder mellem to stole. Og i sidste ende bliver det migranterne selv, der får ansvaret for, at de er blevet udnyttet i Danmark. Systemet inden for arbejdsmarkedet og arbejdskriminalitet er ikke godt nok til at fange nye former for udnyttelse af migranter, siger hun.

Anklageskrift: Beriget sig for knap tre millioner kroner

En skibsreder fra Thyborøn betalte gennem mere end tre år mindre end 9.000 kroner om måneden i løn til 57-årige Reuben Kotei og til hans 52-årige ghanesiske makker Justice Numo. For 11 timers arbejde hver af ugens seks første dage.

Ghaneserne tjente i Danmark mindre end det halve af deres tidligere løn i Afrika, og de samlede fast flasker på havnen i Thyborøn for at supplere deres indtægt fra den danske reder.

Ifølge politiets anklageskrift i en straffesag imod skibsre­deren har han beriget sig for mindst 2,9 millioner kroner på bekostning af afrikanerne ved at spare udgifter til løn og feriepenge.

Den danske skibsreder var i straffesagen tiltalt for menneskehandel til tvangsarbejde, men han blev frifundet for denne anklage. Til gengæld idømte Retten i Holstebro i januar 2021 arbejdsgiveren en betinget fængselsstraf på halvandet år og 250 timers samfundstjeneste for grov økonomisk udnyttelse af afrikanerne og brug af deres illegale arbejdskraft. Derudover er hans rederi blevet idømt en bøde på tre millioner kroner til statskassen for de samme lovovertrædelser.

Retten i Holstebro skriver i dommen, at den ikke præcist kan afgøre, hvordan de to afrikanere skulle være aflønnet, men at de som mi­nimum burde have fået løn som ufaglær­te i industrien. Det ville have indbragt dem en løn på cirka tre gange så meget som det, de tjente hos skibsrederen.

Minister: Alvorligt og ulovligt

Det er Enhedslisten, som har rejst sagen i Folketinget på baggrund af Fagbladet 3F’s afdækning. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagde på mandagens samrådsmøde, at der er tale om en “alvorlig sag”, hvor to ghanesiske arbejdere er blevet udnyttet. Og at det ikke er i orden at arbejde 11 timer om dagen i seks dage om ugen.

- I hvert fald ikke uge efter uge. Og det er i øvrigt heller ikke lovligt, hvis der arbejdes mere end 48 timer i gennemsnit om ugen, tilføjede ministeren og henviste til EU’s arbejdstidsdirektiv.

Ifølge EU’s arbejdstidsdirektiv må man maksimalt arbejde 48 timer om ugen i en periode på fire måneder.

Ofre for menneskehandel

Ifølge beskæftigelsesministeren blev sagen indledt 26. maj 2020, da de to ghanesere blev anholdt under en politikontrol om bord på arbejdsgiverens skib, hvor fiskerne også boede i kahytter i tre og et halvt år. Dagen efter vurderede Center mod Menneskehandel under Socialstyrelsen, at de to fiskere var ofre for menneskehandel til tvangsarbejde.

Da Arbejdstilsynet 9. juni 2020 var på tilsynsbesøg på fiskeskibet, fik tilsynet oplyst, at arbejdstiden var 11 timer om dagen seks dage om ugen for de to ghanesere, som ikke kunne fremvise deres personlige papirer. Det fremgår af tilsynets notat om tilsynsbesøget på skibet. 

Arbejdstilsynet konstaterede ikke nogen overtrædelse af loven om arbejdsmiljø. Ifølge arbejdsmiljølovens regler om hviletid er det tilladt at arbejde op til 13 timer i døgnet i seks dage om ugen.

Ansatte uden overenskomst skal selv rejse sag

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard forklarede på samrådsmødet, at det er arbejdsmarkedets parter, der skal sikre, at EU’s 48-timers regel bliver overholdt, hvis arbejderne i sagen arbejder på overenskomst. Hvis de ansatte derimod ikke arbejder under overenskomst, er det dem selv, der skal anlægge en civil sag imod deres arbejdsgiver ved domstolene.   

Hos 3F Vest i Lemvig mener formand Kenneth Hove, at sagen med de to ghanesiske fiskere tydeligt viser, at der er et problem med den nuværende lovgivning.

- Den danske arbejdsgiver har groft udnyttet de to ghanesere, som ikke var medlem af 3F. Det er en håbløs situation, de står i. Og det er ikke rimeligt, at de selv skal finde ud af at rejse en sag for at få godtgørelse. Loven må ændres på det her punkt, siger Kenneth Hove.

Myndigheder uenige om arbejdet

På samrådsmødet bekræftede beskæftigelsesministeren, at de to tilsynsmyndigheder Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen ikke var enige i deres vurdering af den form for arbejde, som de to ghanesere udførte i Thyborøn. Tilsynet vurderede, at der ikke var tale om værftsarbejde, men almindeligt vedligeholdelsesarbejde. I modsætning hertil vurderede, Søfartsstyrelsen, at der var tale om ufaglært værftsarbejde, der hører ind under loven om arbejdsmiljø.

- Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen i den konkrete sag ikke fik afklaret, hvem der er den rette myndighed i forhold til arbejdsmiljøet, sagde Peter Hummelgaard.

Arbejdstilsynet skriver i sit notat om tilsynsbesøget, at den ene ghaneser var i gang med at slibe rust og gøre klar til at male på fiskeskibet. Han havde et stof – i form af en bandana – for munden som beskyttelse, skriver tilsynet, der antog, at den anden ghaneser udførte samme opgaver et andet sted på skibet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arbejdstilsynets notat.

Ø: Nogle mennesker lever usynligt

Hos Enhedslisten pegede arbejdsmiljøordfører Christian Juhl under samrådsmødet på flere problemer i sagen. Nemlig at ghaneserne ikke har fået en krone i erstatning, at myndighederne ikke har opdaget de grove forhold i tre år, og at myndighederne efter hans opfattelse ikke har arbejdet ordentligt sammen.

- Der skal være nogle parter til at tage sig af det her. Ellers kan det foregå i ufattelig lang tid, siger Christian Juhl og tilføjer, at der findes mennesker, som lever ganske usynligt i Danmark.

- Det er flintrende ligegyldigt, hvad du kalder det arbejde, de har lavet. Det vigtige er, at der bliver grebet ind over for det. Og at der tilfældigvis er to myndigheder, der skal tage sig af de her ting, burde i hvert fald ikke komme de udsatte, altså arbejderne, til skade. Og så hjælper det ikke noget at sige, at der er et godt samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet, siger Christian Juhl.    

Minister: Aftale om tættere samarbejde

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fortalte på samrådsmødet, at Arbejdstilsynet har oplyst til ham, at der både i den konkrete sag og helt generelt er et godt samarbejde mellem myndighederne.

Ministeren oplyste samtidig, at Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen – efter Fagbladet 3F’s afdækning – i april 2021 har holdt møde på baggrund af sagen.

- De har i den forbindelse aftalt en tættere, direkte kontakt og flere, hyppigere møder om fælles sager og snitflader, sagde Peter Hummelgaard.

Ministeren gjorde desuden opmærksom på, at en tværministeriel arbejdsgruppe for tiden er i gang med at se på mulighederne for bekæmpelse af menneskehandel. Og sagen med de to ghanesiske fiskere vil indgå i det arbejde, forklarede han. Han forventer, at arbejdsgruppen fremlægger sit arbejde til sommer, og at det skal diskuteres til efteråret.