Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Corona-virus er blevet anerkendt som en arbejdsskade i foreløbig 10 ud af 18 sager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil følge op på alle corona-sager, der anerkendes, for at se, om sygdommen giver varige mén og ret til erstatning.

Buschauffør Peter Herman Sommerlund Hansen er stadig sygemeldt, efter at han i slutningen af marts blev alvorligt syg og lå to dage i respirator på grund af corona-virus, Covid-19. Hans sygdom er anmeldt som en arbejdsskade, men sagen er ikke afgjort endnu.
Thomas Arnbo

Buschauffør og 3F’er Peter Herman Sommerlund Hansen er blandt 565 danskere, der har anmeldt corona-virus, Covid-19, som en arbejdsskade.

Han blev alvorligt syg i slutningen af marts, svævede i to døgn mellem liv og død i respirator og endte med at være indlagt i næsten to uger på en intensivafdeling.

- Det går fremad, men jeg bliver stadig træt og forpustet, siger Peter Herman Sommerlund Hansen, der stadig er sygemeldt og endnu ikke har fået afgjort sin sag.

Hyppig kontakt til smittede

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har forløbig truffet afgørelse i 18 sager om corona. Heraf er 10 blevet anerkendt som en arbejdsskade og otte afvist.

- De tilskadekomne, der indtil nu har fået anerkendt en sag, har arbejdet i brancher, hvor man har hyppig, direkte kontakt med Covid-19-smittede. Af hensyn til at den enkelte tilskadekomne ikke må kunne identificeres, kan vi ikke på nuværende tidspunkt lave fordelingen mere præcist, siger Heike Duus Damkjær, afdelingschef i AES.

- De afviste sager handler ikke direkte om Covid-19. Det er sager, der på anden måde er relateret til pandemien. Det kan for eksempel være sager om smerter i bevægeapparatet efter hjemmearbejde i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, siger hun.

Hurtig sagsbehandling

Selvom buschauffør Peter Herman Sommerlund Hansens sag – og flere hundrede andre – stadig venter på at blive afgjort, behandler AES ifølge Heike Duus Damkjær arbejdsskadesagerne om corona hurtigt.

Hovedparten af de anmeldte sager er kommet ind i løbet af maj og april, og Heike Duus Damkjær henviser til, at AES kun har haft dem i forholdsvis kort tid og skal indhente oplysninger fra blandt andre læger og arbejdsgivere.

- Vi kan ikke estimere præcist, hvor lang tid det tager, at afvikle de allerede anmeldte sager. Det afhænger af hvor hurtigt, vi modtager de efterspurgte informationer, og af hvor mange sager, der anmeldes i den kommende tid. Men for de fleste af disse sager vil sagsbehandlingstiden være forholdsvis kort, siger hun.

Tavshedspligt

Hvis man får anerkendt sin arbejdsskadesag om corona, er det ikke lig med en økonomisk erstatning. Det kræver, at man har mindst fem procent mén.

Hvor mange af de anerkendte corona-arbejdsskader, der har udløst erstatning, vil AES ikke at oplyse.

- På nuværende tidspunkt er der kun afgjort få sager. På grund af vores tavshedspligt kan vi ikke oplyse hvor mange, der har fået erstatning af hensyn til, at den enkelte tilskadekomne ikke må kunne genkendes, siger Heike Duus Damkjær.

Følger op efter et år

Får man i første omgang anerkendt corona som en arbejdsskade uden at få erstatning, kan der godt falde penge af senere.

AES vil nemlig tage alle anerkendte sager om corona op til revision et år efter, at de er blevet afgjort. Det sker for at undersøge, om den pågældende person har fået varige, erstatningsberettigende mén efter sygdommen.

- Baggrunden er, at Covid-19 er en ny sygdom, og at der ikke er sikker viden om eventuelle varige følger, siger Heike Duus Damkjær.

Skal have scannet lungerne

Buschauffør Peter Herman Sommerlund Hansen ved endnu ikke, om hans krop har taget skade af corona-virus.

- Jeg skal have lavet en lungefunktionstest og scannet mine lunger i juli, siger han.

Peter Herman Sommerlund Hansen går for tiden til genoptræning en gang om ugen og har også en række øvelser, som han skal lave hver dag derhjemme. Han håber snart at kunne sætte sig bag rattet i en bus igen.

- Foreløbig er det planen, at jeg skal vende tilbage til mit arbejde omkring 8.-9. juli. Men nu må se, siger han.