Nytilkomne flygtninge og indvandrere, der ikke er integreret godt nok, skal forpligtes til 37 timers arbejde, hvis de samtidigt vil have offentlig forsørgelse.

Hvordan det skal foregå, er regeringen i fuld gang med at finde ud af. Og inden sommerferien vil regeringen præsentere en konkret model og indkalde til politiske drøftelser herom.

Sådan lød det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der onsdag var indkaldt til samråd i Beskæftigelsesudvalget.

Det var han, fordi beskæftigelsesordfører Hans Andersens (V) “tålmodighed er ved at slippe op” i forhold til, hvornår regeringen rykker på det her felt.

S har svigtet, mener V

Flygtninge og indvandrere i Danmark har nemlig en meget lavere beskæftigelsesgrad end etniske danskerne. Ikke mindst, når det gælder kvinderne. Og det ønsker Venstre et opgør med.

Venstre foreslog i februar 2021 10 konkrete punkter for, hvordan flere flygtninge og indvandrere kan “bidrage til fællesskabet”.

Omvendt er regeringen ikke kommet længere med sine idéer, som den fremlagde i januar 2020, lød kritikken fra Hans Andersen.

- Vi mener, at regeringen og ministeren har svigtet deres ansvar for Danmark og for de mennesker, der kommer hertil. I alt for mange år er flygtninge og indvandrere blevet mødt med misforstået godhed i stedet for forventninger og er blevet parkeret på en passiv forsørgelse. Og det er at gøre folk en kæmpe bjørnetjeneste, sagde Hans Andersen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard mindede på samrådet om, at corona-pandemien har udskudt en række politiske planer. Men det har ikke ændret på regeringens ambitioner, der er lig Venstres:

- Meget tyder på, at vi langt hen ad vejen er meget enige i, at vi netop skal stille klare krav om at bidrage, hvis man skal modtage en offentlig ydelse i Danmark. Men det kræver, at vi får ændret tilgangen til beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og indvandrere fra en forsørgelseslogik til en arbejdslogik, sagde Peter Hummelgaard.

Venter på Ydelseskommissionen

Før regeringen sætter konkrete ord på en 37 timers arbejdspligt, venter man på anbefalingerne fra Ydelseskommissionen. Den skal komme med forslag til et nyt kontanthjælpssystem. Og de er lige på trapperne, sagde ministeren.

Herefter vil regeringen lancere sit forslag, hvor logikken er, at man skal arbejde for sin ydelse:

- Og så skal man honoreres i forhold til den indsats, man yder. Det betyder også, at man ikke længere pr. automatik skal have sat penge ind på kontoen hver måned, uanset om man går ud ad døren hver morgen, eller bliver hængende hjemme i sofaen, sagde Peter Hummelgaard.

Det er “en kompleks problemstilling”, understregede beskæftigelsesministeren. Flere hensyn skal balanceres, og juraen skal være på plads.

Model mødt af kritik

Da Socialdemokratiet tilbage i januar 2020 første gang som regering luftede planen om en 37 timers arbejdspligt, var idéen taget fra Norge.

Her var det ifølge DR siden 2014 lykkedes 75-100 procent af flygtningene at komme i enten job eller uddannelse i den norske kommune Rælingen. Netop via en 37 timers model.

Men idéen blev kritiseret af flere eksperter herhjemme.

Først og fremmest kræver forslaget nogle arbejdsgivere, der kan tage imod indvandrerne med åbne arme, sagde Jonas Felbo-Kolding, postdoc ved Copenhagen Business School (CBS).

- En af forudsætningerne for, at sådan en model overhovedet kan føre til høj beskæftigelse, er, at der er høj mangel på arbejdskraft – som i Norge. Og selvom man taler om mangel på arbejdskraft i Danmark, er det slet ikke nær så udbredt som i det norske tilfælde, sagde Jonas Felbo-Kolding til Fagbladet 3F.

Professor ved Aalborg Universitet Flemming Larsen advarede på anden vis:

- Der er meget stor risiko for, at vi – igen-igen – laver en aktiveringsfabrik, som ikke giver mening for hovedparten af hverken dem, der leverer, eller dem, der modtager, sagde Flemming Larsen.