Asger WesthPersoner uden for arbejdsmarkedet bliver hårdt ramt, når prisen på varme, gas, el og fødevarer stiger. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Energiprisernes himmelflugt kan mærkes på mange danskeres økonomi, men det er især personer på overførselsindkomster, som bliver hårdt ramt af pristigningerne.
Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har de seneste måneders inflation på især energi og til dels fødevarer nemlig potentiale til at gøre mest ondt i husholdninger med lave indkomster.
De fleste grupper i samfundet bruger 24.000-25.000 kroner om året på at betale deres energiregninger, men personer uden for arbejdsmarkedet har færre penge at gøre godt med og bruger derfor også en større andel af deres indkomst til at betale for deres forbrug. Blandt arbejdsløse udgør energiforbruget ifølge analysen 13,7 procent af det samlede forbrug, mens energiforbruget kun udgør 5,6 procent af det samlede forbrug blandt de lønmodtagere, der tjener mest.
- De seneste måneder er priserne begyndt at stige kraftigere end set de seneste år. Det har betydning for alle forbrugere, men størst betydning for dem, der køber mest af de varer eller tjenester, der er steget mest i pris, udtaler Sofie Holme Andersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.
Varmeregning kan volde problemer
En stor del af de danske forbrugere forventes at skulle til lommerne, når de får den næste regning for deres energiforbrug.
- Den næste el- og varmeregning vil for mange forbrugere være markant højere end tidligere, men mange kan håndtere det inden for deres normale indkomst eller opsparing. For andre vil det dog være et væsentligt større problem, vurderer Sofie Holme Andersen.
- Personer uden for arbejdsmarkedet vil opleve, at deres købekraft bliver udhulet. Når de samtidig er nødt til at bruge det meste af deres indkomst på forbrug, bliver deres økonomi hurtigt presset. At det lige er energi, der stiger mest, forværrer deres situation, udtaler hun.
