Jesper Christensen ved godt, at det er en politisk handling, han foretager sig, når han siger ja til at indspille en film for Danmarks Naturfredningsforening i kampen for at undgå byggeri ned til strandkanten - eller ja til at lægge stemme til en film for 3F om den ulighed i samfundet, han selv finder så rystende.

- Det er sådan noget, jeg gør, fordi jeg synes, det er en rigtigt god sag at støtte. Ulighed er en stor og vigtig sag, siger den efterhånden 70-årige skuespiller.

Jesper Christensen er lige nu biografaktuel med 1800-talsdramaet “Før frosten” - ligesom han altså også er at høre før spillefilmen, når 3F’s kampagnefilm om stigende ulighed i samfundet ruller hen over lærredet fra på mandag 21. januar.

Og at vi accepterer en stigende ulighed i samfundet er en af de værste ting, han i øjeblikket oplever:

- Jeg synes for eksempel, at det er beskæmmende, at vi som nation tilsyneladende accepterer, at vi med vilje gør tusindvis af børn i det her land fattige - i indsatsen for at ramme nogle få, der kommer udefra. Jeg kan slet ikke holde det ud, siger Jesper Christensen med henvisning til kontanthjælpsloftet, der blev indført i 2016, og som sætter en grænse for, hvor meget man kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte.

De vidste det jo godt

Beregninger fra AE har vist, at antallet af fattige børn i Danmark er vokset med 12.000 i 2017 - primært på grund af kontanthjælpsloftet.

- Og det er jo ikke fordi, at politikerne kunne sige “hov - skete der virkelig dét?” De har jo vidst hele tiden, at det ville blive konsekvensen, siger Jesper Christensen.

Det er ikke sådan, at Jesper Christensen i det daglige møder flere fattige:

- Man går jo i sine egne spor, og jeg bor et sted, hvor kvadratmeterprisen er ubetalelig. De eneste, jeg møder, er de hjemløse på Christianshavns Torv [i København, red], der ikke har fået zoneforbud eller endnu ikke er blevet smidt ud af byen. Jeg går i de samme cirkler, og det er jo i sig selv også et lærestykke i forhold til, hvor samfundet bevæger sig hen, siger Jesper Christensen.

Ikke længere solidaritet med de arbejdsløse

Han har selv spillet masser af roller, hvor han var fattig, udenfor eller arbejdsløs. For eksempel i gennembrudsfilmen “Hør, var der ikke en som lo” - eller den mere folkelige rolle som Nanas far i børneserien “Nana”. Her var han den arbejdsløse far i slut 80’erne - dengang man stadig kunne hæve dagpenge i mindst syv år, og hvor der stadig var stor solidaritet med de arbejdsløse. For ledighed kunne ramme alle.

Den solidaritet ser Jesper Christensen slet ikke i dag:

- Behandlingen af folk, som er uden for arbejdsmarkedet, er blevet meget mere hårdhændet. Den dér helt naturlige tanke om, at folk er kede af, at de ikke har et arbejde, og at de gerne vil have ét – den eksisterer efterhånden slet ikke. Nu er de arbejdsløse blevet noget negativt, som vi skal betale til. Men for langt de flestes vedkommende vil de arbejdsløse jo langt hellere arbejde, også selvom de nærmest får mindre i løn end støtten. Det viser undersøgelser jo igen og igen. Og alligevel lovgiver og administrerer vi, som om alle var forbrydere, siger Jesper Christensen.

S kan gøre noget ved uligheden

Han synes i det hele taget, at der bliver brugt for mange kræfter på at ramme de svage - i stedet for at gå efter “de store forbrydere”. Og han mener, at det er nu, at Socialdemokraterne skal gøre noget ved den voksende ulighed.

- Det er Socialdemokraterne, der skal vågne op nu og føre noget politik, der hjælper de små. Det er på det yderste minut. Det er nu, de skal gøre det, siger Jesper Christensen.

Du kan læse det fulde interview med skuespilleren Jesper Christensen i Fagbladet 3F, der udkommer til februar.