Der er opstået stort plus på arbejdsgiverbetalt ordning. Arbejdsgiverne kræver pengene tilbage.
Private og offentlige arbejdsgivere betaler årligt 1-1,5 milliarder kroner for meget ind til den statslige ordning Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), hvor arbejdsgiverne kollektivt finansierer hinandens udgifter til skoleophold og andet for elever.
Det skyldes, at arbejdsgiverne fortsat afdrager på en AUB-gæld, selv om den blev tilbagebetalt i 2016.
Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.
Ved udgangen af i år ventes der at stå over fire milliarder kroner på kontoen, som ellers burde gå i nul hvert år.
Undervisningsministeriet erkendte allerede sidste år, at ordningen burde hvile i sig selv. Den nye regering afviser dog også næste år at sætte arbejdsgivernes betaling ned.
Både Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation påtalte allerede i 2018, at der blev betalt for mange penge ind til AUB.
Dengang medgav den daværende regering, at "det aldrig havde været meningen med ordningen".
Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA, er derfor oprørt over regeringens afvisning.
Regeringen ønsker ifølge brev sendt til DA, at danne sig "det fulde overblik over udfordringen". Først til foråret vil den tage "initiativ til at drøfte sagen".
Jacob Holbraad kræver arbejdsgivernes penge tilbage og mener at det er oplagt at bruge de kommende finanslovsforhandlinger til at bringe orden i sagerne. Han mener samtidig, at det er en sag for Rigsrevisionen og statsrevisorerne.
- Hvis det først bliver til foråret, så kommer arbejdsgiverne til at betale endnu et år og yderligere halvanden milliard for meget til ordningen. Det er ikke retvisende budgettering. Det er en ordning, hvor der skal være balance mellem indtægter og udgifter, siger han
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som AUB-ordningen hører under.
Statsrevisor Britt Bager (V) siger til Finans, at hun vil tage sagen op.
/ritzau/
