Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Rengøringsassistenter, der er overdraget til Kongsvang Rengøring, skal inden februar beslutte, om de vil gå 15-17 timer ned i arbejdstid. Ellers er det ud af vagten. - De vil bare af med os, lyder det fra to rengøringsassistenter.

Flere rengøringsassistenter skal i det nye år tage stilling til, om de vil gå ned i tid - eller afskediges. Dog ikke Dorte Venøbo og Vibeke Vedelø, som allerede blev afskediget i sommer.
Niels Åge Skovbo

Fra 1. april skal Heidi Hansen og Jonna Jensen kun arbejde 20 timer om ugen med rengøringen på Aarhus Universitet.

I dag arbejder de henholdsvis 37 og 35 timer.

Men Kongsvang Cleaning & Facility, der 1. juni i år overtog rengøringen af godt 50 bygninger på Aarhus Universitet, har varslet omkring otte ansatte ned i tid til 20 timer fra 1. april 2021. Før har de haft mellem 30 og 37 timer.

Nu skal rengøringsassistenterne beslutte sig for, om de vil acceptere de nye spilleregler. Ellers kan de betragte sig selv som opsagte pr. 1. april.

- Jeg ser sådan på det, at de vil af med os og have deres egne medarbejdere ind, siger Heidi Hansen.

Før blev der taget sociale hensyn

Jonna Jensen er mor og møder normalt ind, så hun kan nå at aflevere et barn i skole.

Fra 1. marts skal hun møde ind klokken seks. Og fra 1. april – samtidigt med, at hun er blevet varslet ned til kun 20 timer – hedder mødetiden klokken fem.

- Min gamle leder [før Kongsvang overtog rengøringen, red.] havde den indstilling, at der skulle være plads til alle, også hvis man havde nogle sociale hensyn, siger Jonna Jensen.

- Så jeg har mødt ind senere over flere år, og det har altid passet fint. Det passer også med, at universitet gerne vil have synlig rengøring, forklarer Jonna Jensen.

Men nu oplever hun, at der er nye boller på suppen.

- Jeg har udtrykkeligt og specifikt givet udtryk for, at jeg af personlige årsager ikke kan møde ind så tidligt. Det kan jeg ikke. Men de er ligeglade. Det er ikke deres problem, har de sagt. De presser os ud og gør alt for, at vi ikke kan få det til at hænge sammen – det er mit indtryk, siger Jonna Jensen.

Kan ikke leve af 20 timer

Også Heidi Hansen har svært ved at se en fremtid for sig, der indebærer kun 20 timers arbejde – mod i dag 37 timer.

- Så ryger jeg jo reelt ned på deltid. Det kan jeg ikke leve af. Det risikerer også at gå ud over min efterløn, som jeg betaler til, siger Heidi Hansen.

- Og de har ikke tilbudt, at jeg kunne få nogle ekstra timer et andet sted. Det er en måde at sige: Tag dette her – eller gå din vej, lyder Heidi Hansens konklusion.

Som Fagbladet 3F beskrev forleden, har der siden Kongsvang overtog rengøringen på flere bygninger på universitetet været et stort antal klager over kvaliteten, ligesom rengøringsassistenter møder ind før tid, fordi de ikke kan nå at klare deres arbejde på den normerede tid.

Da Kongsvang overtog rengøringen, som skulle give en besparelse på 2,9 millioner kroner om året, startede de også med at fyre tre medarbejdere. I opsigelsesbrevet skrev Kongsvang, at “vi [har] enten skullet vælge mellem at beskære alle medarbejdere en del i tid eller opsige enkelte. Vi har valgt den sidste løsning for at tilgodese de fleste”.

Det vækker harme hos 3F Rymarken, som er den lokale 3F-afdeling, hvor rengøringsassistenterne er organiseret.

- Nu går man ind og beskærer medarbejdere i tid, selvom man tidligere skrev, at man ville undgå det. Det skriger til himlen, lyder det fra formanden for Den Offentlige Gruppe, Thor Vex. 

Adspurgt, hvordan universitetet har det med, at Kongsvang nu har varslet sine ansatte ned i tid, svarer Niels Jørgen Rasmussen, der er vicedirektør i AU Økonomi og Bygninger:

- Vi kan ikke sagligt i forbindelse med et udbud stille krav om, at en kommende leverandør ikke kan varsle medarbejderne op og ned i tid. I forbindelse med udbuddet har vi selvfølgelig stillet de sædvanlige krav og udelukkelsesgrund om, at kommende leverandører skal leve op til overenskomsterne på området, leve op til arbejdsmiljølovgivningen med videre, siger Niels Jøgren Rasmussen – og tilføjer:

- Vi kan sige, at Kongsvang skal agere inden for de overenskomstmæssige rammer, og det gør vi også. Men vi har ikke nogen politik om, at folk skal være fuldtidsansatte. Nogle gange må man varsle folk den ene eller anden vej for at få en fleksibilitet. Det må Kongsvang gøre her, ligesom vi på universitetet også har nogle medarbejdere på områder, der gerne vil ned i tid, siger Niels Jørgen Rasmussen.

Fuld tid er også kvalitet

Universitetets argument klinger hult hos tillidsrepræsentanten for sanitørerne, som er de mandlige rengøringsassistenter ved Aarhus Universitet, Kjeld Søndergaard. Han har siddet i den arbejdsgruppe, der var nedsat i forbindelse med universitets udbud af rengøringen.

- At man har fuldtidsansatte medarbejdere er også et kvalitetsmål. Og da universitetet skulle vælge et firma, ville man netop hyre et, der også tilbød fuldtidsarbejde, siger Kjeld Søndergaard.

Thor Vex er enig:

- Ansvaret for, at kontrakterne bliver overholdt, har universitetet tilsyneladende fralagt sig. Og universitetets politik omkring synlig rengøring og respekt for personalet er man også blevet blind overfor, siger Thor Vex.

Fagbladet 3F har forsøgt at forelægge kritikken for Kongsvang Cleaning & Facility. Men direktør og indehaver Jørgen Hertz skriver i en mail til Fagbladet 3F, at Kongsvang “ikke ønsker at deltage”.

Heidi Hansen og Jonna Jensen er opdigtede navne. Deres rigtige navne er Fagbladet 3F bekendt.