Gå til hovedindhold

Når politi og politikere ønsker et computerprogram, der automatisk genkender mistænkte på et overvågningskamera, så er det Kina i mindre skala, siger DTU-professor.

Københavns Politi ønsker at bruge ansigtsgenkendelse i fremtidige efterforskninger. Forslaget får støtte fra Venstre og Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet afviser.
Arkiv / Bax Lindhardt / Ritzau/Scanpix

Teknisk er der ingen forskel på, hvordan det kinesiske styre overvåger befolkningen via videokameraer og ønsket fra Københavns Politi og flere partier om at bruge ansigtsgenkendelse.

Sådan lyder meldingen fra Thomas Bolander, forsker i kunstig intelligens og professor ved DTU.

- Det er fuldstændig samme slags overvågning. Den type af overvågning, vi skælder ud på Kina for at bruge, overvejer vi nu selv at indføre, siger han.

Thomas Bolander understreger, at forslaget, som chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, har fremsat i Berlingske, “selvfølgelig er på en meget mindre skala”.  

- Og det kan også være, at vi synes, at det er fint nok, at vi går en anelse på kompromis med vores rettigheder. Men vi skal være opmærksomme på, at det sker, siger han.

Hjælp fra computeren

Diskussionen om såkaldt ‘ansigtsgenkendelse’ - at et computerprogram hjælper politiet med at genkende personer fanget på video af et overvågningskamera - er blusset op, efter at chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, bad om om mulighed for at bruge teknologien til efterforskning.

- Vi skal sidde med mange, mange mennesker og kigge video igennem. Hvis softwaren kunne hjælpe os med, hvor vi skulle lede, ville det være en fordel for os. En kæmpe fordel, siger Jørgen Bergen Skov til Berlingske, som særligt henviser til fremtidens terrorbekæmpelse.

Samtidig understregede chefpolitiinspektøren, at computeren ikke kommer til at gøre arbejdet alene:

- Vi ville stadig være nødt til at kigge på optagelserne og vurdere, om vi er enige med maskinen i, om det er eller kan være den samme person.

Thomas Bolander fortæller, at det teknisk kan være svært at få ansigtsgenkendelse til at virke.

- Men hvis det er muligt at leve med fejl, som efterfølgende tjekkes af mennesker, så kan systemet være med til at mindske omfanget af materiale, som skal gennemses, siger han.

Otte forsøg med ansigtgenkendelse i London, som blev gennemført mellem 2016 og 2018 viste, at softwaren i 96 procent af tilfældene udpegede “falske positive”. Det vil sige, at programmet i langt størstedelen af alle tilfælde fejlagtigt alarmerede politiet om, at en person fra politiets database matchede med en person fra testområderne. Det skriver mediet The Independent.

Borgerlig støtte

Ønsket fra chefpolitiinspektøren i København støttes af Dansk Folkeparti og Venstre, hvor retsordfører, Inger Støjberg i Berlingske siger, “det kan være et udmærket redskab i tilfælde af for eksempel en eskalerende bandekonflikt”.

Modsat afviser Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, idéen.

- Jeg kan godt forstå, at politiet ønsker at bruge ansigtsgenkendelse, men umiddelbart har vi ikke nogle planer om at tillade ansigtsgenkendelse, siger han til Berlingske.

Ifølge artiklen vil Jeppe Bruus dog ikke afvise, at ansigtsgenkendelse kan diskuteres på et senere tidspunkt.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi. Det har ikke været muligt inden udgivelse.