Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Prisvindende jernbanebro fik en byge af påbud og forbud fra Arbejdstilsynet. Urimeligt og farligt arbejdsmiljø, vurderer ekspert.

En del af den nye højhastighedsbane mellem Ringsted og København går over motorvejen i Vallensbæk. Jernbanebroen har vundet en pris for udførelse og design, men projektet har også fået hårde reaktioner fra Arbejdstilsynet.
Banedanmark

Firmaerne bag en 512 meter lang jernbanebro, der er en del af Banedanmarks nye højhastighedsbane mellem København og Ringsted, er blevet udråbt til vindere af den eftertragtede Konstruktionspris, som de får overrakt i april.

Men TP30-jernbanebroen, som den hedder, er også et bemærkelsesværdigt projekt af en anden årsag.

Det har nemlig været et usædvanligt farligt sted at arbejde for de svejsere og andre byggefolk, der har kravlet rundt i brokonstruktionerne.

Det viser en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som Fagbladet 3F har fået.

Over en periode på ni måneder i 2015-2016 har byggepladsen fået hele 26 strakspåbud og forbud, som er de mest alvorlige reaktioner fra Arbejdstilsynet.

Det er de to storentreprenører CG Jensen og Barslund, der har stået for byggeriet, mens ISC Rådgivende Ingeniører har stået for design og planlægning. 

Det er blandt andet forhold om kræftfremkaldende belastninger og risiko for sammenstyrtning, der har fået Arbejdstilsynet til at råbe vagt i gevær, men det mest opsigtsvækkende er forholdene for de polske svejsere, der har arbejdet på jernbanebroen.

Trange, lukkede rum uden flugtveje

De polske arbejdere blev sendt ned i to små, lukkede rum i en af broens stålkonstruktioner for at svejse i 12 timers vagter.

Den eneste vej ind i de trange rum var ved at kravle tre meter ned af en stige og videre ind gennem et lille hul på 50x60 centimeter uden mulighed for at slippe hurtigt væk i en nødsituation.

Der var mere end tre meter ned til indgangshullet i stålkonstruktionen.
Der var mere end tre meter ned til indgangshullet i stålkonstruktionen. FOTO: Arbejdstilsynet

I Arbejdstilsynets dokumenter beskrives det som “krybekælderlignende forhold”, og det understreges, at åbningen i konstruktionen “ikke er tilpasset den menneskelige krop og ej heller egnet som flugtvej eller nødudgang.”

Arbejdstilsynet slog også ned på, at beredskabet til at håndtere nødsituationer var mangelfuldt, og at redningsudstyret var for langt væk og ikke var blevet testet ordentligt af medarbejderne.

Dorte Pedersen, der er arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Metal og har 10 års erfaring som tilsynsførende i Arbejdstilsynet, mener, at det er kritisable forhold. 

- Det er farlige og urimelige arbejdsforhold. Uanset om det er medlemmer af Dansk Metal eller andre ansatte, der bliver udsat for dem. Hvis der opstår en faresituation, eller hvis en medarbejder får et ildebefindende, skal man kunne komme hurtigt derfra, og redningsmandskabet skal kunne evakuere. Det vil være meget svært under sådan nogle forhold, siger Dorte Pedersen.

Hullet på 50x60 cm, som førte ind til de lukkede rum, hvor svejserne arbejdede 12 timer om dagen.
Hullet på 50x60 cm, som førte ind til de lukkede rum, hvor svejserne arbejdede 12 timer om dagen. FOTO: Arbejdstilsynet

Hun pointerer også, at svejseudstyret og slanger med ilt og gas kan udgøre en brandfare, som vil være ekstra farlig på et ufremkommeligt arbejdssted.

I Arbejdstilsynets reaktioner bliver der også slået ned på, at forholdene ud over at være farlige også er meget belastende for de ansatte.

- Når man læser Arbejdstilsynets beskrivelse af forholdene, kan man nærmest mærke, hvor svært det har været for de ansatte at komme ind og ud af de her huller, siger Dorte Pedersen.

- Det er meget nedslidende at skulle møve sig ind og ud af sådan et hul med kraftigt arbejdstøj, værnemidler og svejseudstyr over en 12 timers arbejdsdag, som de her mennesker har gjort, fortsætter hun.

Klagede over påbud og tilsynsførende

Det er storentreprenøren CG Jensen, der har stået for en stor del af opgaven med at opføre den nye jernbanebro og har haft deres egne ansatte og polske underentreprenører til at arbejde inde i de store stålkonstruktioner.

Da CG Jensen i 2015 modtog en række alvorlige strakspåbud fra Arbejdstilsynet, blev de efterkommet, men entreprenøren reagerede også ved at klage til Arbejdstilsynet over både en af de tilsynsførende og indholdet af påbuddene.

CG Jensen var blandt andet utilfreds med, at Arbejdstilsynet beskrev arbejdet i de lukkede rum i brokonstruktionen som “krybekælderlignende forhold”.

Lars Peter Andersen, der forsker i sikkerhed og samarbejde i byggebranchen på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, mener, at Arbejdstilsynet har reageret, som de skal.

- Det er en korrekt vurdering af Arbejdstilsynet, at de giver et strakspåbud. Det er en meget alvorlig sag, og man kan kun forestille sig, hvor galt det kan gå, hvis der opstår en situation, hvor en medarbejder skal bjærges ud fra en så ufremkommelig arbejdsplads, siger Lars Peter Andersen.

Farligt arbejdsmiljø på byggepladser

Han understreger, at det er entreprenøren og arbejdsgiveren, der har sikkerhedsansvaret for de ansatte.

- Entreprenøren og arbejdsgiveren skal overholde sikkerhedsreglerne og arbejdsmiljøloven, og de må ikke sende deres ansatte ind et sted, hvor der er farligt.

- Hvis noget går galt på et kontor, så er det oftest til at overkomme, men på en byggeplads kan der falde et betonelement ned over dig og slå dig ihjel. Der er et farligt arbejdsmiljø, og det er derfor, at der er så mange sikkerhedsregler, der skal overholdes, siger Lars Peter Andersen.

Også Dorte Pedersen mener, at Arbejdstilsynet har været grundige i deres arbejde.

“Sådan er det med den slags arbejde”

CG Jensen har sendt en skriftlig udtalelse fra divisionschef Bendy Zimmerman Pedersen:

- I CG Jensen vægter vi et godt arbejdsmiljø og vil gerne samarbejde med Arbejdstilsynet for at finde de bedst mulige løsninger på de tekniske udfordringer, som kan dukke op. Påbuddene blev efterkommet og lukket uden yderligere krav fra Arbejdstilsynet.

Også ISC Rådgivende Ingeniører har modtaget flere strakspåbud af Arbejdstilsynet for deres rolle på TP30-jernbanebroen.

Her mener administrerende direktør Kjeld Thomsen imidlertid ikke, at der var nogen nævneværdig risiko for de polske svejsere.

- Der var nogle problemer, men det blev der lynhurtigt rettet op på. Sådan er det med den slags arbejde, det kan være trangt, siger han.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få en kommentar fra entreprenørfirmaet Barslund.