Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

På mandag falder der dom i opsigtsvækkende sag, hvor fiskeskipper i Thyborøn har fået to ghanesere til at arbejde for sig i over tre år til en ussel løn.

Justice Numo og Reuben Kotei tog til Danmark for at hente et skib, som de kort efter skulle fiske med ved Afrika, men i stedet lod en dansk reder dem arbejde i Thyborøn i over tre år.
arkiv/Michael Drost-Hansen

En skibsreder og fiskeskipper fra Thyborøn risikerer nu at skulle sidde i fængsel i mindst tre og et halvt år. Det har anklageren i dag forlangt i Retten i Holstebro.

Derudover er der stillet krav om, at rederens selskab skal betale en bøde til statskassen på seks millioner kroner. Desuden vil anklagemyndigheden beslaglægge et af hans skibe.

Rederen har i over tre år haft to ghanesere til at arbejde for sig på havnen i Thyborøn. Det har de fået 9.000 kroner for om måneden plus kost og logi.

Ghanesernes danske bistandsadvokat mener, at de hver især skal have 2,3 millioner kroner i erstatning fra rederen. Det har han i dag stillet krav om i retten.

Tiltalt mener, at han er uskyldig

Den 56-årige reder havde blandt andet inddraget ghanesernes papirer, så de ikke kunne rejse hjem. De to har også fortalt, at deres arbejdsgiver advarede dem mod at tale med andre.

Anklageren vil have rederen dømt for blandt andet tvangsarbejde, slaveri og menneskehandel. Dommen afsiges på mandag.

Rederen har fra starten erklæret sig uskyldig. Hans forsvarer nævnte dog ved starten af sagen helt tilbage i august, at der måske var nogle detaljer omkring udlændingeloven, hvor rederen muligvis har begået fejl.

Grov udnyttelse

Anklageren mener, at sagen fra Thyborøn på nogle punkter er mere alvorlig end tidligere sager i Danmark om menneskehandel. Blandt andet fordi rederen har beskæftiget ghaneserne så længe i Danmark.

Desuden spiller det ind, at rederen ifølge anklagen har tjent mange penge på ghaneserne. Gevinsten har været på op mod tre millioner kroner set i forhold, hvad det ville have kostet at have danskere ansat.

- Der har været tale om en grov udnyttelse af de to personer, fastslog anklageren.

Sådan foregik det

Rederen hyrede ghaneserne i Afrika. Han fik dem til at rejse til Danmark med løfte om, at de skulle hente et skib, som de bagefter skulle fiske med ved Afrikas kyst.

Men rederen udsatte gang på gang afrejsen. Det endte med, at de kom til at arbejde i Thyborøn i mere end tre år. Her beskæftigede de sig med at renovere et skib og bandt fiskenet.

Anklageren mener, at der er få formildende omstændigheder.

- Rederen har haft et klart fortsæt om at udnytte ghaneserne. Han var klar over, at de var i en sårbar situation. Han lokkede dem med, at de senere skulle være kaptajner og få en meget højere løn, argumenterede anklageren.

Forsvarerens argumenter

Advokat Peter Secher begærer som forsvarer, at skibsrederen frikendes. Han siger, det kan være let at få sympati med de to afrikanere. Men han beskylder dem for ikke at have fortalt alt.

Peter Secher mener, at deres logbøger er fyldt af “svindel og bedrag”. Han synes, at der tegner sig et grimt billede af deres troværdighed.

- Ingen her i retten har støttet deres forklaring, mener Peter Secher.

Dommen falder på mandag den 11. januar kl. 13.00.