Efter otte uger med stigende arbejdsløshed bød den første uge af maj på det første knæk i en arbejdsløshedskurve, der ellers bare er steget og steget siden marts.

Men forude venter anden bølge, for coronaens første måneder har sat gang i nogle bevægelser i økonomien, som vi kun har set de første konsekvenser af.

I Ugebrevet Mandag Morgen forudser en stribe økonomer, at Danmark står foran endnu en bølge med stigende arbejdsløshed.

Tidligere overvismand, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer, frygter, at en del af de 150.000 medarbejdere, der lige nu er sendt hjem med lønkompensation, ikke vil kunne vende tilbage til deres job.

- Der er mange mennesker, der lige nu får lønkompensation, og en del af dem vil være i farezonen, når kompensationerne ophører. Det ser dystert ud, og der er risiko for en forhøjet ledighed, siger Michael Svarer, der er medlem af regeringens rådgivende økonomiske ekspertgruppe.

Økonomerne peger samtidig på, at arbejdsløshedens første bølge blot bestod af dem, virksomhederne hurtigt kunne afskedige. Resultatet af de øvrige fyringer viser sig først om nogle måneder.

- Virksomhederne afskediger først medarbejdere med de korteste opsigelsesvarsler. Det vil tage et stykke tid, før vi ser, hvor mange funktionærer med tre til seks måneders opsigelsesvarsler, der er blevet afskediget, siger Niels Westergård-Nielsen, professor ved CBS, der forsker i arbejdsmarkedsforhold.

Bliver funktionærerne arbejdsløse, vil man tidligst kunne se det i arbejdsløshedsstatistikkerne fra 1. juli. Det er her, vi kan få de første indikationer på, hvor stor anden bølge bliver.

Erhvervsorganisationen DI er tilsvarende pessimistisk.

- Krisen kommer til at gøre noget ved vores adfærd, så vi vil rejse lidt mindre, gå lidt mindre ud at spise og gå lidt mindre i biografen. Det bliver en hel del virksomheder påvirket af, siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI med ansvar for arbejdsmarkedspolitik.

- Der vil ske forandringer i vores erhvervsliv, og nogle virksomheder må indstille sig på, at der kommer færre kunder, og at de derfor også må have færre medarbejdere ansat, fortsætter han.

Dansk Industri er tilfreds med de hjælpepakker, der indtil nu har holdt hånden under store dele af erhvervslivet. Men hjælpepakkerne er ikke en varig løsning i det scenarie, Steen Nielsen ser for sig.

- Det nytter ikke at fastholde medarbejdere i en branche, som først om tre-fire år er tilbage på samme niveau som før corona-krisen. Det er bedre, at de medarbejdere i mellemtiden kommer et sted hen, hvor de kan gøre gavn, siger han.

Kristian Thor Jakobsen, cheføkonomen i tænketanken DEA, foreslår, at man målrettet hjælper nogle af de nye ledige ind i omsorgsfagene. Der er mangel på hænder, og det er fag, der også på lang sigt giver jobsikkerhed trods kriser og automatisering.

- Man kunne overveje, om man kan løfte nogle af de nyledige over i job som for eksempel sosu-hjælper eller sosu-assistent, måske som pædagog eller i andre funktioner, hvor den teknologiske udvikling ikke presser sig på med samme kraft som andre steder.