Gå til hovedindhold

Danskerne er forsigtige med pengene, og det vil afspejle sig i årets julehandel, vurderer Dansk Erhverv.

For første gang siden finanskrisen ser julehandlen ud til at falde.

Det skriver Politiken.

Vurderingen kommer fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der i sin årlige prognose for julehandel vurderer, at forbrugerne vil have et merforbrug på 9,2 milliarder kroner i november og december i år.

I de samme måneder sidste år lå merforbruget på 9,4 milliarder kroner.

Den faldende julehandel, der af Dansk Erhverv betragtes som merforbrug af mad, vin, tøj, sko og andre varer i november og december i forhold til årets andre måneder, har ifølge erhvervsorganisationens markedsdirektør, Henrik Hyltoft, to årsager.

- For det første er danskerne blevet mere forsigtige med at bruge penge. Det er paradoksalt, fordi vi har haft flot vækst i dansk økonomi gennem de seneste fem år med høj beskæftigelse, lav arbejdsløshed, historisk lave renter og stigende lønninger.

- Men husholdningerne har holdt igen med forbruget, der slet ikke har fulgt stigningen i indkomsterne, siger Hyltoft, der blandt andet repræsenterer landets butikker, til Politiken.

Forbrugernes tillid til den økonomiske situation et år ude i fremtiden er pessimistisk, ligesom frygten for arbejdsløshed nu er lige så stor, som den var i 2013, der var et af finanskrisens sidste år i dansk økonomi.

Den anden forklaring er, at de typiske julegaver som tøj, sko og andre forbrugsvarer er blevet billigere i det forløbne år. Og her har tilbudsdagen black friday og international nethandel også bidraget til at presse priserne ned.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil det overraske direktør Lars Andersen, hvis der skulle blive tale om en nedgang i årets julehandel i forhold til tidligere år.

- Reallønnen stiger, og beskæftigelsen vokser, så i bund og grund har den almindelig dansker en sund privatøkonomi. Det skulle alt andet lige give bedre mulighed for at forbruge, siger Lars Andersen, men konstaterer også:

- Samtidig er det rigtigt, at vi sparer mere op og ikke øger vores forbrug så meget, som vi egentlig kunne.