Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der bliver uddannet for få lærlinge, når udenlandske entreprenører vinder stor byggekontrakter for det offentlige, viser ny analyse. Desuden halter oplæringen af de få unge, der er. - Det skal vi have gjort bedre, erkender bygherrer.

Der er langt mellem de unge, der står i lære på store offentlige prestigebyggerier som Sydhavnsmetroen og Nyt Odense Universitetshospital, viser ny analyse.
Emil Helms / Ritzau Scanpix

Den skarpe kikkert skal i brug, hvis man skal spotte unge håndværkere, der står i lære på store offentlige prestigebyggerier som Sydhavnsmetroen og Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH).

Og de lærlinge, der er, døjer med sprogbarrierer og manglende oplæring, hvis de er ansat under en udenlandsk entreprenør.

Det viser en analyse af lærlingeklausulens effektivitet og kvalitet på store byggerier, som Analyse & Tal har lavet for 3F.

Eftersom de offentlige bygherrer arbejder for skatteborgernes penge, har de et særligt ansvar, lyder det fra Jens Kirkegaard, der er uddannelseskonsulent i 3F Byggegruppen.

- Når de hyrer udenlandske entreprenører til vores byggerier, er det kun rimeligt at forvente, at de sørger for at få skabt nogle lærepladser og holde entreprenørerne op på deres forpligtelser, siger Jens Kirkegaard.

Ingen sidemandsoplæring

For at sikre lærlinge på store offentlige byggerier stiller man i dag som krav, at der skal være en lærlingeklausul, når danske og udenlandske entreprenører byder på en opgave.

Klausulen forpligter hovedentreprenøren til at oprette et antal uddannelses- og praktikpladser i forbindelse med et konkret byggeri.

Men klausulerne omgås altså i høj grad, viser analysen.

Især, når det er udenlandske entreprenører, der vinder opgaverne.

For eksempel var der pr. marts 2022 kun 57,7 lærlinge og praktikanter målt i årsværk på byggeriet af Nyt OUH, mens der ifølge klausulen skulle være 90-100 lærlingeårsværk.

Og det var kun de 16, der var bygge- og anlægslærlinge. Klausulerne om lærlinge opfyldes nemlig ofte med kontorelever, viser analysen også. 

På Nyt OUH er der en italiensk hovedentreprenør, CMB/Itinera. Og udenlandske entreprenører har generelt ikke de faglærte arbejdere, der skal til for at oplære de unge i deres fag via sidemandsoplæring, viser analysen.

Det går ud over lærlingenes uddannelse, ligesom sproget volder problemer. 

Paradoks

Mange udenlandske firmaer er slet ikke dus med det danske lærlingesystem, hvilket forplumrer processen yderligere, fremgår det også.

Ifølge Jens Kirkegaard fra 3F Byggegruppen går der er skillelinje mellem de danske bygge- og entreprenørfirmaer, som er vant til at have lærlinge, og store udenlandske entreprenører, som ofte aldrig har haft lærlinge.

- Vi oplever, at de store udenlandske entreprenører kommer til Danmark uden noget kendskab til vores lærlingesystem, og at de slet ikke tager opgaven alvorligt, siger Jens Kirkegaard.

- Det er et paradoks, at man kan have kæmpestore offentlige milliardbyggerier stort set uden danske byggelærlinge – som på Sydhavnsmetroen – hvor man så opfylder kvoten ved at tage kontorelever, siger Jens Kirkegaard.

Analysen viser også, at det er meget svært at få oplysninger om, hvor mange lærlinge der egentlig er på de store offentlige byggerier.

Jens Kirkegaard fremhæver, at bygherrerne enten ikke fører kontrol med det eller “putter” med tallene.

Det skal vi have gjort bedre

I Bygherreforeningen erkender områdechef for kommunikation og udvikling Jesper Malm, at problemet omkring lærlinge skal løses.

- Ikke alle er lige dygtige til det. Det skal vi have gjort bedre, for det sker ikke af sig selv, siger Jesper Malm.

Han peger samtidig på, at der ingen lette løsninger er. Men at Bygherreforeningen vil sætte ind på flere punkter.

For det første handler det om at komme mere ud og følge op på, om der sker dét, man har aftalt, mener Jesper Malm.

- Det handler blandt andet om at lave kontrolforanstaltninger, men også om at få talt om, hvordan man designer byggeprojekterne bedre, så de er mere egnede til lærlinge.

Komplekst men nødvendigt

Derudover fremhæver Jesper Malm – som analysen viser – at mange udenlandske entreprenører ikke forstår det danske, komplekse lærlingesystem.

- Der skal vi nok være bedre til at gå ind og arbejde med entreprenørerne og hjælpe dem, så de bedre finder ud af, hvordan systemet hænger sammen, siger han.

-  Men det skaber jo nogle udfordringer – for eksempel hvis den lærlingeansvarlige er fra Spanien – duer det? Eller skal man så have en dansk sjakbajs? Men den slags må vi jo finde nogle løsninger på.

Jesper Malm kalder arbejdet “komplekst”, men siger også, at det bliver dyrt at bygge i Danmark, hvis der ikke uddannes lokal arbejdskraft nok.

- Så vi har en forbandet pligt til at tage opgaven på os, siger han.

LÆS OGSÅ: Tre ministre skal stå skoleret om 46 polske lærlinge

Det er ikke første gang, at Fagbladet 3F beskriver problemer med lærlinge, når der opføres store offentlige prestigebyggerier.

For nyligt havde udenlandske byggeselskaber for eksempel hyret 46 polske lærlinge ind for at leve op til Region Syddanmarks klausul om at ansætte seks procent lærlinge på byggeriet af Nyt OUH.

De polske lærlinge var dog slet ikke fysisk i Danmark, men arbejdede på en fabrik i Poznan i Polen.

Mere konkrete klausuler

Victoria Velásquez, erhvervsordfører for Enhedslisten, ser alvorligt på lærlingeproblemerne og peger på flere løsninger.

- Vi kan gøre klausulerne langt mere konkrete. Det har været vores kritik af udbudsloven, at den ikke var konkret nok i forhold til hvilket ansvar og hvilke krav, som entreprenørerne bør leve op til. Den del bør genåbnes, siger Victoria Velásquez.

Udbudsloven blev senest ændret i sommer og bestemmer blandt andet hvilke procedurer, der skal følges, når det offentlige har så store bygge- og anlægsopgaver, at de skal udbydes på EU-plan. 

Victoria Velásquez mener også, at man tolker EU’s udbudsregler for snævert.

- Når et offentligt byggeri skal i udbud kan man godt sige, at de entreprenører, der eksempelvis tager et ansvar for lærlinge, kommer foran i køen til opgaven, siger Victoria Velásquez, der også vil opsætte måltal på antal lærlinge inden for hver enkelt faggruppe.