Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En arbejdsulykke har givet Allan Deluga et erhvervsevnetab på 85 procent, men han får kun udbetalt knap en fjerdedel af pengene.

Meget mod sin vilje blev tidligere plastmager Allan Deluga 1. august i år tilkendt førtidspension. Han har gået til psykolog for at lære at acceptere afgørelsen.
Arkiv / Michael Drost-Hansen

Hvad kom først? Hovedpinen eller hjernerystelsen?

Det er i princippet kernen i Allan Delugas årelange kamp for at få erstatning efter en arbejdsulykke.

Siden han i maj 2018 faldt bagover og bankede hovedet hårdt ind i en jernstolpe på en fabrik i Hedensted, har den tidligere plastmager været plaget af hovedpine, koncentrationsbesvær og overfølsomhed over for lys og lyde.

LÆS OGSÅ: Lægerne anerkender Allans hjernerystelse: Myndighederne vil ikke give fuld dækning

I så voldsom en grad, at der stadig ikke skal meget til at slå ham helt ud af kurs.

- Jeg tager aldrig ud og handler, hvis der er mange mennesker og høje lyde. Jeg kan ikke have det. Jeg er nødt til at gå igen. Går jeg ud i haven for at hjælpe min kone, bliver jeg hurtigt svimmel og må ind igen. Jeg er konstant træt, og hovedpinen kommer med det samme, at jeg bliver lidt presset, siger Allan Deluga.

- Jeg kan mærke, at jeg bliver helt tung i hovedet bare af at tale om det, siger han.

Juridisk tovtrækkeri

En række læger og eksperter har tidligere vurderet, at 58-årige Allan Delugas problemer er senfølger af den hjernerystelse, som han fik ved arbejdsulykken.

Ulykken er anerkendt som en arbejdsskade, men til Allan Delugas frustration mener Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hans tidligere arbejdsgivers forsikringsselskab og Ankestyrelsen, at hovedtraumet kun har ført til en forværring af en “forudbestående hovedpine”. Det skyldes, at Allan Deluga tidligere har lidt af Hortons hovedpine, der ofte beskrives som en af de mest smertefulde lidelser, der findes.

- Men det har jeg ikke haft problemer med i mange år. Den var velbehandlet med medicin allerede før ulykken. De speciallæger, som har undersøgt mig efter arbejdsulykken ved, at jeg tidligere har haft Hortons hovedpine. Og det er ikke noget, som de har noteret eller bidt mærke i, fordi den hovedpine, som jeg har i dag, skyldes arbejdsulykken, siger han.

Uenigheden har ført til et årelangt juridisk tovtrækkeri, som er endt med, at AES har vurderet, at Allan Deluga har et erhvervsevnetab på 85 procent, men han kun får udbetalt penge for 20 procent – blandt andet fordi han tidligere har lidt af hovedpine. Undervejs i sagen har en læge desuden antydet, at Allan Delugas hovedpine skyldes, at han på et tidspunkt har været indlagt på et sygehus med lungebetændelse.

- Jeg orker simpelthen ikke mere med den sagsbehandling, som jeg har fået. Når en læge kan slippe afsted med sådan en vurdering uden nogensinde at have set mig, smider jeg håndklædet i ringen. Jeg brug for fred og ro nu, siger Allan Deluga, der har droppet at anke afgørelsen.

- Hvis jeg bare gik med krykker eller havde fået amputeret det ene ben, kunne folk se, hvad jeg fejlede. Det kan de ikke, når det er hovedet, den er gal med, siger han.

Retfærdighedssansen er knækket

Det er faglig sekretær Henriette Kolle Jørgensen, 3F Fredericia, som har ført Allan Delugas sag. Hun var også klar til at hjælpe ham at anke afgørelsen, men forstår godt, at han har mistet modet.

- Allan har været en erhvervsaktiv mand, der var glad for at arbejde og aldrig har haft svært ved at fastholde et job. Så kommer han ud for en ulykke, som han får anerkendt med et stort tab af sin erhvervsevne. Alligevel vælger man, at han kun skal have udbetalt knap en fjerdedel af pengene, fordi man mener, at hans problemer ikke kun skyldes ulykken, siger Henriette Kolle Jørgensen.

Hun mener, at der er tale om en helt åbenlys sag, hvor der er blevet begået lægelige fejlskøn. 

- Men i sidste ende handler det her ikke om kroner og ører, men om at Allans retfærdighedssans er blevet knækket. Det er næsten det værste, som man kan gøre ved folk, siger Henriette Kolle Jørgensen.

Førtidspensionist mod sin vilje

Siden arbejdsulykken har Allan Deluga blandt andet været i et praktikforløb i Fredericia Kommune med henblik på at få undersøgt sine muligheder. Her skulle han to timer to gange om ugen tømme skraldespande og rense grillriste i en park.

Det kunne han ikke holde til. Heller ikke da arbejdstiden blev sat ned. 1. august i år, blev han tilkendt førtidspension.

- Det er ikke med min gode vilje. Jeg har gået til psykolog for at acceptere det. På papiret har jeg 10 år tilbage på arbejdsmarkedet endnu, og jeg vil gerne lave noget, siger Allan Deluga.

- Jeg duer ikke til bare at sidde derhjemme. Jeg kan ikke kende forskel på dagene mere, siger han.

Større forståelse

Et par gange om måneden kører Allan Deluga over og besøger sin fætter på Fyn.

- Vi ser lidt TV, klapper hunden og snakker højest i et par timer. Så er jeg nødt til at køre hjem igen, siger han.

Allan Deluga drømmer om at kunne arbejde lidt som frivillig i Den Historiske Miniby i Fredericia. Men han ved ikke, om hovedet og kræfterne kan holde til det.

Hans kone er også førtidspensionist efter en færdselsulykke for 16 år siden. Her slog hun ligesom sin mand sit hoved og har i dag en senhjerneskade.

- Det eneste gode, der er kommet ud af det hele, er, at vi faktisk har fået det bedre sammen. Fordi vi begge har slået hovedet, siger Allan Deluga.

- Da jeg var frisk, styrtede jeg rundt og havde svært ved at sætte mig ind i, hvordan hun havde det. Det forstår jeg i dag, og vi er gode til at tage hensyn til hinanden, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ankestyrelsen, der henviser til, at styrelsen har tavshedspligt og ikke udtaler sig i konkrete sager.