Alexander SokolerAf de 175 danske pladser i Folketinget bliver kun 24 besat af politikere med erhvervsuddannelse, viser en opgørelse, Fagbladet 3F har lavet.
Man skal se langt efter de faglærte mellem de nyligt valgte politikere til Folketinget, hvis onsdagens fintælling holder. Det er nemlig særligt de universitetsuddannede, der kommer til at fylde i det nye folketing.
En gennemgang, som Fagbladet 3F har lavet, viser, at 126 ud af de 175 nyvalgte danske folketingsmedlemmer som minimum har en bachelor eller diplomuddannelse. Hele 87 har en kandidat eller ph.d. fra universitet. De universitetsuddannede udgør derved 71 procent af det nye folketing.
De erhvervsuddannede politikere er underrepræsenteret med 14 procent af det samlede folketing. Det er dog en lille fremgang siden valget i 2019, hvor de erhvervsfaglige kun udgjorde 9 procent.
Skæv fordeling
Sammensætningen af uddannelser i det nye folketing afspejler dermed ikke befolkningen, hvor de højtuddannede i 2019 udgjorde 10 procent, mens gruppen af faglærte og ufaglærte udgjorde 32 procent ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Partierne med flest erhvervsfaglige er Enhedslisten, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og så det nye parti Danmarksdemokraterne, hvor 4 ud af 14 nye folketingspolitikere har en erhvervsuddannelse, og én er ufaglært. Dansk Folkeparti er det parti med den største andel af erhvervsfaglige.
Når man kigger på, hvor de erhvervsuddannede er valgt ind, er billedet også skævt. I Nordsjællands Storkreds er der slet ingen faglærte eller ufaglærte valgt ind i det nye folketing.
I Østjyllands Storkreds er derimod 6 ud af 25 mandater erhvervsuddannede eller ufaglærte, og det er altså den storkreds med flest faglærte og ufaglærte nye folketingspolitikere.
