Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Vi affaldssorterer for klimaets skyld, men det skaber gode levevilkår for bakterier og svampe i affaldsspanden, der kan risikere at gøre skraldemænd syge. Arbejdstilsynet vil nu gøre op med problemet.

Særligt indholdet i madcontaineren har stor risiko for at blive levende, og det udgør en sundhedsrisiko for skraldemænd.
Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Madaffald, glas og pap er nogle af de ting, som affaldssorteres. I Danmark skal vi for fremtiden sortere vores affald i hele ti forskellige containere.

Men det betyder samtidig, at hver enkelt spand tømmes sjældnere. Det giver de helt optimale levevilkår for svampe og bakterier, der frit kan udvikle sig. Og det kan være direkte sundhedsskadeligt for skraldemænd.

Det skriver Tv 2 Lorry.

En af dem, som på daglig basis eksponeres for sundhedsrisikoen, er skraldemanden Bjørn Rafn.

- Det er selvfølgelig noget, jeg tænker over. Vi bliver også ældre og begynder at få børnebørn og vil jo gerne være skraldemænd i så lang tid som overhovedet muligt, siger Bjørn Rafn til Tv 2 Lorry.

Den øgede sundhedsrisiko har fået Arbejdstilsynet til at igangsætte en ny indsats, som skal køre hen over efteråret.

Indsatsen indebærer blandt andet, at Arbejdstilsynet gennem aktioner undersøger, om skraldemænd, som Bjørn Rafn, tager de nødvendige forholdsregler.

- Der er en ny arbejdsmiljømæssig udfordring med mikroorganismer i skraldet, og i takt med at vi bliver bedre og bedre til at sortere affaldet, bliver renovationsarbejderne også udsat for større dosis, siger Peter Andreas Madsen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet, til Tv 2 Lorry.

Særligt indholdet i madcontaineren har stor risiko for at blive levende, og det udgør en sundhedsrisiko for skraldemænd.

- I madaffald er der nogle mikroorganismer, og når de kommer ned i en skraldespand, begynder de at gå i en forrådnelsesproces. Det skaber nogle mikroorganismer, som kan være skadelige for skraldemanden, siger Kim Brede Wagner, direktør i Ressourceindsamling A/S.

Og det kan føre forskellige konsekvenser med sig.

- Det er så noget som eksem og diarré, der er de gængse symptomer. En lang udsættelse for disse mikroorganismer resulterer også i, at man vedvarende har dårlig mave. Det tror jeg, at alle skraldemænd, og alle der arbejder med skrald, kender alt til, siger Kim Brede Wagner.

Derudover kan skraldemændene få kvalme, hovedpine og nedsat lungefunktion, når de dagligt udsættes for mikroorganismerne.

Renovationsbranchen er i forvejen den branche med flest arbejdsulykker pr. medarbejder. Af den grund kunne Bjørn Rafn og hans kollegaer godt være den nye sundhedsrisiko foruden.

- Det har jeg det ikke så godt med. Faktisk har vi stort fokus på risikoen gennem en masse tiltag og oplæring på arbejdet, siger Bjørn Rafn.

Han arbejder hos Ressourceindsamling A/S, der henter skrald i Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk. Hos dem har de implementeret sikkerhedsforanstaltninger, der skal afholde skraldemændene fra at blive syge af affaldet.

Når Bjørn Rafn og hans kollegaer er færdige med deres vagt, kan de for eksempel ikke tage direkte hjem. Det er der særligt én grund til.

- I forhold til at passe på medarbejderne udleverer vi kun det arbejdstøj, som de har brug for, og de må ikke gå hjem i tøjet. Vi sørger for at vaske og sortere deres arbejdstøj. På den måde får de skiftet tøj hver dag og undgår at bringe mikroorganismer med hjem, siger direktør i Ressourceindsamling A/S, Kim Brede Wagner.

Der tages også flere forholdsregler i løbet af en arbejdsdag. Eksempelvis er god hygiejne højt på dagsordenen.

- Vi fortæller vores medarbejdere, at de skal huske ikke at stå bag bilen, når vi tømmer den. De skal stå ude på siden og huske at spritte deres hænder af og al den slags, siger Bjørn Rafn.

Selvom madaffaldet udgør en stor fare for medarbejderne, betyder det dog ikke, at borgerne skal frygte for eget helbred, pointerer Peter Andreas Madsen, tilsynschef i Arbejdstilsynet.

- Vores kampagne er rettet mod skraldemændene, fordi der er stor forskel på, om man er udsat for disse mikroorganismer syv timer om dagen, som skraldemændene er, eller om man som borger går ud et par gange om dagen og tømmer skraldespanden. Borgerne skal altså ikke være bekymret i den sammenhæng, siger han.

Alligevel kan du som borger være med til at nedsætte skraldemændenes sundhedsrisiko.

- Mange kender formentlig til, at man om sommeren kan komme til at tømme grillbeholderen ud i skraldespanden. Sørg i stedet for at pakke grillasken ind i en pose. Luk og snør den til, og put den så ned. Det samme gælder bleer i en børnefamilie. Sørg hele tiden for at dæmme affaldet ind, siger Kim Brede Wagner.

Og selvom de mange nye forholdsregler har gjort Bjørn Rafns arbejde en anelse mere omstændigt, er han blot glad for, at jobbet gøres mere sikkert.

- Jeg synes, at det er rigtig godt, der er kommet mere fokus på, hvor mange bakterier vi løber rundt i som skraldemænd. Det håber jeg, at mange vil tage til sig og prøve at lære af, siger Bjørn Rafn.