Gå til hovedindhold

En gammel erklæring om arv blev dyr for efterladt mand efter 18 års samliv. Pensionsekspert opfordrer samlevende til at tjekke, hvem der får pengene, hvis de eller partneren dør.

Den efterladte samlever har klaget over, at banken udbetalte pengene til søsteren, men får altså ikke medhold.

Næsten 512.000 kroner efter skat og afgift. Så meget går en mand glip af efter at have mistet sin samlever. Pengene ryger i stedet til den afdødes søster.

Beløbet stammer fra to kapitalpensioner, den ene oprettet i forbindelse med et job. Kvinden havde i forbindelse med ordningerne underskrevet nogle standardbegunstigelseserklæringer for mange år siden.

Manden regnede med, at pengene ville gå til ham. Men både banken og nu også Pengeinstitutankenævnet afviser ham.

- Den slags sager dukker op af og til, og de kan være tragiske, siger jurist Lisbeth Faurdal Blønd, der har forsket i pension på både CBS i København og Syddansk Universitet i Odense, og tilføjer:

- Jeg vil benytte lejligheden til at opfordre alle samlevende til at kontakte deres pensionsselskab eller bank og høre, hvem der får pengene, hvis de dør.

Sådan opstod problemerne

Kvinden oprettede kapitalpensionerne i henholdsvis 1990 og 2005. Hun har flere gange siden ændret, hvor meget hun skulle indbetale.

Hver gang er der udstedt nye kontrakter. Men begunstigelseserklæringerne var uændrede.

Kvinden flyttede sammen med manden i 1998, altså efter oprettelsen af den første kapitalpension. De levede sammen i 18 år, indtil hun døde i foråret 2016.

De blev aldrig gift og fik ingen børn. Kvinden havde heller ikke børn fra tidligere, og hendes eneste lovmæssige arving var hendes søster.

Mange tager fejl om, hvem der får pengene

Lisbeth Faurdal Blønd mener, at pensionsselskaber og banker skal tage begunstigelseserklæringer op med deres kunder ved enhver mulig lejlighed. Hun opfordrer dem til, at de spørger kunderne, om der er sket ændringer i deres forhold, som gør, at der måske skal rettes i, hvem der får pengene, hvis de dør:

- Men de, der lever sammen med en anden uden at være gift, kan også selv spørge banken i tide, hvem der egentlig er begunstiget i deres ordning. Mange mennesker har forkerte opfattelser af, hvem pengene går til, hvis de falder væk.

- Det er meget tænkeligt, at kvinden i den aktuelle sag har tænkt, at pengene automatisk ville gå til den mand, hun havde levet sammen med så længe. Det havde også været nemt og hurtigt for hende at fikse, hvis det var sket i tide, siger Lisbeth Faurdal Blønd.

I dag har samlevere fået fortrinsstilling

Begunstigelseserklæringen var indgået, før der kom ny lovgivning i 2008. De nye regler sætter efterladte samlevende i en bedre situation.

Men det kan også have uheldige virkninger, siger Lisbet Faurdal Blønd. Hun har blandt andet beskæftiget sig med begunstigelser og skrevet ph.d.-afhandling om området.

- Efter de nye standardregler, så kan en samlevende rende med hele udbetalingen, hvis parret har boet sammen i bare to år. Jeg tror, at mange regner med, at pengene i den situation vil gå til deres eventuelle børn fra tidligere forhold, siger Lisbeth Faurdal Blønd.