Selv om der er rekordmange lærlinge ude i de danske virksomheder, så er der stadig et stort antal lærlinge, som kæmper med at få en læreplads.

Der er ellers desperat brug for faglærte håndværkere og industriarbejdere til at bygge infrastruktur og få Danmark i mål med den grønne omstilling.

LÆS OGSÅ: Tænketank: Brug for 44.500 faglærte og ufaglærte til grønne job

Men nu er der opstået uenighed om de regler, som er med til at afgøre, hvor mange lærlinge der kommer ud på de store offentlige byggeprojekter.

Det drejer sig om det såkaldte oplæringskrav, som er et krav om, at der ansættes praktikanter og lærlinge, når private virksomheder vinder store kontrakter med staten, regionerne eller kommunerne.

I strid med EU-reglerne

Oplæringskravet er en del af udbudsloven, som blev revideret 1. juli sidste år, og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri mener, at de offentlige bygherrer med lovændringen ikke længere kan kræve byggelærlinge, altså erhvervsskoleelever, i kontrakterne på de store offentlige byggerier.

- Vi læser reglerne sådan, at et decideret krav om lærlinge vil være i strid med EU-reglerne, og at virksomhederne, der byder ind på de offentlige udbud, kan opfylde oplæringskravet med alt muligt andet end lærlinge, siger Louise Dahl Krath Jensen, der er underdirektør i Dansk Industri og chef for erhvervsjuridisk rådgivning i DI Byggeri, til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Rapport: Alt for få lærlinge på store offentlige byggerier

Årsagen er, at der i udbudsloven står, at oplæringskravet gælder “personer under oplæring”, og advokaterne i Dansk Industri (DI) mener, at den komplicerede udbudsjura kan forstås sådan, at det er for specifikt at stille krav om lærlinge, da det vil udelukke virksomheder fra lande, som ikke har uddannelser, der svarer til det danske system med erhvervsskoler og lærlinge.

“Skaber skadelig tvivl”

Hos 3F Byggegruppen, der organiserer de danske bygningsarbejdere og -lærlinge, mener uddannelseskonsulent Jens Kirkegaard dog, at DI skaber en skadelig tvivl om reglerne.

- Når DI går ud med sådan en melding, så er de med til at undergrave intentionen med loven, som er, at vi får mange flere lærlinge ud på de store offentlige byggerier, siger Jens Kirkegaard og fortsætter:

- Jeg kan godt frygte, at det vil få store offentlige bygherrer til at være forsigtige med at kræve det, der er brug for – nemlig byggelærlinge. Så kan der i stedet for almindelige lærlinge komme alverdens ulønnede praktikanter ind for at opfylde oplæringskravet. Det kræver ikke meget fantasi at regne ud, hvem der vinder, hvis vores lærlinge er i direkte konkurrence med gratis arbejdskraft.

En rapport udarbejdet af Analyse & Tal for 3F Byggegruppen viser, at der på flere store offentlige byggerier ikke er det påkrævede antal lærlinge, og at kvoterne i stedet opfyldes ved at ansætte kontorelever.

Taget som gidsler

Underdirektør Louise Dahl Krath Jensen fastholder, at DI har samme mission som 3F.

- Vi vil det samme, vi skal have endnu flere lærlinge ud i virksomhederne, hvor der er brug for dem. Men lige nu bliver både bygherrerne og tilbudsgiverne (virksomhederne, red.) taget som gidsler i noget meget kompleks udbudsjura, og det gavner i hvert fald ikke lærlingene, siger hun.

- Er det ikke en risiko, at der kommer færre lærlinge ud på store offentlige byggeprojekter, hvis jeres store medlemsvirksomheder tolker jeres udmelding sådan, at de kan leve op til reglerne ved at ansætte ulønnede studerende i stedet for lærlinge, som skal have løn?

- Vi vil først og fremmest sikre os, at vores medlemmer og branchen ikke kommer til at overtræde reglerne, og der mangler vi at få noget afklaring, siger Louise Dahl Krath Jensen.

Op til klagenævn at afgøre

Erhvervsministeriet oplyser i et skriftligt svar til Fagbladet 3F, at det er op til den enkelte ordregiver, for eksempel en offentlig bygherre, at udforme oplæringskravet, så det passer til den konkrete opgave, men lægger samtidig vægt på, at det skal overholde EU-reglerne om “ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet”.

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sidder med regelarbejdet, uddyber kontorchef Kenneth Skov Jensen problemstillingen.

- Det handler om, at virksomheder fra ethvert land i EU skal kunne forstå, hvad det er for nogle krav der bliver stillet. Det danske uddannelsessystem med erhvervsskoler og lærepladser er ret unikt, og man kan ikke gå ud fra, at eksempelvis et byggefirma fra et andet EU-land har kendskab til det danske system. Men i sidste ende er det op til Klagenævnet for Udbud at afgøre, om et konkret udbud overholder reglerne, siger Kenneth Skov Jensen.