Der kommer flere ældre, men der bliver afsat færre penge til dem.

Siden kommunalreformen i 2007 er der sket et fald i udgifterne pr. ældre på 25,2 procent. Det fremgår af ny rapport fra Cevea, der har set på andelen af ældre og de udgifter, der bliver afsat til dem.

Ceveas analytiker, Rie Ljungmann, mener, at udviklingen har gjort, at ældre i dag får mindre og dårligere hjælp end for 10 år siden. 

- Udgifterne følger slet ikke med i forhold til antallet af ældre. Jeg kan godt blive bekymret for, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden, siger hun.

I 2008 udgjorde andelen af ældre over 65 år kun 15,7 procent af hele befolkningen, men sidste år var andelen oppe på 19,1 procent. I samme periode er den samlede udgift pr. ældre faldet med 12.338 kroner.

Tallene kommer ikke bag på direktøren i Faglige Seniorer (organisation for fagbevægelsens seniormedlemmer, red) Palle Smed, der længe har råbt efter flere midler.

- Mange kommuner har undervurderet den demografiske udvikling. Antallet af ældre stiger langt hurtigere end de udgifter, som følger med. Vi bliver flere, fordi vi bliver sundere, men politikerne har ikke tænkt på, at flere samtidig får behov for pleje. Det er en kæmpemæssig udfordring, siger han.

S: Hænger ikke sammen med kampagne

I sidste uge lancerede Lars Løkke Rasmussen (V) en stor annoncekampagne under sloganet “Venstre - arbejder for fællesskabet”.

Den kampagne giver Socialdemokratiets ældreordfører Astrid Krag ikke meget for.

- Når de i tre år har skåret i kernen af ældreplejen, kan man ikke bruge deres nye udspil til så meget. Der er kun kommet færre medarbejdere, og med flere ældre betyder det, at de skal kunne løbe hurtigere. Det hænger ikke sammen med, at man “vil velfærden”, når man hvert eneste år underfinansierer området, siger Astrid Krag.

Heller ikke Palle Smed kan se nogen sammenhæng mellem Venstres kampagne, og den virkelighed han møder blandt Faglige Seniorers medlemmer.

- Det kan godt være, at regeringen har bevilget penge, men det er slet ikke nok til, at kommunerne kan tage højde for den demografiske udvikling. Det står jo i skærende kontrast til statsministerens og Venstres store velfærdskampagne. Endnu engang er der kæmpe forskel på det, politikerne siger og så virkeligheden, siger han.

V: Antal ældre og udgiftsniveau kan ikke sammenlignes

Ifølge Regeringspartiet Venstre er ældre det velfærdsområde, der sidste år fik tilført flest midler. 

Jane Heitmann (V), der er Ventres sundheds- og ældreordfører, påpeger desuden, at ældre i dag lever et sundere liv og i stigende grad anvender teknologi til at gøre sig mere selvhjulpne.

- Man kan derfor ikke lave en en-til-en sammenligning mellem stigningen af antal ældre og udgiftsniveauet, siger Jane Heitmann.

Hos Ældre Sagen mener man dog ikke, at de lavere udgifter alene kan forklares ved, at de ældre bliver sundere. Udgifterne er nemlig faldet hurtigere, end de ældre har fået det bedre. 

- Der er jo også kommet flere borgere over 80 år, og de har stadig brug for hjælp. Vi ser tallene som udtryk for, at hjemme- og plejehjælpen har fået færre midler og tid til at gøres deres arbejde, siger Jens Højgaard, der er souschef i Ældre Sagen.

Se selv hvor der er færrest penge til de ældre

Fordelingen af den ældre befolkning, og hvor pengene til dem befinder sig, varierer meget på tværs af landet.

I nogle kommuner, særligt ø-kommunerne, udgør de ældre op mod en fjerdedel af befolkning, mens i København blot tegner sig for 10 procent af befolkningen.

På samme måde havde hovedstaden også det højeste budget pr. ældre, 65.078 kroner, modsat Gribskov hvis samlede udgifter pr. ældre ikke oversteg 27.198 kroner - der bliver således brugt mere end dobbelt så mange penge pr. ældre i Hovedstanden som i Gribskov Kommune.

På de to kort herunder kan du se fordelingen af ældre, samt hvor mange penge hver kommune bruger på dem: