Gå til hovedindhold
Færre ældre elever vælger erhvervsuddannelserne.
Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

Gruppen af erhvervsskoleelever, der ikke kommer direkte fra grundskolen, er blevet 11 procent mindre siden sidste år.

Regeringens seneste udspil om erhvervsskolerne har titlen “Fra folkeskole til faglært”, men nye tal tyder på, at der også er brug for politisk handling for at få andre grupper til at vælge erhvervsskolerne.

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser nemlig, at antallet af ældre elever - dem, som ikke kommer direkte fra grundskolen - er skrumpet med hele 11 procent siden samme tidspunkt sidste år.

Det betyder, at der er 1.744 færre ældre elever på landets erhvervsskoler i 2018 end i 2017. 

Trist

Den udvikling bekymrer Lars Kunov, som er Direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

- Det er umådeligt trist. Der er jo også brug for de lidt ældre unge, som udgør næsten halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne. Det er en stor del af vores elever, og dem er vi rigtigt kede af at miste, siger direktøren og kalder situationen for “meget alvorlig” og “et seriøst problem”. 

Derfor håber han, at regeringens seneste erhvervsskoleudspil snart bliver til en realitet.

Selvom fokus særligt er på at få 10. klasse-elever til at vælge erhvervsskoler, er der ifølge Lars Kunov gode takter i at lave et særligt introduktionsforløb til de ældre elever, som har været ude på jobmarkedet eller har taget en anden uddannelse inden erhvervsuddannelsen.

I regeringens udspil lægges der op til, at man vil lave et nyt 10 ugers introducerende og afklarende grundforløb (GF+) for de ældre unge og voksne, og det er Lars Kunov glad for.

- De her tal viser, at det ikke kan nytte noget, at der går politik i forhandlingerne. Tallene er så alarmerende, at der er brug for at gøre noget nu, siger Lars Kunov.

Fejlslagne kvoter

En del af forklaringen på det store fald blandt de ældre elever skyldes kvoter på en række erhvervsuddannelser - den såkaldte dimensionering. 

For ikke at uddanne for mange mennesker inden for fag, hvor der ikke er brug for arbejdskraften, har man sat begrænsninger på optaget.

Det gælder blandt andet fag som anlægsgartner, metalsmed, skiltetekniker, dyrepasser og beklædningshåndværker.

Kvoterne har dog vist sig at have lidt for voldsom effekt.

- Vi er endt med at have stole, som står tomme, og det var aldrig meningen. Jeg tror, der skal kigges på dimensioneringen igen, for lige nu ender man med at afskrække alt for mange fra at søge ind, siger Lars Kunov.

Brug for de ældre

Udviklingen ærgrer også Søren Heisel, der er forbundssekretær og uddannelsesansvarlig hos 3F.

- Vi har brug for 70.000 flere faglærte, og det mål når vi ikke alene ved, at flere unge vælger erhvervsuddannelserne. Vi blive nødt til at have mange flere voksne ufaglærte med, siger Søren Heisel.

Han mener også, at der er grund til at glæde sig til, at regeringens seneste erhvervsskoleudspil træder i kraft.

- Men der skal endnu mere til, siger Søren Heisel og fortsætter: 

- Jeg kunne godt tænke mig, at regeringen også lavede udspil som “Fra student til faglært” og “Fra ufaglært til faglært” med lige så mange initiativer.