Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Nyt boligudspil fra regeringen skal blandt andet sikre billigere boliger i landets største byer. Og det er tiltrængt, mener Lejernes Landsorganisation, der advarer om, at nybyggeri er blevet så dyrt, at det er lukket land for folk med almindelige indkomst.

Lejeboliger i de dyreste områder i København og andre større byer er næsten lukket land for folk med almindelige indtægter, med mindre det er almennyttige boliger. Her er det Christianshavn i København.
Arkiv/Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Et nyt boligudspil fra regeringen skal sikre bedre muligheder for at bo i København og andre større danske byer som Aarhus og Aalborg, selvom man har et job med lav løn eller er på dagpenge.

Blandt forslagene i det kommende boligudspil fra regeringen er flere almene boliger og adgang til billigere boliger, som også folk på overførselsindkomst har råd til at bo i.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) varslede på Socialdemokratiets kongres tidligere i september, at udspillet vil blive lanceret i løbet af oktober.

Landsformand for Lejernes Landsorganisation (LLO), Helene Toxværd, har længe efterlyst flere billige almene boliger.

- Der er i en årrække blevet bygget alt for få almene boliger især i de store byer, siger Helene Toxværd, der oplyser, at huslejen generelt er steget mere end den generelle prisudvikling i samfundet i en årrække.

Bliver til velhaverghettoer

- Stigningen er voldsom især i København og Aarhus, men der er også store stigninger i landets andre større byer. Nybyggeriet i Danmark er så dyrt, at boligerne ikke er til at betale for mennesker med almindelige indtægter. Når kun de rigeste samfundsgrupper har råd til at bo i byerne, så får man velhaverghettoer, hvor man kun møder andre velhavende, siger hun.

Hun oplyser, at i modsætning til private lejemål er de almene lejeboliger regulereret, så de er til rådighed for en stor del af befolkningen.

- Her skal der ikke hentes profit ind. Det skal der i de private lejeboliger, hvor lejen blev givet fri i 1990 for privat nybyggeri. De boliger er blevet alt for dyre og er en væsentlig hindring for at få byer for alle borgere, siger Helene Toxværd.

Boligulighed går i arv

De sidste 10-15 år er prisen på en lejebolig steget støt. Samtidig er priserne på ejerboliger steget, og i de senere år er de decideret hamret i vejret.

Derved er uligheden mellem ejer og lejer også blevet større, understreger Helene Toxværd.

- Ikke nok med at uligheden vokser. Den nedarves også i generationer på en meget kontant måde. Som ejer med friværdi i boligen har du mulighed for at sende dine børn af sted med penge på lommen og penge til at købe en andelsbolig. Eller også kan forældrene købe en lejlighed til de unge, når de skal etablere sig på boligmarkedet, som de så kan bruge til at komme videre på boligmarkedet om 5-10 år, siger hun.

Og den mulighed har lejerne ikke.

- Børn af lejere skal måske ud at lede efter et værelse til 6.000 kroner om måneden. Det forstærker uligheden, til trods for politikernes gode vilje og pæne taler om at nu skal der gøres noget ved det. Men indtil videre er der ikke rigtig sket noget, siger hun.

Chanceløs på ejerboligmarked

Hvis man er på overførselsindkomst og gerne vil ud af lejeboligmarkedet, nytter det ikke noget at orientere sig på det lukrative ejerboligmarked.

Her er man nærmest chanceløs, for det er meget svært at låne penge i banken, når man er arbejdsløs eller på kontanthjælp.

Det understreger Lone Buchardt, der er projektchef for Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning.

- Hvis man er på kontanthjælp, dagpenge eller har dårlig økonomi, er ejerboligmarkedet som et land, man ikke har visum til, siger Lone Buchardt.

- Er man på kontanthjælp, har man heller ingen opsparing, for den skal bruges, før man kan få kontanthjælpen. Du kan ikke bare lige gå i banken og låne penge til en ejerbolig. Den mulighed eksisterer ikke, siger hun.

Tag ikke lån til husleje

Hun påpeger på, at boligudgiften normalt er den største post på budgettet.

- Hvis man sidder i en for dyr bolig, skal man aldrig tage lån for, at kunne sidde i den. Vi anbefaler som det første, at man søger en mindre og billigere bolig, siger Lone Buchardt.

Det har ikke været muligt at få flere detaljer om udspillet og økonomien i det nye boligudspil fra Indenrigs- og Boligministeriet.