Gå til hovedindhold

Når dagpengeperioden begynder at tælle igen i juli, risikerer tusinder af ledige at ryge ud af dagpengesystemet, advarer a-kasserne. Regeringens eksperter foreslår tre måneders ekstra dagpenge.

Tusinder af ledige, der har under et halvt års dagpenge tilbage, risikerer at begynde at falde ud af systemet allerede fra efteråret. Regeringens ekspertgruppe er opmærksom på det: Ledige, der er tæt på at opbruge dagpengeretten, bliver dobbelt ramt, lyder det fra en af regeringens eksperter, professor Michael Svarer.
arkiv

9.000 ledige, der allerede før krisen havde været uden arbejde i over 1,5 år, kan være på vej til at falde ud af dagpengesystemet allerede i efteråret.

Lige nu er dagpengeperioden lagt “død” på grund af corona-krisen i fire måneder. Det vil sige, at er man arbejdsløs nu, så bruger man ikke af sin dagpengeperiode.

Men når perioden begynder at tælle med igen i juli, risikerer tusinder af ledige allerede i efteråret at stå uden dagpenge, og måske helt uden indtægt. Det viser en rundspørge fra Danske A-kasser.

Professor: Ingens interesse

Flemming Larsen, professor på Aalborg Universitet, siger, at ingen har interesse i, at tusinder falder ud af dagpengesystemet:

- Det er helt afgørende, at arbejdsmarkedet hurtigt kan omstille sig, og folk kan komme i gang, når efterspørgslen efter arbejdskraft stiger. Derfor hjælper det ikke, hvis folk falder ud af systemet og bringes længere væk fra arbejdsmarkedet, mener Flemming Larsen.

- Regeringen har påpeget, at man ikke uforskyldt skulle ryge ud af arbejdsmarkedet på grund af krisen, og har sat dagpengeperioden på pause. Vi kommer til at tage bestik af situationen og se, hvordan økonomien udvikler sig. Det nytter ikke at presse folk, hvis de ikke har mulighed for at rykke sig og finde andet arbejde. Der skal desuden være hjælp til at opkvalificere sig, siger Flemming Larsen.

“En udsat situation”

Det er ikke kun a-kasserne selv, som er bekymrede.

1. maj nedsatte regeringen en gruppe af top-økonomer, der skal rådgive regeringen om genåbningen af samfundet. 

Michael Svarer, professor på Aarhus Universitet, tidligere overvismand og med på regeringens eksperthold, siger, at der er stor usikkerhed, men at der er udsigt til, at ledigheden vil stige, når blandt andet lønkompensationsordningen udløber.

- Derfor vil de ledige, der i forvejen har kort tid tilbage af deres dagpenge, blive dobbelt ramt, nemlig fordi der bliver flere nyledige, mens der samtidig er der færre job at søge. Det er bekymrende. Derfor foreslår vi en ekstra forsikring til dem, der har brug for det, siger Michael Svarer.

Ekspertgruppen har foreslået regeringen, at dagpengeperioden midlertidigt – i tre måneder frem til september – kan forlænges med tre måneder. Det vil sige, at har man ikke flere dagpenge i september, får man alligevel dagpenge til december.

Professor Michael Svarer pointerer, at de tre måneder kun er et bud.

- Det vigtige er signalet. Vi siger bare, at her er en gruppe, der bliver ramt – lad os lave en hjælpepakke til dem. Om det lige skal være tre måneder eller længere, kan være svært at vurdere endnu, siger han.

Tre måneder ikke nok

Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, mener ikke, at tre måneders forlængelse vil være nok.

- Det er glædeligt, at eksperterne erkender, at der er et behov for at gøre noget. Men forslaget er helt utilstrækkeligt, og vil kun hjælpe dem, der helt aktuelt står til at falde ud. Antallet af ledige, der vil falde ud, vil stige meget længere end i tre måneder, påpeger Verner Sand Kirk, der i sin tid var dén, der advarede om, at en forkortelse af dagpengeperioden ville betyde at mange tusinde mistede retten til dagpenge. 

Verner Sand Kirk peger på to andre løsninger:

- Man kan lade uret være sat i stå foreløbig, så ingen forbruger af deres dagpengeperiode, indtil vi ser, hvordan det kommer til at gå i efteråret. Det er det nemmeste og det klogeste lige nu. Samtidig kan man igen gøre det lettere at få adgang til dagpenge, mener han:

- Ingen aner, hvor mange der bliver ledige, når lønkompensationsordningerne udløber. Vi ved heller ikke, hvor mange funktionærer der går rundt med et opsigelsesvarsel. Det er rent gætværk.

Arbejdsstyrken skal være intakt

Ifølge Flemming Larsen fra AAU, er fordelen ved den danske flexicuritymodel, at den holder hånden under arbejdsstyrken, hvilket øger muligheden for en hurtig tilpasning på arbejdsmarkedet.

- Derfor står vi egentlig ganske godt. Grundlæggende er det en bekymring, om langtidsledigheden vil stige og flere falde ud af dagpengesystemet på grund af krisen, men kan vi holde arbejdsstyrken intakt, kan det understøtte en hurtig strukturtilpasning. Og så hjælper det ikke, at mange falder ud af systemet, siger han.

Michael Svarer forventer iøvrigt, at økonomien herhjemme vil være “i en god gænge” herhjemme igen i 2021.