Gå til hovedindhold

I en række europæiske lande bliver bagmænd dømt for menneskehandel til tvangsarbejde, men ikke i Danmark. 3F vil have loven lavet om.

Rumæneren Ionut Ioan er en af de udenlandske byggearbejdere, der har været ofre for menneskehandel i Danmark ifølge Center mod Menneskehandel.
Michael Drost Hansen

74 personer har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark i perioden fra 2009 til 19. november 2018. Det har Socialstyrelsens Center mod Menneskehandel vurderet. Men alligevel er ikke en eneste bagmand blevet dømt ved en dansk domstol for menneskehandel til tvangsarbejde, viser en opgørelse fra Rigspolitiet.

Anders Lisborg har tidligere arbejdet for blandt andet Center mod Menneskehandel, FN og Rigspolitiets indsatsgruppe mod menneskehandel, og han driver nu rådgivningsfirmaet Migration Management Advice: 

- Det er klart for enhver, at der er en udfordring her. Når der er så mange identificerede ofre for menneskehandel og samtidig ingen dømte, så virker det bemærkelsesværdigt. Det er vigtigt at få sat fokus på det, siger han til Fagbladet 3F.  

3F: Ikke godt nok

Af de 74 ofre for menneskehandel til tvangsarbejde er to ud af tre personer mænd. 71 af dem er voksne, mens tre var under 18 år.

Mindst 55 af de 74 ofre har arbejdet inden for 3F-brancherne transport, rengøring, byggeri, hotel og restauration samt avisomdeling. 

Det er ikke godt nok, at ingen bagmænd er blevet dømt for tvangsarbejde i Danmark, mener 3F, der har hjulpet adskillige af ofrene.

- Det er en helt uacceptabel situation, at domstolene i Danmark ikke er i stand til at dømme bagmænd for menneskehandel til tvangsarbejde. Det er simpelthen for svært at blive dømt i de her sager, siger Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F.

Han reagerer efter Fagbladet 3F og DR’s nye afsløringer af, at seks udenlandske byggearbejdere ifølge Center mod Menneskehandel har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde på to store boligbyggerier i Holbæk.      

Flere af de udenlandske arbejdere oplyser til Fagbladet 3F, at de er blevet lokket til Danmark med løfter om ordentlige løn- og arbejdsforhold. Men at de i stedet endte med en langt lavere løn for arbejdsdage på ofte 10 timer.

- Der er tale om en ekstrem grad af umenneskelighed over for arbejderne. Man kan slet ikke forstå, at det foregår. Men det gør det. Og nu må politikerne ændre i loven, så kyniske bagmænd kan få nogle hårde straffe, som kan have en præventiv virkning på andre, siger forbundssekretær Henning Overgaard.

Frifindelse i ”Kælder-sagen” og ”Garage-sagen”

I Danmark har politiet kun i to sager rejst tiltale ved retten mod bagmænd for menneskehandel til tvangsarbejde. Men ingen af dem blev dømt for menneskehandel.

I den ene sag frifandt Retten i Helsingør den mistænkte rengøringsboss for begge anklager – menneskehandel og økonomisk udnyttelse – over for fire rumænere, som han havde indkvarteret i sin egen kælder. Det skyldtes, at anklageskriftet ikke levede op til kravene i retsplejeloven. Desuden bemærkede byretten, at politiets anklagemyndighed ikke havde ført et tilstrækkeligt bevis for, at fire rumænere havde været udnyttet til tvangsarbejde.

Anklagemyndigheden valgte at trække den såkaldte ”kælder-sag” fra landsretten med henvisning til manglende beviser og dommen i den såkaldte ”Garage-sag”.

I ”Garage-sagen” blev to danske rengøringsbosser frifundet i både byretten og landsretten for hovedanklagen om menneskehandel til tvangsarbejde over for syv rumænere. Rengøringsarbejderne arbejdede for bagmændene i mere end otte timer om dagen for en kontant betaling på cirka 3.000 kroner om måneden til hver. Rumænerne var samtidig indkvarteret i chefens garage.

Østre Landsret henviste i forbindelse med frifindelsen for menneskehandel blandt andet til, at rumænerne var lovligt i landet og i besiddelse af ID-papirer. Samt at de – på nær én person - var i besiddelse af pengebeløb, og at de havde et vist netværk af familie og venner. Landsretten lagde desuden vægt på, at rumænerne forlod Danmark i perioder og vendte tilbage. Samt at rumænerne havde forklaret, at de havde brug for lønnen, der var højere end den løn, de kunne opnå i hjemlandet.

Landsretten fandt dog de tiltalte skyldige i økonomisk udnyttelse, åger, og de to bagmænd blev idømt en fængselstraf på henholdsvis tre år og to år.

I en tredje sag fra rengøringsbranchen valgte anklagemyndigheden efter nederlag ved retten i de to andre sager at droppe anklagen om menneskehandel til tvangsarbejde. I denne såkaldte “altan-sag” blev de to bagmænd i landsretten dømt for åger og fik en straf på henholdsvis to og halvandet års fængsel.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Skal jeg spytte dig i hovedet, vrissede den senere rengøringsbossen Adam Nika til Fagbladet 3F's fotograf, da bagmanden blev anholdt 7. januar 2013. Han blev senere dømt for åger i "Altan-sagen".
- Skal jeg spytte dig i hovedet, vrissede den senere rengøringsbossen Adam Nika til Fagbladet 3F's fotograf, da bagmanden blev anholdt 7. januar 2013. Han blev senere dømt for åger i "Altan-sagen".

Tre forklaringer

Ekspert i menneskehandel Anders Lisborg har tre forklaringer på, at der kun har været to retssager om menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark – og ingen dømte.

Der er tale om komplicerede sager, som ikke altid er så klare og lige til. Området er relativt nyt for myndighederne, som har skulle udvikle sig og få nogle erfaringer.

- Og så er barren i lovgivningen sat ret højt i Danmark, så det dermed er ret svært at få dømt folk for menneskehandel til tvangsarbejde. Især kriteriet om tvang over for ofrene gør det svært at føre sagerne, både fordi det er svagt formuleret i loven, og fordi det kan være svært at påvise i sagerne. Lovgivningen er måske den afgørende forklaring på de få sager ved retten, siger Anders Lisborg.

Center: Vi har været gennem en proces

Leder af Center mod Menneskehandel, Trine Ingemansen, oplyser til Fagbladet 3F, at indsatsen mod menneskehandel begyndte som en indsats mod kvindehandel tilbage i 2001.

- Siden er der kommet nye målgrupper til, og det har været en proces, vi har været igennem, siger hun.   

Hvad synes du om, at ingen bagmænd er blevet dømt for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark?

- Det har jeg ingen kommentarer til. Vi har ikke med efterforskning eller retsforfølgelse at gøre. Det hører under Justitsministeriets ressort, siger Trine Ingemansen.

Myndigheder har forskellige udgangspunkter

Center mod Menneskehandel arbejder ud fra definitionerne i FN’s Palermoprotokol mod menneskehandel, som Danmark tiltrådte i 2003. Hvis centeret vurderer, at en person er offer for menneskehandel, har personen ret til at modtage hjælp i form af indkvartering, beskyttelse, lægehjælp og støtte til at vende tilbage til sit hjemland.

Politiet efterforsker menneskehandel ud fra straffeloven, som forbyder menneskehandel. På baggrund af politiets efterforskning i sagerne er det op til den statslige anklagemyndighed at afgøre, om der skal rejses tiltale for menneskehandel.      

Hvis retten skal dømme en bagmand op til maksimalt 10 års fængsel for menneskehandel efter straffelovens paragraf 262a, så skal flere kriterier være opfyldt.

Den anklagede skal have rekrutteret, overført, huset, transporteret eller modtaget en person, hvor der har været brugt ulovlig tvang. Frihedsberøvelse. Trusler. Udnyttelse af en vildfarelse eller anden ”utilbørlig fremgangsmåde”.

Bagmænd bliver dømt i andre lande

Ekspert i menneskehandel Anders Lisborg gør opmærksom på, at der findes andre lande i Europa, hvor der bliver ført flere sager, og hvor flere bagmænd bliver dømt for menneskehandel til tvangsarbejde.

- Belgien har sat barren i lovgivningen lavere end i Danmark. I Belgien er uanstændige menneskelige vilkår lig med menneskehandel, hvilket gør det betydeligt nemmere at få folk dømt for menneskehandel. Det betyder dog også, at domme for menneskehandel til tvangsarbejde i Belgien ofte ikke vil blive opfattet som tvangsarbejde i en dansk sammenhæng, siger Anders Lisborg.  

I Finland blev to personer i 2013 kendt skyldige i at have lokket 26 vietnamesere til Finland, hvor de blev lovet høj løn og gode arbejdsvilkår for arbejde på de to dømtes restauranter. Vietnameserne fik mellem 350 og 900 euro, som svarer til mellem 2600-6700 danske kroner, i løn om måneden. De fik trusler om at blive sendt hjem og fik inddraget deres pas. Dommen lød på to år og seks måneders fængsel for menneskehandel til tvangsarbejde.

I Norge blev en irsk mand i 2008 kendt skyldig i at have udnyttet britiske travellers til brolægningsarbejde. Briterne blev indkvarteret i en campingvogn, var i en sårbar situation og tjente ned mod 100 norske kroner for en lang dag med hårdt krævende arbejde. Dommen i Norge lød på halvandet års fængsel.