Gå til hovedindhold

Fem milliarder kroner skal 3F'erne dele mellem sig efter politikernes aftale om at udbetale tre ugers feriepenge.

I omegnen af fem milliarder kroner venter på at blive fordelt mellem medlemmerne, viser 3F's egne beregninger.

Politikernes aftale om at udbetale tre ugers feriepenge til danskerne er godt nyt for 3F'ernes privatøkonomi.

I omegnen af fem milliarder kroner venter på at blive fordelt mellem medlemmerne, viser 3F's egne beregninger. 

Milliard-udbetalingen får støtte fra forbundsformand, Per Christensen.

- Det er der brug for i en tid, hvor rigtig mange inden for 3F’s områder lider under krisen herunder ikke mindst inden for vores hotel-, service- og restaurationsområde, siger han.  

Her kan du se, hvor meget du cirka vil få udbetalt efter skat. 

 

 


Beregningen forudsætter, at du har haft arbejde i hele 2019.

Trods roserne til feriepengeudbetalingen ærgrer det Per Christensen, at politikerne ikke har vedtaget et corona-tillæg, som 3F tidligere har foreslået.

Med tillægget ville dagpengemodtagere i en tremåneders periode få cirka 25.000 kroner mod de nuværende 19.000 kroner. 

- I stedet kom der en tusind-lap til alle ydelsesmodtagere. Det er da positivt, men langt under den ekstra håndsrækning, jeg synes, dagpengemodtagerne har brug for, siger Per Christensen med henvisning til, at politikernes aftale også indeholder en skattefri check på 1.000 kroner til danskere på overførselsindkomst.

September-penge? 

Det er endnu uafklaret, hvornår feriepengene kommer til udbetaling. 

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer mener, at pengene bør udbetales når hjælpepakkerne - for eksempel lønkompensation til virksomheder med hjemsendte medarbejdere - udløber. 

- Slut august eller start september vil nok være det bedste tidspunkt, da vi skal prøve at holde ledigheden nede, og vi risikerer en række fyringer, når hjælpepakkerne ophører, siger han. 

Den kommende udbetaling af feriepenge vil give personer i højtlønnede stillinger flere penge mellem hænderne end lavtlønnede, da de har opsparet et større beløb. 

Og selvom det øger risikoen for at nogle af pengene vil ende på en opsparingskonto i stedet for at blive brugt på frisørtider og cafémad, så er forskellen i forbrugslyst mellem grupperne ikke stor, siger Michael Svarer.  

- Der ville nok være et lidt større forbrug, hvis vi eksempelvis gav pengene til mennesker på overførselsindkomster. Men det er ikke afgørende for at bekæmpe ledighed, siger han.